For 3. gang har HistorieWeb.dk og Gyldendal uddelt prisen: Årets Historiebachelor – for lærerstuderende!
I år gik bachelorprisen til Karina Christensen!
Karina Christensen har i år afsluttet sin lærereksamen ved VIA University College, Silkeborg – det tidligere Silkeborg Seminarium.
Blandt årets offentliggjorte bacheloropgaver har HistorieWeb.dk og Gyldendal peget på Karinas opgave som den bedste – i et tæt opløb.
Vinderopgaven har titlen "Historiebevidsthed og identitet i en multikulturel skole – teori og virkelighed", og den er et kvalitativt eksempel på, at øjenhøjde med eleverne fint kan gå i spænd med en ambitiøs faglighedsforståelse.
Prisoverrækkelsen fandt sted på Gyldendal den 18. november 2011 – og med æren følger en præmie i form af et gavebrev på 5.000,- kroner.
Der er mulighed for en kommentar neden for.