Kan man virkelig rykke eleverne med historiske genstande? Der er i hvert fald potentialer i sansebaserede oplevelser, siger Kathrine LB Jakobsen

Kathrine Lykkegaard Bak Jakobsen bliver i sommeren 2018 færdig som lærer fra UC Nordjylland. Og afslutter sit studium med en bacheloropgave, som kritisk-konstruktivt diskuterer noget så konventionelt som ‘historiske genstande’ – i en ikke-konventionel historie-undervisning!

Kathrine omfattende problemformulering er:
Hvilke læringspotentialer har inddragelsen af historiske genstande i historieundervisningen i 3. – 4. klasse, og hvordan kan læreren didaktisk forstå og anvende den viden i kvalificeringen af sin undervisning, når fokus er på både at skabe livsverdensrelevans for eleverne og fastholde en faglighed, der er i overensstemmelse med historiefagets formål?

Kathrine vil således ikke gå på kompromis – der skal både være livsverdensrelevans og samtidig udvikling af elevernes historiebevidsthed, hvilket heller ikke nødvendigvis er modsætninger. Der er potentialer, siger Kathrine. Men der er også didaktiske udfordringer.

Kathrine LB Jakobsens BA-opgave

2018-bachelorballet åbner med en fyrig diskussion om en ny tilgang til historiefaget!

Anna Mygind Bødker, Anna Witten Hjaltason og Julie Hjære Rasmussen

Her er årets første bachelorbidrag! Det kommer fra UC Lillebælt, Odense. Kortest sagt, skriver pigerne engageret om, betydningen og nødvendigheden af at få elevernes livsverden ind i historieundervisningen.

Anna Mygind Bødker, Anna Witten Hjaltason og Julie Hjære Rasmussen vil gøre historiefaget mere meningsgivende for eleverne, men erkender, at der både er et lærerperspektiv og et elevperspektiv i opfattelserne af faget. Hvordan kan modsætninger overvindes og forskellige interesser forenes?

Problemformuleringen hedder: Hvordan opfattes historiefaget af historielærere og elever, og hvordan kommer disse opfattelser til udtryk i undervisningen? Hvordan kan man skabe undervisning, der kobler fagformålet i historie, brugen af kompetencemålene og elevernes hverdagsliv? Og hvordan understøtter vi, at læreren har mulighed for at gøre dette i praksis?

Anna, Anna & Julies BA-opgave

 

 

Luksusproblemer på HistorieWeb.dk – ikke mindre end tre bachelorvindere i 2017!

mpe tillykke til hele tre prisvindere i år, nemlig Mads Aabo Møller (Absalon), Rasmus Sponholtz (Absalon) og Katrine Lea Westfall & Andreas S. Graugaard (begge UCC) – alle præmieret som årets bedste historiebachelorer!

Når man ikke kan vælge i sidste ende, så man tænke nyt. Det gør forlaget Gyldendal & HistorieWeb.dk ved i år at pege på hele tre vindere af årets bachelorpris. Vi er glade og taknemmelige for 2017s mange bidrag på sitet og siger tak til alle i år. Og stort tillykke til årets vindere!

Se Gyldendals pressemeddelelse her. Der er aktuelle fotos af vinderne i pressemeddelelsen. Alle tre vinderopgaver ligger på sitet.

Hvad er et “anslag”? Og hvad har det med historie-undervisning at gøre?

Mathias
Andersen & Sabrina  Ahlgren dykker ned i en form for detalje i undervis-ningen, nemlig anslaget. Begyndelsen af undervisningen. Betyder anslaget mon noget?

Et anslag er tidsmæssigt de første 5-10 minutter af undervisningen, og anslaget skal på sæt og vis kunne vække – kunne trigge – noget i eleverne. Siger Mathias Andersen og Sabrina Ahlgren fra UCL, Odenseafdelingen.

Og så skriver de ellers deres historiebachelor med følgende problemformulering: Hvordan påvirker anslag i historieundervisningen elevernes forståelse af egen læring og motivation?

Sabrina & Mathias’ BA-opgave

Igen et tungt spørgsmål: Hvad kan eller skal vi bruge historie til i skolen?

