Lasse Christensen & Philip Roy Westphal er 2023s glade og stolte vindere af Bachelor-prisen i historie!

Aarhusopgaven fra Lasse & Philips hånd er årets vinderopgave – og den sætter kanonbegrebet under hårdt pres.

En hyggelig, uformel og alligevel formel, reception på forlaget Gyldendal den 2. november 2023 højtideligholder, at årets vindere af bachelorprisen i historie er Lasse (tv) og Philip fra Aarhus. Hjertelig til lykke fra HistorieWeb.dk!

Gyldendals pressemeddelelse ved redaktionschef Kim Møller Hansen kan læses her. Og folkeskolen.dk’s omtale – ved journalist Andreas Brøns Riise – kan tjekkes her. Og selve opgaven læses her på HistorieWeb.dk. God fornøjelse!

Mens I sidder og arbejder med jeres egen BA, kan I til inspiration her tjekke 2023s sidste bidrag; en diskussion om fagets fagformål

Hvis lærer-ne og ele-verne tænker historiefaget helt forskelligt og ser formålet med faget forskelligt – så har vi vel en påtrængende udfordring i historiefaget?

Det er Nikolaj Bendixen (tv) & Sebastian Jano Nielsen, der stille undrer sig. De undersøger sagen grundigt og stiller interessante spørgsmål til eleverne. Se bilagene.

Problemformuleringen i opgaven er:

Hvad oplever lærer og elever som værende historiefagets formål i en 7. klasse på en dansk folkeskole? Og hvordan kan en lærer, ved hjælp af indsigt i disse formålsforståelser, skabe mere meningsfuld undervisning med et sigte på elevernes kategoriale dannelse?

Tjek selve bacheloropgaven her. Og her bilagene.

Cecilie & Sofie giver en opdatering af diskussionen og praksis omkring historiefagets kanon

Cecilie Hammerstrøm Bjelstrand (tv) & Sofie Kümpel siger tydeligt med opgavens titel, hvad sagen drejer sig om her: “Historiekanonen i historiefaget anno 2023”. Der er reelt tale om både at tage temperaturen på den nuværende status og give indblik i baggrunden.

Selve problemformuleringen hedder:
Hvordan bruges historiekanonen i historieundervisningen i folkeskolen og i hvilken grad vurderes disse tilgange fyldestgørende i forhold til formålet med at have en historiekanon, historiefagets formål og folkeskolens formål?

Se konklusionen side 37, og bemærk også, at Cecilie & Sofie tidligere har været ude med synspunkter på historiekanonen og curriculumtænkningen (side 7).

Bacheloropgaven kan tjekkes her.

Hvad er scenariekompetence i historieundervisningen egentlig, spørger Toke & Ahmed

Og selvom det kun er Toke, der er tilgængelig med foto, så ændrer det ikke på, at Tokes & Ahmeds bachelor-opgave .fra forskellige vinkler cirkler om historie-fagets scenariebegreb i teori og praksis. De ser også på læremidler i forhold til scenarietænkningen.

Ahmed Farah Issa Said & Toke Boese Lau har denne problemformulering i deres opgave:

Hvordan kan brugen af historiske scenarier kvalificere elevernes scenariekompetencer? Og på hvilken måde påvirker rammerne lærerens valg af læremidler i historieundervisningen? Og hvilke potentialer og begrænsninger giver uddannede historielærere udtryk for ift. brugen af scenariedidaktik?

Tjek hele opgaven her.

Neela Sofie Kastebo Hansen tager os en tur med på Krigsmuseet i København

Og det gør hun først og fremmest for at følge en 5. klasse, som skal på museumsbesøg – men fokus er på lærerens arbejde i forbindelse med besøget ude i byen. Hvad sker før, under og efter besøget på Krigsmuseet? Og er det fremmende for elevernes deltagelse. Og deres bevidsthedsudvikling?

Selve problemformuleringen er:
Hvordan benytter læreren museumsbesøg som en ressource i historieundervisningen til at fremme elevernes historiebevidsthed og aktive deltagelse?

Det diskuteres også i opgaven, hvad en ‘ressource’ i museumssammenhænge egentlig er?

