Hvad har lærerens definitionsmagt og formidling af historisk viden med hinanden at gøre?

Det er dette felt, der er i fokus hos Magnus Gøtsche-Rasmussen, når han forfølger det spillerum og de muligheder, læreren har i den konkrete undervisning. Dybest set er det læreren selv, der ‘definerer’ tilgangen til undervisningen.

Med sin bachelor i historie bliver Magnus Gøtsche-Ramussen færdig som lærer fra Københavns Professionshøjskole i sommeren 2018. Han er overbevist om, at vi alle “…går rundt med forskellige måder at forstå, hvordan historien spiller ind på vores hverdag og bevidsthed – der er forskellige diskurser i spil – og deraf vil vi også have forskellige tilgange til en historieundervisning.”

Selve problemformuleringen hedder:
Hvordan kan læreren forvalte sin definitionsmagt , så historieundervisningen i den danske grundskole udvikler elevernes historiebevidsthed?

Magnus Gøtsche-Rasmussens BA-opgave

 

 

 

 

Hvad med de elever, som i historieundervisningen definerer sig selv som ‘fagligt svage’, spørger Steffen Madsen?

BA-opgaven fra VIA UC i Aarhus har titlen “Historieundervisning i udfordrende klasser” – situationen er, at vi her er på 9. klassetrin på en efterskole, som kører niveaudeling.
A- og B-niveau!

Da Steffen R Madsens ambitioner kommer frem i klassen siger en elev til ham, at det kan han godt droppe. De forstår det alligevel ikke. De er jo på B-niveau!

Det sætter bacheloropgavens problemformulering i et særligt lys:

Hvordan kan man styrke elevernes kildekritiske kompetencer med henblik på demokratisk dannelse på en måde, der særligt tilgodeser elever, der identificerer sig selv som fagligt svage?

Steffen Reinbach Madsens BA-opgave

Et klassisk emne om film i historieundervisningen – men hvorfor sker der ikke noget i praksis?

Tine Mousing & Line W. Friderichsen

Tine Mousing og Line W Friderichsen er med sommerens BA færdige fra Københavns Professions-højskole. De undrer sig over, at “film” ikke er højere på dagsordenen. Det er udgangspunktet for opgaven.

Derfor spørger de: Hvordan og hvorfor kan elever i folkeskolen motiveres af at arbejde med spillefilm og dokumentarfilm i historieundervisningen?

 Tine Mousing og Line Friderichsen afprøver undervejs i arbejdet et undervisningsforløb på 8. klassetrin. Her ser eleverne blandt andet spillefilmen “En kongelig affære” af Nicolaj Arcel. Filmen er fra 2012.

 

Tine & Lines bacheloropgave

 

“Historieundervisning i 1. klasse, med fokus på elevernes forståelse af tid” – er bacheloropgavens titel!

Anika Madsen & Michelle Hansen

Men der er jo først historie på skemaet fra 3. klasse? Ja, men en praktikoplevelse med historie i 1. klasse skærper Anika & Michelles opmærksomhed på spørgsmålet; hvorfor ikke historie fra 1. klasse?

Anika Madsen & Michelle Hansen er nu færdige som lærere fra UC Lillebælt, men efter 4.årspraktikken spørger de:

Hvorfor kan det være relevant at undervise i historie allerede i 1. klasse, og hvordan kan en sådan undervisning gribes an, med fokus på elevernes tidsforståelse og tidsbegrebet i historiefaget?

Det er ikke uden udfordringer, men bachelorundersøgelsens resultater er på flere områder – måske overraskende – markant positive over for tanken om tidligere historiestart.

Anika & Michelles bacheloropgave

 

 

Kan samtalelektier være et godt middel i historieundervisningen, spørger Charlotte Rasmussen og Anna Elcock?

Charlotte Rasmussen & Anna Elcock

‘Samtalelektier’ er et særligt fænomen, som Charlotte og Anna drager ind i opgaven. Men i bund og grund handler det om en undren over historiefagets status i praksis.

Charlotte VF Rasmussen og Anna L Elcock undrer sig nemlig over rapporteringer, som siger, at elevernes historiebevidsthed ikke er noget at råbe hurra for – og at faget fremstår kedeligt for dem. Sådan burde det ikke være. Historie er et spændende dannelsesfag.

Noget skal således afprøves – med specifikke elever på en specifik skole. Problemformuleringen hedder: (Vi ønsker derfor at undersøge) Hvorvidt samtalelektier kan øge motivationen og historiebevidstheden i en række klasser på en skole i Vallensbæk?

