…når undervisningen afviger fra den traditionelle tavleundervisning?

Så er det fordi, eleverne i historie koncentrerer sig om genstande i undervisningen. Men hvad er det, disse artefakter kan?

Malene Schaadt-Leismann (tv) & Mamiy Hedvig Benni Olin Skou undersøger grundigt, hvad man kan nå, og hvor langt man kan nå, hvis man i historie kobler en undersøgende tilgang med anvendelse af artefakter? Elevernes sansninger og erfaringer kommer i spil. Malene & Mamiy opstiller endda en model for ‘Genstands-undervisning’.

Opgavens problemformulering: Hvilken rolle kan artefakter spille i en æstetisk undervisning med særlig fokus på, at eleverne arbejder undersøgende- og problemorienteret?
Derudover undersøges det også, om eleverne faktisk bliver mere bevidste om deres egen historiebevidsthed? Interessant.

Malenes & Mamiys bacheloropgave er her.

Indlevelse og empati i historieundervisningen?

Frederik (tv) og Sebastian kommer langt omkring i deres bachelor i jagten på og argumentationen for indelevelse og empati i historieundervisningen.

Frederik Mourier Bohn Prüsse & Sebastian John Stefansen inddrager blandt andet erfaringer med selvproducerede spil i diskussionen – og henter eksempelvis teoretiske vinklinger fra to – næsten – dugfriske Ph.d.-afhandlinger. Læs, hvorfor de mener, at der burde være mere fokus på empati og indlevelse i Fælles Mål.

Problemformuleringen er: Hvordan kan arbejdet med empati og indlevelse i historieundervisningen styrke elevernes historiebevidsthed i udskolingen? Og på hvilken måde kan læreren bruge undervisningsmateriale/læremidler til at støtte og motivere eleverne i denne læring?

Frederik & Sebastians bacheloropgave her.

Tugba Uzuner vil i undervisningen have gang i det lokalhistoriske

Hypotesen hos Uzuner er, at det faktisk kan nytte for både motivationen hos eleverne og for selve deres udbytte af undervisningen, at lokalområdet kommer på banen i indholdet.

 

Tugba Uzuner er her i sommeren 2020 blevet færdig fra Københavns Professionshøjskole, KP, Campus Carlsberg. Det er hun blevet med denne bacheloropgave, hvor hun bevidst får de historiske spor fra elevernes hverdag ind i (praktik)undervisningen. 

Problemformuleringen er: Hvordan kan lokalhistorie, i historieundervisningen, med henblik på folkeskolens lokalområde, motivere eleverne samt øge elevernes udbytte af undervisningen?

Læs Tugba Uzuners BA-opgave her

Under lup her: analoge læremidler til historie på 3. klassetrin

Peter Lund Madsen (tv) & Jonas Løchte Taylor udvælger tre grundbøger til begyndertrinnet – og tjekker dem grundigt på baggrund af sproglige kriterier.

Peter Lund Madsen & Jonas Løchte Taylor etablerer en model for en såkaldt tilgængelighedsanalyse – og anvender den systematisk og ‘nådesløst’ på de udvalgte analoge begyndermaterialer. Alt sammen i et forsøg på at anlægge et elevperspektiv på grundbøgerne.

Opgavens problemformulering hedder: Hvilke elementer i læremidlets tilgængelighed kan gøre det vanskeligt for eleverne i historie at skabe forståelse og mening ud fra et sprogbaseret udgangspunkt?

Tjek Peter & Jonas’ bacheloropgave her.

Rikke Eliasen undersøger elevers historiebevidsthed på specialskoler

Det gælder elever med autisme spektrum for-styrrelse, også kaldet ASF. Opgaven afdækker, hvordan der undervises ift historiebevidsthed på en specialskole. Hvilke ud-fordringer har eleverne?

Rikke Eliasens opgave har særlig fokus på de vanskeligheder, som kaldes ‘central kohærens’ . Hun undersøger, hvordan lærerne støtter eleverne i deres udfordringer, og hun giver flere bud på, hvordan det kan gøres.

