Mads Kieler er årets bachelorvinder 2021!

Forlaget Gyldendal & Historieweb.dk har for 13. gang uddelt prisen for årets bedste historiebachelor i læreruddannelsen. Mads Kieler er løbet med prisen, og skriver om “Lokalhistorie, historiebevidsthed og den meningsfulde historieundervisning”. Kæmpe tillykke til Mads!

Fortjent hæder og ære til Mads Kieler, ja – men også 5.000 kroner i præmie. Prisoverrækkelsen har netop fundet sted på Gyldendal og i år heldigvis under fysiske omstændigheder.
Coronaen har ellers sat sit præg både på vinderopgaven og alle andre bacheloropgaver i år. Det har været hårde odds for de studerende.

Pressemeddelelsen fortæller kort om prisopgavens indhold, men man kan også tjekke hele Mads’ opgave her på sitet. Journalist Andreas Brøns Riise har på Folkeskolen.dk skrevet en fin artikel om årets prisvindende opgave.

STORT TILLYKKE TIL MADS KIELER!-:)

Er der overensstemmelse mellem lærere og elever i synet på histories formål?

Kristine Skrubbeltrang Christensen & Tau Guldmann Kristensen tager fat i både styre-dokumenter, elever og lærere, når de jagter beskrivelser og forstå-elser af faget og dets formål. Også konkrete praksisser inddrages direkte i analyserne og diskussionerne.

Hvor er der overensstemmelser? Og hvor er der modsætninger? Det er de interessante spørgsmål. Undervejs viser det sig, at eleverne måske slet ikke er så uinteresserede, som vi generelt tror?

Bacheloropgavens styrende problemformulering er:

Hvordan beskriver historielærere historiefagets formål, og hvordan arbejdes der i praksis for at opnå dette formål? Samt, hvordan beskriver eleverne historiefagets formål og lærerens arbejde hen mod dette?

Tjek Kirstine & Taus bacheloropgave her.

 

Rollespil; Emil Thyrring vil ophæve den øjensynlige diskrepans mellem elevernes oplevelse af historie og fagets formål

Emil Thyrring står lidt sløret her til højre, men det gør han ikke i sin bacheloropgave fra VIA i Aarhus. Her står han tværtimod skarpt med sin analyse og diskussion om rollespillets muligheder for at formindske modsætninger i historiefaget.

Det er kun lærerne, der kan løfte opgaven. Dette er Thyrrings udgangspunkt. Og han ser ikke rollespillet som kun en motivationsfaktor  – også som en faktor i udviklingen af elevernes faglige kompetencer. Det bygger han ind i et eksemplarisk undervisningsforløb.

Problemformuleringen er: 
Hvordan kan man gennem brug af rollespil øge elevernes engagement og deltagelse i historiefaget i udskolingen og samtidig styrke både deres historiske empati, deres kildekritiske færdigheder, deres kausalitetsforståelse og deres individuelle historiebevidsthed?

Emil Thyrrings bacheloropgave. 

Sarah Ben-Dahman vil forfølge sin egen forestilling om den narrative fortælleforms effekt

Tesen om det narratives betydning griber Sarah Ben-Dahman ikke ud af den blå luft. Sarah anvender erfaringer fra indskolingsniveauet i praktikken – og fra undervisningen på sit eget historiehold på uddannelsen.

Mon ikke motivationen bliver aktiveret i 3. klassen, hvis fortælleformen anvendes direkte? I hvert falder erfarer Sarah Ben-Dahman, at klassesamtalen åbner for personlige erfaringer, oplevelser og nysgerrighed. 

Problemformuleringen hedder: 
Hvilken betydning har narrative fortællinger for elevernes motivation i historieundervisningen i indskolingen, og hvordan er den med til at styrke elevernes indlevelse, identifikation og forestillingsevne?

Læs Sarahs bacheloropgave her. 

Katja Jesse har gode minder omkring det narrative i historieundervisningen – det er grundstenen her

Katja Jesses bachelor-opgave hedder da også ‘En narrativ tilgang til hi-storieundervisningen’ og under indtryk af pan-demien vil Katja blandt andet vide mere om narrativitetens mulige effekt under disse særlige omstændigheder.

Men også generelt er narrativiteten interessant for Katja Jesse. Tesen er, at en fantasiorienteret, legende og narrativ tilgang trækker i retning af bedre motivation og større deltagelse.

