Anja Kvistgaard Kolster Kirkegaard går bevidst efter tegninger i undervisningen

Faktisk har Anja Kirke-gaard – fra University College Lillebælt – en hypotese om tegningers positive effekt i historie – og benytter bacheloropgaven til at efterprøve hypotesen. På mellemtrinnet.

Overordnet er opgavens titel: En æstetisk tilgang til historiefaget.
Elevens selvproducerede tegning
. Anja vil reelt styrke elevernes refleksionsniveau i et historiefag, som er – eller bør være – mindre faktaorienteret. Kan hun med tegningerne og diskussionen af dem skabe større indlevelse, forståelse og erkendelse?

Bacheloropgavens problemformulering hedder:
Hvordan kan man styrke elevers kompetencer i historiefaget gennem en æstetisk tilgang med fokus på selvproducerede tegninger?

Anja K.K. Kirkegaaards bacheloropgave.

Theis Rønn Nørgaard vil undersøge historie-undervisningens praksis

Men hvilken del af undervisningens praksis handler det om? På sin vis noget temmelig fundamentalt; hvordan er undervisningen indholdsmæssigt struktureret?

Theis Rønn Nørgaard ser sin bacheloropgave som en slags pilotundersøgelse af lærernes intentioner og praksis i historie, og han spørger, om denne virkelighed – med større udbytte – kunne struktureres anderledes?

Theis’ problemformulering:
Kan elevernes historiebevidsthed styrkes ved at arbejde temabaseret med historie og gennemgå disse temaer på flere taksonomiske niveauer gennem elevernes skolegang?

Her er selve bacheloropgaven.

‘Biu’ betyder bevægelse i undervisningen – dét er Mathilde Reimer Østergaards emne i bacheloropgaven.

Mathilde Reimer Østergaard er færdig fra Københavns Professions-højskole med denne BA-opgave, hvor fokus især er på diskussionen af relevante bevægelses-aktiviteter i historie-undervisningen på mellemtrinnet.

Bevægelse i grundskolen er som bekendt et lovkrav jævnfør §15 i Folkeskoleloven. Også i historie. Mathildes praktikerfaringer åbner hendes øjne for den begrænsede indsigt på området.

Derfor kommer problemformuleringen til at hedde:
Hvorfor integrere faglige bevægelsesaktiviteter i historieundervisningen på mellemtrinnet, og hvordan kan disse didaktiske tiltag tilgodese elevernes forskellige læringsforudsætninger og fremme elevernes alsidige udvikling?

Mathildes bacheloropgave er her.

Sebastian Konzior & Jonas Sparrewath Nielsen arbejder med sproglige dimensioner i historieundervisningen

Jonas (tv) & Sebastian

Det er Jonas og Sebastians mål, at eleverne ‘samtaler historie’ og ‘snakker historie’, mens de arbejder på klassen eller i grupperne. Men kan de det? Og kan man i givet fald måle på det?

For eksempel er det en absolut interessant og relevant diskussion, i hvilken udstrækning den faglige begrebsverden reelt har gennemslagskraft i elevernes mundtlighed? Anvender eleverne de faglige begreber?

Jonas’ og Sebastians problemfelt er dog bredere:
Hvilke undersøgelser kan man lave, for at måle elevernes læringsudbytte i undervisning med fagsprogligt fokus?
• Hvordan kan vi understøtte elevernes læring gennem arbejdet med den sproglige dimension i historieundervisningen, i klasser med læsevanskeligheder?
• Hvorfor kan Olga Dysthe’s artikel om det flerstemmige og dialogiske klasserum, alene, ikke fyldestgørende understøtte historieundervisningens læringspotentiale?

Selve bacheloropgaven.

Benajamin Westerfalck vil have større gennemslagskraft med historieundervisningen

Men hvordan? Han vil i hvert fald have bedre fat i elevernes livsverden – eventuelt via en tværfaglig tilgang. Samtidig er inklusions- og motivations-aspekter centrale aspekter i Benjamins opgave. 

Benjamin Westerfalck er færdig som lærer fra Københavns Professionsskole, KP. Med sit emne om historiefaget i en tværfaglig sammenhæng er han ude i et relativt sjældent emneområde for en historiebachelor.

Opgavens problemformulering er:
Hvad er potentialet ved tværfaglighed i undervisningen, og hvordan kan man med udgangspunkt i elevernes livsverden skabe en inkluderende historieundervisning? Hvilke fordele og udfordringer er der ved, at gruppearbejdet tager afsæt i elevernes interesser?