Selve problemformuleringen er: Hvordan kan jeg som lærer undervise i historie inden for specialområdet for elever med autismespektrum-forstyrrelser, således at elevernes historiebevidsthed øges?

BA-opgaven kan ses her.

Undersøger genstandes virkning på mellemtrinselevers bevidsthed

Kristian Krogsgaard Larsen lader sig inspirere af et ganske særligt historielokale i den sidste af praktikkerne – hvad sker der med eleverne, når de faktisk anvender og er tættere på artefaktorer – mere end normalt?

Krisitan Krogsgaard Larsen er færdig fra Campus Frederiksberg, Københavns Professionshøjskole. I både teori og empiri lægger han i bacheloropgaven vægt på, at elevernes arbejde trækker i æstetisk retning – her altså i retning af kreative og skabende læreprocesser.

Problemformuleringen er: Hvordan kan æstetiske læreprocesser, med fokus på genstande, motivere og udvikle historiebevidstheden hos mellemtrinselever i folkeskolen?

Her er Kristians BA-opgave.

Hvad kan tværfaglig undervisning bidrage med i forhold til historiefaget?

Makkerparret Tobias Pedersen (t.v.) og Jonathan Friis Hviid Løgstrup tager livtag med en klassisk diskussion om tværfaglighed – men gør den fagspecifik for historie.

Tobias Pedersen & Jonathan Friis Hviid Løgstups problemformulering er: Vi vil undersøge muligheder og udfordringer ved at tilrettelægge tværfaglig undervisning for at styrke elevers historiebevidsthed.

De når bredt ud med svaret på problemformuleringen – og de udarbejder tillige en didaktisk planlægningsmodel på baggrund af undersøgelseserfaringerne.

Bacheloropgaven kan læses her.

Historielæreren vil gerne have sine elever på museum – men hvorfor?

Anton Brun Møller & Karin Elisabeth Nielsen ser ikke kun historielærerne i kortene, men også museerne, som modtager eleverne.

Anton Brun Møller & Karin Elisabeth Nielsens problemformulering hedder: Hvilke potentialer og udfordringer ser lærerne i at benytte museernes tilbud i udviklingen af elevernes historiebevidsthed, og hvordan forholder et kulturhistorisk museum, som Arbejdermuseet, sig til lærernes hverdag i planlægning af deres undervisningstilbud?

Undersøgelsen i bacheloropgaven sker empirisk på baggrund af lærerinterviews og et interview med den undervisningsansvarlige på Arbejdermuseet i København – samt analyse af et forløb på museet.

Tjek BA-opgaven her.

Her er det ikke elevernes bevidsthed, der undersøges – men lærernes!

Caroline Pontoppidan Vest er færdig som lærer fra VIA i Aarhus, og i bacheloropgaven vover hun et øje ved sagligt og seriøst at tjekke historie-lærernes bevidsthed.

Dét, som hypotetisk rumsterer hos Caroline Pontoppidan Vest er, at historielæreres bevidsthed formentlig har mere eller mindre direkte betydning for deres elevers udvikling af historiebevidsthed. Men hvilken betydning?

Selve problemformuleringen: Jeg vil undersøge historielæreres holdninger til historiefaget og undervisningen, med henblik på at diskutere, hvilke betydninger disse har for elevers udvikling af historiebevidsthed.

Selve bacheloropgaven.

‘Bevægelse i undervisningen’ er emnet for Emil Elias Kjærgaard Gørløv – BiU

Titlen på Emils bacheloropgave er “Potentialer og udfordringer ved BiU-aktiviteter i historieundervisning” – helt dækkende for opgaven.

Emil Elias Kjærgaard Gørløv sejler direkte ind i farvandet, hvor vi ser historiefaget som bogligt og stillesiddende og ser på, om bevægelsesaktiviteter kan skabe positiv energi – set med lærerøjne.

Problemformuleringen er:
Hvordan oplever historielærere i folkeskolens 4. – 9. klasser potentialer og udfordringer i relation til at integrere bevægelse i historieundervisningen?

Emils bacheloropgave kan læses her.