Vi er på 7. klassetrin – og med denne problemformulering:
Hvad kan en narrativ tilgang til historieundervisningen betyde for motivationen i historiefaget hos eleverne, i en periode med onlineundervisning, og hvordan kan en narrativ tilgang øge elevernes deltagelsesmuligheder?

Katja Jesses BA-opgave er klar her. 

 

Elevernes ‘forestillingsevne’ er sat til diskussion i bachelor-opgaven her…

Antonia Freja Horney Murgia-Aggernæs spekulerer over, hvad elevernes ‘forestillings-evne’ i historie egentlig er? Bunder forestillings-evnen i noget rent intel-lektuelt, hvor man bare skal finde de manglende brikker, eller skal der mere til for at få fore-stillingerne i spil?

Antonias styrende problemformulering lyder:

Hvordan kan man, med respekt for folkeskolens formålsparagraf af 2006 §1 stk. 2, som underviser understøtte elevers forestillingsevne i faget historie i udskolingen – med det sigte at leve op til Fælles Mål i historie 2019s mål om, at elever skal opnå historisk bevidsthed – herunder bevidsthed om, at de er både historieskabte/skabende.

Hvis vi overhovedet kan få elevernes forestillinger mere intuitivt i spil i undervisningen, vil det så også – med andre ord – stimulere deres historiske bevidsthed?

Tjek Antonias bacheloropgave her. 

Anders Dinesen Brandrup går i klassisk retning i sin BA – demokratisk dannelse er på dagsordenen

Kan vi reelt dét i vores historiefag – altså skabe demokratisk dannelse i og omkring eleverne? Det er genstandsfeltet i Anders’ bacheloropgave, som har gjort ham til lærer fra KP i juni måned 2021.

Anders Dinesen Brandrup undgår ikke i sin praktik konsekvenserne af coronasituationen. Det påvirker for eksempel i høj grad hans valg af metoder, men i sidste ende forsøger han at samle plausibelt op på problemformuleringen:

”Hvordan kan jeg kvalificere elevernes historiebevidsthed mhp. demokratisk dannelse?”

Tjek her Anders’ bacheloropgave. 

Lisbeth Lange er færdig fra VIA og diskuterer her histories muligheder i samarbejde med de andre kulturfag

På den ene side er historiefaget sprængfyldt med potentialer og nødvendigheder – på den anden side har faget udfor-dringer i praksis. Hvad kan tvær-faglighed mellem kulturfagene even-tuelt skabe af ny udvikling?

Opgavens problemformulering følger op på Lisbeth Langes udgangspunkt: Hvordan kan kulturfagsundervisning understøtte elevernes læring i og motivation for historiefagets tre kompetenceområder?

Kan en kulturfagspraksis – altså en undervisningspraksis på tværs af kulturfagene – således blive et aktiv for historiefagets fremtid, og hvad skal der til af rammer og faktorer for at skabe de rette forudsætninger? Se opgavens konklusion. 

Lisbeth Langes BA-opgave her.

 

Sker det forventede, når eleverne anvender det analoge kronologispil ‘Timeline’?

Thea Elise Sommer & Jonas Ipsen fordansker det engelsksprogede “Timeline Historical Events” – og fremstiller reelt et selvproduceret ‘Timeline’ med 40 begivenheder fra danmarkshistorien.

Dét, som Thea & Jonas blandt andet vil i deres undersøgelse, er at få sat fokus på elevernes relative kronologiforståelse, altså ikke den årstalsspecifikke men netop den relative forståelse. 

Problemformuleringen hedder:
Hvordan kan brugen af spillet ”Timeline” bidrage til elevernes kronologiforståelse i historieundervisningen, og hvilken betydning har spillets udfordringer og konkurrenceelementer for elevernes sociale og faglige motivation

Se Theas & Jonas’ bacheloropgave her.

“Kritisk tænkning og dannelse med afsæt i historiefaget” er opgavens interessante titel

Hvis op imod halvdelen af USAs befolkning kunne fæste lid til D. Trump, hvordan ser det så ud i Danmark – og hvad har historiefaget med det at gøre?

Daniel Brogaard Buss – diskret i højderne – og Anders Jørgen Valdemar Villumsen undrer sig over udviklingen med hensyn til, hvad vi tror på eller ikke tror på. Og de søger eventuelle sammen-hænge til den digitale medieverden. Historiefaget har vel kritiske redskaber?

Hvordan kan historiefaget være med til at danne folkeskolens elever til at agere kritisk i et samfund præget af øget digita-lisering og målrettet information på digitale platforme?

Tjek bacheloropgaven her.