‘Dilemmaspil’ – hvad er det? Det fortæller Nikolaj Florang om i denne opgave fra KP

Kan vi sætte eleverne i historiske dilemmaer, så det bliver en motivationel faktor i undervisningen? Dét er, hvad Nikolaj Florang kredser om samtidig med, at han er kompetencebevidst.

 

Nikolaj Florang Olsen er nu færdig som lærer fra Københavns Professionshøjskole, KP. Læg mærke til, at han i bacheloropgaven også inddrager scenariebegrebet.

Problemformuleringen: Hvordan kan dilemmaspillet bidrage til elevernes motivation og historiske tænkning? Og kan arbejdet med scenariebaseret undervisning styrke elevernes 21. århundredes kompetencer?

Her er Nikolajs bacheloropgave.

Jesper Theis Andersen undersøger betydningen af flere fotos i historie

Det er nu ikke for billedernes egen skyld, at Jesper Theis Andersen kunne ønske flere fotos i undervisningen. Som det fremgår af problemformuleringen, er det et spørgsmål om den mulige sammenhæng mellem anvendelsen af fotos og elevernes deltagelse.

Jesper Theis Andersen fra UC Lillebælt har skrevet en dejlig bachelor, hvor han tydeligt er fokuseret hele vejen igennem. Nedenfor et link til opgaven.

Problemformuleringen i Jespers opgave er: Bidrager brug af fotos i historieundervisningen til større mundtlig deltagelse blandt eleverne i forhold til tekstbaseret undervisning?

Jespers historiebachelor.

Karoline Kjelman & Lise Pedersen skriver om den undersøgende tilgang til historieundervisningen

Men hvad vil det egentlig sige, at man kan have en undersøgende og problemorienteret tilgang til historieundervisningen? Det siger Karoline og Lise noget om samtidig med, de foretager en komparativ analyse af udvalgte læremidler med hensyn til fagsynet.

Begge er nu færdige som lærere fra Absalon UC i Roskilde. Og deres opgave er båret af en stribe interessante arbejdshypoteser, som systematisk gennemarbejdes.

Karoline & Lises problemformulering lyder i sin helhed:
Hvorledes er den undersøgende og problemorienterede tilgang repræsenteret i udvalgte læremidler i historie i folkeskolen, og i hvilken udstrækning kan denne tilgang have medindflydelse på lærernes organisering af undervisningen, aktiviteterne samt elevernes
læringsudbytte?

Tjek selve BA-opgaven her.

2019-sæsonens første & friske BA-bidrag – Anne Louise Bang fra Aarhus

Hvilken begyndelse! Bacheloropgaven handler om historie i forhold til elever med autisme-spektrumforstyrrelse, ASF. Måske for første gang i Danmark. I hvert fald for første gang på her på sitet.

Anne Louise Bang – nu lærer – fra VIA University College åbner 2019-ballet for nye bacheloropgaver i historie. Og det gør hun med dette særlige emne om elever med diagnosen ASF set i forhold museumsundervisning i historietimerne.

Anne Louises problemformulering hedder: Hvorvidt og hvordan kan museet som et udvidet læringsrum styrke elevernes historiebevidsthed på en specialskole for elever med autismespektrumforstyrrelse?

Bacheloropgaven kan du blive inspireret af her.

Årets historiebachelor 2018 er fundet – og vinderne er her!

Niels Therkildsen & Thomas Haislund Andersen

HistorieWeb.dk & Gyldendal ønsker årets prisvindere hjerte-lig tillykke! Blandt mange rigtigt gode bachelorprojekter trak denne opgave det længste strå. Skrevet af Niels Ther-kildsen og Thomas Haislund Andersen.

En opgave med et meget sjældent emne fik prisen i år. Niels og Thomas har analyseret, hvordan vores to-kulturelle elever i skolen egentlig oplever den mere eller mindre dansknationale historieundervisning? Og det overraskende svar er, om der overhovedet er et reelt problem?

Se mere om nuancerne i selve opgaven her på HistorieWeb.dk. Eller læs yderligere i Gyldendals pressemeddelelse fra prisoverrækkelsen den 27. september 2018: Prisuddeling på Gyldendal 27. september 2018

I øvrigt samme dag, som Folkeskolen.dk omtalte prisoverrækkelsen og prisvinderne.

Tillykke til vinderne! Og tillykke til Absalon, Campus Vordingborg.

 

Hvad har lærerens definitionsmagt og formidling af historisk viden med hinanden at gøre?