Lenni Kaspar Rasmussen & Mikkel Schiødt (foto) går videre end til bare at undre sig over historiefaget i praksis. Der er noget galt. Men hvad, spørger de?

Duoen er nu færdige som lærere fra UCC, Professionshøjskolen i København, og det sker med denne kritiske bacheloropgave i sommeren 2017.

Deres problemformulering er: Hvorfor oplever eleverne historiefaget som værende fremmed og uanvendeligt for dem? Og hvordan imødekommer historielæreren dette problem?

Mikkel & Lennis BA-opgave

Jacob Holm Pedersen stiller grundlæggende spørgsmål til historieundervisningen

“Historiebevidsthed, læring og deltagelsesmuligheder i historiefaget” er titlen på Jacob Pedersens bacheloropgave. Hans opgave er båret af glæde ved historie og bekymring for faget.

Med bacheloropgaven bliver Jacob Holm Pedersen færdig som lærer fra UCC i København. Han ser i praksis et fag, som ikke fungerer. Men hvad ser han, når undersøgelsen er slut? Tjek konklusionen.

Opgavens problemformulering er: Hvordan og i hvilken grad kvalificerer historieundervisningen i 9.a elevernes historiebevidsthed, læring og deltagelsesmuligheder i det senmoderne samfund?

 

Jacobs historiebachelor

Hvad er ‘Ugeskema-revolutionen’? Det spørger Rikke Elisa Petersen også om – og går tæt på.

To gange i sin studietid støder Rikke Elisa Petersen på den såkaldte ‘Ugeskemarevolution’. Det sætter tanker i gang i forhold til den konkrete historieundervisning.

 Rikke Elisa Petersen er fra University College Lillebælt, Odenseafdelingen, og mens hun skriver BA-opgave studerer hun Ugeskema-fænomenet. Det kan alle i øvrigt gøre på den tilhørende hjemmeside.
Bacheloropgavens problemformulering hedder: Hvordan differentieres der i undervisningen, når man arbejder ud fra UgeskemaRevolutionen, og hvordan sikrer man undervisningsdifferentieringen?

 

Rikkes bacheloropgave

Bilag til opgaven

Udeskole igen – kan udeskolen reelt motivere i historieundervisningen?

Benjamin Hjortegaard Hansen bliver inspireret i praktikken til at tænke videre på fænomenet udeskole. Han undersøger sagen nærmere i sin bachelor.

Rasmus Hjortegaard er færdig fra UC Metropol på Frederiksberg med denne bacheloropgave.

Opgavens problemformulering hedder ganske enkelt: Hvordan kan øget fokus på udeskole motivere eleverne i historieundervisningen og samtidig styrke deres historiebevidsthed?

Benjamins bacheloropgave

 

Benjamin M. Jørgensen vil have det innovative ind i historieundervisningen

Det innovative i historieunder-
visningen er ikke en frivillig sag – men et SKAL. Hvad sker der, hvis man kobler kravet til arbejdet med museum
s-verdenen?

Som flere andre medstuderende i sommeren 2017 kobler Benjamin M. Jørgensen sin opgave til et projekt ved Odense Bys Museer – når han spørger:

Hvordan kan museer inddrages i historieundervisningen i folkeskolen, således at elevernes innovative kompetencer styrkes? Og hvorvidt kan børnelabs oplevelsesbaserede tilgang hjælpe til at gøre dette?

 

Benjamins bacheloropgave

I begynderundervisningen i historie kan alle elever udfordres. Eller kan de?

Inge Marie Munter Jørgensen, færdig fra UC Absalon i Roskilde, bliver stimuleret til eftertanke i praktikkerne, hvor hun står for historieundervisning på 3. og 4. klassetrin.

Det bliver (også) Inge Marie Jørgensens hovedinteresse med de yngste årgange, fordi mellemtrinnet og udskolingen ganske enkelt er bedre didaktisk belyst i bøger og rapporter – end netop begyndertrinnene.

Problemformuleringen er:
Hvordan kan historieundervisningen i fase 1 (3.
4. klasse) planlægges, gennemføres og evalueres, så alle elever udfordres på deres respektive niveau?

 

Inge Maries BA-opgave