Tjek her hele Neelas bacheloropgave.

Elevernes deltagelses-muligheder i historie-undervisningen er i fokus hos Liv & Patrick

Men deltagel-sen er ikke ‘bare’ for deltagelsens egen skyld – det er for at øge elevernes medbestemmelse og dermed motiva-tionen. Se problemformuleringen.

Liv Søs Friis Haahr Hansen & Patrick Dam Kisbye er færdige fra Københavns Professionshøjskole med bacheloropgaven her, hvor de i empirisporet anvender spørgeskemaer og elevinterviews på 6. klassetrin.

Deres problemformulering er:
Hvordan kan vi forbedre elevernes deltagelsesmuligheder i historieundervisningen, med henblik på medbestemmelse og motivation?

Tjek hele opgaven her.

Lasse & Anne forsøger et komplekst overblik over historiefaget i en tværfaglig sammenhæng

Tværfagligheds-diskussionen bliver endevendt her i bachelor-opgaven – men det er ikke i forhold til alle fag. Lasse & Anne ser specifikt på potentialerne og fremtiden for et samarbejde mellem historie og dansk.

Et par glade Aarhus-studerende – Lasse Mainz & Anne Noe Lausen – er med opgaven færdige på læreruddannelsen. De læner sig op ad et funktionelt tværfaglighedsbegreb.

Problemformuleringen er:
Hvordan kan man tilrettelægge tværfaglig undervisning i historie- og danskfaget, uden at historiefaget reduceres til faktuel baggrundsviden, og hvordan kan de to fag komplementere hinanden til at styrke elevernes identitetsdannelse og historiebevidsthed?

Tjek bacheloropgaven her.

Iben Jensby Pedersen tør godt stille kritiske spørgsm¨ål til lærernes uddannelsesmæssige baggrund

Og det gør hun så i sin bacheloropgave i historie. Ikke kun spørgsm¨ål til lærernes kompetencer, men også til konsekvenserne af disse kompetencer, hvad enten de går i den ene eller anden retning.

Iben Jensby har således fokus på lærerne, på deres valg og fravalg, og dermed fokus på lærernes betydning for elevernes læring i sidste ende.

Selve problemformuleringen er:
Hvilken rolle spiller lærerens uddannelsesmæssige baggrund og syn på historiefaget for de læremidler og metoder, de anvender i faget og hvilken betydning har valget af læremidler for elevernes udbytte af undervisningen?

Iben Jensby Pedersens bacheloropgave kan tjekkes her.

Henrik Brix Grønhøj fra Aarhus vil gøre historieundervisningen mere problemorienteret

Henrik B. Grønhøj ser ikke kun på problemoriente-ringens potentialer men også på, hvilke virkeligheder en sådan (eventuel) udvikling kan være oppe imod.

I opgaven forsøges reelt en kobling mellem begreberne problemorienteret historieundervisning, historisk tænkning og dialogisk metode. Bemærk i øvrigt den morsomme case med flødebollerne.

Selve problemformuleringen er:
Hvordan kan læreren, gennem en undersøgende og problemorienteret tilgang i historieundervisningen, udvikle elevernes historiske tænkning og hvilke vanskeligheder og muligheder er der forbundet med at arbejde problemorienteret i historiefaget i folkeskolen?

Henrik Brix Grønhøjs bacheloropgave.

Emilie Højlund Christensen går på med et interessant og klassisk emne, nemlig rollespil

På baggrund af skarpe iagttagelser og substantiel kritik af historie-undervisningen i skolen, kommer Emilie frem til behovet for alternative veje i undervisningen. Hvordan får eleverne bedre adgang til fortiden?

Ikke mindst eleverne holder på, at der skal ske noget med historiefaget. Emilie afprøver ganske enkelt det analoge rollespil “Modstand mod Tyskerne” (se bilag).

Bacheloropgavens problemformulering er:
Hvordan kan man understøtte elevernes udvikling af historiebevidsthed og historisk empati, i historieundervisningen ved brug af rollespil?

Selve bacheloropgaven kan tjekkes her. Dertil kommer bilag.