Daniel Alexander Scharff-Jensen vil mere empati, mere historiebevidsthed – for at styrke elevernes handle-kompetence

Men hvordan kan mere dannelse og handle-kompetence realiseres, når eleverne ikke virker specielt interesserede? Det er nogle mulige svar på dét spørsmål, Alexander går efter i sin bachelor. Det sker med erfaringer fra både prak-tikkerne og fra vikararbejde.

Alexanders empiriske grundlag for analyse og diskussion – parallelt med teorien – er gode undervisningserfaringer, observationer og interviews med elever og lærere. Selve problemformuleringen:

“Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Hvordan kan historiefaget, gennem historiebevidsthed og arbejde med historisk empati, styrke elevernes handlekompetencer som borgere i et moderne demokratisk samfund. Er disse begreber til stede i historieundervisningen og hvilke problemstillinger kunne der være?”

Daniels opgave kan tjekkes her.

Hvad er mon ‘digital støj’? Og hvad kan lærerne egentlig gøre for at begrænse den støj?

Josefine Ane Stubkjær Immersen & Amal Messaoudi har i virkeligehden knyttet deres BA til faget samfundsfag – men deres analyse og diskussion af ‘udenomsfaglig computerbrug’ = digital støj i undervisningen er relevant i alle fag. Derfor også her på HistorieWeb.dk.

Josefine & Amal interesserer sig ikke mindst for, om vi i praksis kan profitere af samarbejdet mod digital støj – eller om det må forblive et individuelt læreranliggende. Den konkrete problemformulering hedder:

Hvad er udvalgte læreres oplevelse af, håndtering af og syn på digital støj i undervisningen anno 2022, og hvilken rolle kan læreres samarbejde spille for begrænsningen af digital støj?”

Josefine & Amals bacheloropgave.

Museumsbesøg skal være en direkte ressource i historieundervisningen

Med overskriften mener Nanna Bramming Bech & Amne Jihad Younes, at samar-bejdet med de kulturhistoriske museer formentlig kan blive et endnu større aktiv i forskellige retninger, end tilfældet er nu.

Nanna & Amne prøver derfor – her på 3. klassetrin – at undersøge om konkrete museumsbesøg faktisk gør det hele mere vedkommende for eleverne og samtidig sætter sig igennem i historiebevidstheden. Problemformuleringen er:

Hvordan kan læreren bruge museumsbesøg som en ressource i historieundervisningen til at kvalificere elevernes historiebevidsthed?

Nanna & Amnes bacheloropgave er her.

Meningsfuldhed bør være kodeordet i historieunder-visningen, mener Hope Nanna Westerfalck

“Under mine praktikker er jeg gang på gang blevet mødt af sukken og negative kommen-tarer fra eleverne, når man kom ind til historieundervisning”, skriver Hope i et afsnit om elevernes fordomme. Med interviews, spørgeskemaer og gruppeinterviews (metoderne må modificeres i coronatiden) følger hun ‘sukkene’ og tager dem således seriøst.

Hopes forestilling er, at der formentlig er en klar forbindelse mellem det meningsfulde og elevernes livsverden. Derfor ser den konkrete problemformulering sådan ud:

Hvordan kan et afsæt i elevernes livsverden og historiebevidsthed være med til at give eleverne en mere meningsfyldt og motiverende historieundervisning? Og hvordan understøtter eller demotiverer læremidlerne elevernes oplevelse af fagets meningsfuldhed?

Tjek Hopes bacheloropgave her.

Benjamin Håkon Olsen er i ‘proces’ med sin bachelor, men elevernes interesse står centralt i opgaven

Den kan godt være, at Benjamins fokus er noget andet i begyndelsen af processen, men centralt i sidste ende bliver i hvert fald to forhold: Dels lærerens rolle i undervisningen (tilrettelæggelsen), og dels elevernes interesse for fortiden og interesse i at blive dygtigere.

Det er således ikke kun selve elevernes potentialer og konkrete læring, det handler om, men også rummet, hvor historiefaget er i spil, det drejer sig om. Problemformuleringen er:

Hvordan kan man undervise i samspillet mellem historiske begivenheder, som middel til at styrke elevernes forståelse af fortiden og påvirkning af nutiden, samt hvordan kan man tilrettelægge undervisning der vækker interesse for elevens forståelse af fortiden?