Det er dette felt, der er i fokus hos Magnus Gøtsche-Rasmussen, når han forfølger det spillerum og de muligheder, læreren har i den konkrete undervisning. Dybest set er det læreren selv, der ‘definerer’ tilgangen til undervisningen.

Med sin bachelor i historie bliver Magnus Gøtsche-Ramussen færdig som lærer fra Københavns Professionshøjskole i sommeren 2018. Han er overbevist om, at vi alle “…går rundt med forskellige måder at forstå, hvordan historien spiller ind på vores hverdag og bevidsthed – der er forskellige diskurser i spil – og deraf vil vi også have forskellige tilgange til en historieundervisning.”

Selve problemformuleringen hedder:
Hvordan kan læreren forvalte sin definitionsmagt , så historieundervisningen i den danske grundskole udvikler elevernes historiebevidsthed?

Magnus Gøtsche-Rasmussens BA-opgave

 

 

 

 

Hvad med de elever, som i historieundervisningen definerer sig selv som ‘fagligt svage’, spørger Steffen Madsen?

BA-opgaven fra VIA UC i Aarhus har titlen “Historieundervisning i udfordrende klasser” – situationen er, at vi her er på 9. klassetrin på en efterskole, som kører niveaudeling.
A- og B-niveau!

Da Steffen R Madsens ambitioner kommer frem i klassen siger en elev til ham, at det kan han godt droppe. De forstår det alligevel ikke. De er jo på B-niveau!

Det sætter bacheloropgavens problemformulering i et særligt lys:

Hvordan kan man styrke elevernes kildekritiske kompetencer med henblik på demokratisk dannelse på en måde, der særligt tilgodeser elever, der identificerer sig selv som fagligt svage?

Steffen Reinbach Madsens BA-opgave

Et klassisk emne om film i historieundervisningen – men hvorfor sker der ikke noget i praksis?

Tine Mousing & Line W. Friderichsen

Tine Mousing og Line W Friderichsen er med sommerens BA færdige fra Københavns Professions-højskole. De undrer sig over, at “film” ikke er højere på dagsordenen. Det er udgangspunktet for opgaven.

Derfor spørger de: Hvordan og hvorfor kan elever i folkeskolen motiveres af at arbejde med spillefilm og dokumentarfilm i historieundervisningen?

 Tine Mousing og Line Friderichsen afprøver undervejs i arbejdet et undervisningsforløb på 8. klassetrin. Her ser eleverne blandt andet spillefilmen “En kongelig affære” af Nicolaj Arcel. Filmen er fra 2012.

 

Tine & Lines bacheloropgave

 

“Historieundervisning i 1. klasse, med fokus på elevernes forståelse af tid” – er bacheloropgavens titel!

Anika Madsen & Michelle Hansen

Men der er jo først historie på skemaet fra 3. klasse? Ja, men en praktikoplevelse med historie i 1. klasse skærper Anika & Michelles opmærksomhed på spørgsmålet; hvorfor ikke historie fra 1. klasse?

Anika Madsen & Michelle Hansen er nu færdige som lærere fra UC Lillebælt, men efter 4.årspraktikken spørger de:

Hvorfor kan det være relevant at undervise i historie allerede i 1. klasse, og hvordan kan en sådan undervisning gribes an, med fokus på elevernes tidsforståelse og tidsbegrebet i historiefaget?

Det er ikke uden udfordringer, men bachelorundersøgelsens resultater er på flere områder – måske overraskende – markant positive over for tanken om tidligere historiestart.

Anika & Michelles bacheloropgave

 

 

Kan samtalelektier være et godt middel i historieundervisningen, spørger Charlotte Rasmussen og Anna Elcock?

Charlotte Rasmussen & Anna Elcock

‘Samtalelektier’ er et særligt fænomen, som Charlotte og Anna drager ind i opgaven. Men i bund og grund handler det om en undren over historiefagets status i praksis.

Charlotte VF Rasmussen og Anna L Elcock undrer sig nemlig over rapporteringer, som siger, at elevernes historiebevidsthed ikke er noget at råbe hurra for – og at faget fremstår kedeligt for dem. Sådan burde det ikke være. Historie er et spændende dannelsesfag.

Noget skal således afprøves – med specifikke elever på en specifik skole. Problemformuleringen hedder: (Vi ønsker derfor at undersøge) Hvorvidt samtalelektier kan øge motivationen og historiebevidstheden i en række klasser på en skole i Vallensbæk?

Anna & Charlottes bacheloropgave