Selve bacheloropgaven her.

Stine J.S. Jeppesen går på Nationalmuseet med 8. klassen – rykker det?

“Museumsbesøget – om at flytte skolen ud af skolen” er den finurlige titel på bacheloropgaven her fra Københavns Professions-højskole. Stine Juellund Sejersten Jeppesen er forfatteren.

Da Stine i praktikken får chancen for at tage sin 8. klasse med på Nationalmuseet og arbejde med udstillingen “Stemmer fra kolonierne”, slår hun til. Hvordan vil danske kolonihistorier fungere i forhold til i forvejen engagerede og mindre engagerede elever?

Opgavens problemformulering er:
Hvordan og hvorfor kan udstillingen ’Stemmer fra kolonierne’ på Nationalmuseet udvikle elever i 8. klasses historiebevidsthed og dannelse i faget historie? Og på hvilken måde kan museumsbesøg understøtte elevers læring og udvikling?

Stine Jeppesens historiebacheloropgave.

Cecilie Guldbrandsen fra København stiller fine spørgsmål til den Åbne Skole

Hvordan er samarbejdet mellem skole og eksterne læringsmiljøer? Og hvad sker der med lærerens faglighed i mødet med det eksterne? Det er underoverskrifterne på Cecilie Guldbrandsens bacheloropgave.

Østfyns Museer har udarbejdet og indgået en undervisningsaftale med kommunerne Nyborg og Kerteminde. Samarbejdsaftalen hedder Mit Østfyn, og Cecilie Guldbrandsen kigger nærmere på den i sin bacheloropgave.

Selve problemformuleringen er:
Hvad gør Nyborg slot som institution for at videreformidle deres viden? Hvilken rolle spiller lærerens faglighed i mødet med den eksterne organisation? Hvilket samarbejde opstår i mødet mellem skole og museum, og virker det?

Cecilies bacheloropgave her.

Amalie Thau la Cour fra Silkeborg går tæt på æstetikken

“Fortiden er her!” – siger Amalie la Cour i titlen på bacheloropgaven. Eller er den? – spørger hun efter mødet med eleverne. Dét er starten på et tænke æstetik & kreativitet ind i historieundervisningen.

 

Nu færdig som lærer fra VIA University College i Silkeborg – og i opgaven her afprøver Amalie Thau la Cour en lidt anderledes historieundervisning. Hun vil have, at eleverne i undervisningen får forskellige æstetiske oplevelser. Hun vil have, at eleverne skal sanse!

Opgavens problemformulering hedder:
Hvordan kan arbejdet med æstetiske og kreative arbejdsprocesser styrke og videreudvikle elevernes historiebevidsthed på mellemtrinnet?

Tjek Amalies bacheloropgave her.

De herrer Jensen kobler projektorientering med historieundervisning

Rasmus Reimann Jensen (tv) & Jonas Burlund Jensen (th)
Rasmus Reimann Jensen (tv) & Jonas Burlund Jensen

Jonas Burlund Jensen & Rasmus Reimann Jensen fra Københavns Professions-højskole – KP – er klar over, at historiefaget i praksis har visse udfordringer. Derfor opstår tanken om at se nærmere på projekt-arbejdets potentialer.

 

Jonas & Rasmus griber blandt andet fat i de klassiske principper for projektarbejde, og undersøger mulighederne i en konkret 7. klasse.

Bacheloropgavens problemformulering er:
Hvorfor og hvordan kan projektorienteret undervisning på 7. klassetrin styrke elevernes historiske kompetencer, samt hvilke krav denne orientering stiller til historielæreren?

Jonas & Rasmus’ bacheloropgave.

Er historiefaget da overhovedet relevant i folkeskolen?

Katharina Telkamf Birch & Tobias Damhus Korsgaard er færdige fra KP – Københavns Professionshøjskole – med denne klassisk opbyggede bacheloropgave, som graver ned til fagets didaktiske rødder og spørger; hvorfor historie?

Katharina & Tobias stiller ikke kun tunge spørgsmål i jagten på et tydeligt formål med historiefaget. De giver også delvise svar. Blandt andet kommer historisk empati til at spille en central rolle.

Selve problemformuleringen hedder:
Hvad sker der når man i undervisningen, gennem forskellige læremidler, arbejder med historisk empati og inddragelse af elevernes livsverden?
Hvordan kan arbejdet med elevernes livsverden være med til at gøre faget tydeligt relevant, og hvilke problemstillinger kunne der være i dette?

Tobias og Katharinas bacheloropgave.