Anna & Charlottes bacheloropgave

 

 

“Projektarbejde, motivation for deltagelse og evalueringskultur” – det er bacheloropgavens titel

Nadja Hytte Carlsen favner bredt i sin bacheloropgave fra KP (tidligere UCC), hvilket titlen indikerer. Men man kan nok sige, at midteraksen i undersøgelsen er den eventuelle sammenhæng mellem projektarbejdsform og motivation hos eleverne?

Nadja Hytte Carlsen ser imidlertid også kritisk-konstruktivt på den nødvendige rammesætning af projektarbejdet og lægger med et underspørgsmål vægt på en diskussion af evalueringskulturen også.

Problemformuleringen:
Hvordan kan problemorienteret projektarbejde i historiefaget påvirke
elevers
motivation for deltagelse? Og hvilken betydning kan lærerens rammesætning af projektarbejdet have for den enkelte elevs læring og udvikling?

Yderligere rummer opgaven dette underspørgsmål:
Hvordan kan man tale om, at evaluering i form af test påvirker elevernes sociale liv på skolen?

Nadia Hytte Carlsens BA-opgave

 

Jonas Kristian Doctor fokuserer på et bestemt digitalt spil til historieundervisningen – hvad kan det?

“Året er 1780 og du er kaptajn på et slaveskib på vej fra København og videre til Caribien, med din last af slaver, rom, rifler, og meget mere.” Sådan er indledningen til Slavespillet.dk, som Jonas K. Doctor tjekker.

Jonas Kristian Doctor er nu færdig som lærer fra KP, Københavns Professionshøjskole (UCC). Punktum i uddannelsen er denne bacheloropgave, hvor især den potentielle historiske tænkning analyseres og diskuteres.

Problemformuleringen er:
“Hvordan kan læringsspillet Slavespillet.dk bidrage til elevernes motivation og historiske tænkning?”

Jonas Kristian Doctors BA-opgave

 

 

 

Karoline B. Skyum og Helena Knudsen fra København spørger: Pletskud med statens kanon?

Karoline Berg Skyum & Helena Knudsen

Nu Københavns Professionshøjskole – KP – og tidligere UCC: Karoline Skyum og Helena Knudsen benytter bachelorprojektet til at få gennemlyst fænomenet “kanon” i historieundervisningen. De finder bestemt ikke entydighed i landskabet.

De arbejder på tre forskellige niveauer for at finde svar: et politisk-ideologisk niveau via styredokumenter, et institutionelt niveau (læreruddannelsen), og det praktiske niveau med lærerne.

Problemformuleringen hedder:
Vi vil gennem styredokumenter og interviews undersøge, hvordan historiekanonens formål, dannelses og læringssyn passer ind i samtidens læreruddannelse og skole, hvor kompetence tiltænkt undervisning hersker, samt diskutere, hvilken udfordring dette skaber for historiefaget.

Karoline & Helenas bacheloropgave

 

 

 

 

Samantha Heiner-Larsen fra Absalon i Roskilde insisterer på fagets udfordrende formåls-perspektiver

Der synes at være en tydelig modsætning mellem elevernes svar, når Samantha Heiner-Larsen spørger dem, og hendes egne intentioner om udvikling af historiebevidsthed og identitet.

Samantha Heiner-Larsen spørger fire klasser direkte om deres oplevelse af historiefaget. Svarene er ikke opmuntrende i forhold til, at faget skal være udviklende for eleverne.

Derfor spørger Samantha: Hvordan kan historiefaget kvalificere elevernes historiebevidsthed og identitet, samt hvilke undervisningsmetoder kan bidrage til dette?

Tre metoder – faktisk fire – kommer til analyse og diskussion i opgaven, nemlig en museumstilgang, rollespil, dokumentar-tv og den lille historie i den store.

Samantha Heiner-Larsens bacheloropgave

 

 

 

Bevægelse i undervisningen, ja, det skal vi jo. Men også i historieundervisningen, spørger Henriette Goethe?

“De virkede som om de fik akut søvnmangel af ren og skær kedsomhed, så snart de blev opmærksomme på, at det var historie, vi skulle have”, siger Henriette Goethe – Absalon i Roskilde – blandt andet om sin praktikoplevelse.

Så, noget må der gøres. Og det er her kravet om bevægelse i undervisningen kommer ind i billedet.
Henriette Goethes problemformulering hedder således: Hvordan kan bevægelse i historieundervisningen have indflydelse på elevernes motivation og deltagelseslyst, og samtidig opfylde fælles mål for faget historie?

Goethes argumenterer med, at manglen på motivation bliver en form gensidig ‘stigmatiseret virkelighed’. Et interessant udtryk.

Henriette Goethes bacheloropgave