Benjamins bacheloropgave kan tjekkes her.

Andreas Fey går målrettet efter en kvalificering af ‘historisk tænkning’ hos eleverne i praksis

Det er især to områder af historisk tænkning, som Andreas interes-serer sig for i sin bacheloropgave: Dels det historiske perspektiv som sådan, og dels ‘historisk betydnings-fuldhed’. Bliver disse perspektiver udviklet tilstrækkeligt i skolens historieundervisning? Hvad kan der i givet fald gøres?

Andreas går reelt tæt på eleverne i den empiriske del af sit projekt, for – teoretisk velfunderet – ønsker han at få sit arbejde så praksisgjort som muligt. Derfor ser problemformuleringen ud, som den gør:

Hvordan tænker elever historisk når de skal organisere større mængder af førsteordensviden over et langt tidsforløb til overordnede historiske fremstillinger og hvad illustrerer denne tænkning ved historiefaget i grundskolens praksis?

Her er Andreas’ bacheloropgave.

Gustav Robert Folkeberg ser gerne kontroversielle emner – men ikke bare for det ‘kontroversielles’ skyld

Gustav har en meget fin spidsformulering i begyndelsen af sin bachelor, nemlig:
“For hvordan ser råderummet ud i praksis, når man som historielærer arbejder med kontroversielle emner, hvor der ikke er et facit, men at selve samtalen er et mål?”
Formuleringen lægger fint op til et begreb om det dialogiske rum.

For redaktionen af HistorieWeb.dk er det ikke specielt kontroversielt at være aktiv FCK-tilhænger (kun i Derby-sammenhænge) – og slet ikke, når man bliver lærer med en relevant bacheloropgave i historie. Selve problemformuleringen hedder:

Kan man som historielærer i folkeskolens ældste klasser med fordel arbejde med kontroversielle emner i et dialogisk rum?

Her er Gustavs bacheloropgave.

Mahmut Aci leverer her på bachelorfronten et sjældent emne, nemlig elevernes sprogudvikling i den faglige undervisning

Det er et komplekst emne, Mahmut kaster sig over i arbejdet med bacheloropgaven. Ambitionen er at afdække, ‘alle de parametre, som er nødvendige for, at eleverne tilegner sig og anvender historiefagets’ specifikke fagsprog.

Men reelt vil Mahmut mere end dét; Han ser også på, om lærernes bevidste arbejde med elevernes fagspecifikke skolesprog trækker i retning af mere deltagelse fra elevernes side?
Problemformuleringen hedder:

På hvilke måder understøtter historielærere ”skolesprogsudvikling” i faget historie, og hvilken betydning har det for elevernes deltagelsesmuligheder?

Mahmuts bacheloropgave.

Emilie Gøbel Moesgaard forsøger at komme bagom det stadig mere aktuelle fænomen, at nogle emner i historie kan være stødende

Emilies titel på opgaven er direkte “Kontroversielle emner i historieunder-visningen” – det er et centralt tema i disse år og måske i virkeligheden lidt stedmoderligt behandlet i læreruddannelsen? Står lærerne i skolen af overfor kontroversielle emner? Kan eleverne så i givet fald blive tilstrækkeligt dannede? Emilie spørger en stribe lærere om disse forhold.

Bacheloropgaven forholder sig også til, hvad der egentlig definerer et kontroversielt emne, men den overordnede problemformulering er:

Hvilke muligheder og udfordringer opstår der i undervisningen af kontroversielle emner i forhold til at udvikle elevernes demokratiske dannelse i historiefaget?

Tjek her Emilies bacheloropgave.

Engagement og historisk empati i historiske scenarier – det er den vej, Daniel & Alexander vil

Daniel Christian Sørensen (tv) & Alexander Bauer Heding

Faktisk svarer overskriften til titlen på Daniels og Alexanders historiebachelor, men alligevel er der ikke noget symbolik i den valgte baggrund på fotoet -:)


Hvilken betydning har engagement/disengagement for udviklingen af elevers historiske empati gennem historiske scenarier?

Bacheloropgaven kommer vidt omkring i undersøgelsen af foranstående problemformulering, men er samtidig velgørende klar og målrettet. Entydigt inden for rammerne af ‘Historisk Tænkning’.

Daniel & Alexanders BA-opgave her.
Bilag til opgaven.