Patrick Obarzanek & Oliver Boesen tager i bacheloren godt fat i begrebet rollespil i historieundervisningen

Patrick Obarzanek & Oliver VK Boesen

Rollespil i undervisningen får måske ikke den plads, de burde. Men faktisk er der rigelig argumentation for at reetablere den måske lidt glemte undervisningsform?


Patrick Obarzanek og Oliver V.K. Boesens
problemformulering i opgaven er: Hvordan og hvorfor kan man inkorporere rollespillet i historieundervisningen i den danske folkeskole, så undervisningstilgangen stadig har undervisningsmæssig værdi?

Rollespil er i Patrick og Olivers opgave et bredere begreb, men eleverne spiller under alle omstændigheder fortidige aktører. Mere eller mindre omfattende.

 

Patrick & Olivers historiebachelor 

 

 

 

 

“Historiebevidsthed gennem drama og erindringsskrivning” – er det muligt, spørger Morten Jensen?

Det sker ikke så tit, men her er i hvert fald Morten V. Jensens BA, som kredser om fænomenet ‘scenariebaseret’ undervisning. Vigtige metodiske elementer i den undervisning kan være drama og erindringsskrivning, siger Morten Jensen.

Bachelorprojektet vil diskutere, om det reelt er muligt at skabe de undervisningsmæssige rammer, der skal til, for at dramaet og erindringerne kan få plads? Og hvad kan en sådan undervisning i givet fald bruges til?

Selve problemformuleringen hedder:
Hvordan kan man i en scenariebaseret undervisningsramme med drama og erindringsskrivning skabe historisk empati hos eleverne i forhold til forhistoriske personers skæbner og handlen, og derved styrke elevernes historiebevidsthed?

Morten V. Jensens bacheloropgave

 

 

 

De er sikkert gode til det selv – de to nye lærere – men kan de have glæde af spil i historieundervisningen?

Daniel R Andersen & Daniel W Bøgedal

Opgavens titel er ganske enkelt “Spildidaktik i historie-undervisningen”. Analyser og diskussioner sker i sammenhæng med afprøvningen af to konkrete undervisningsforløb, som også rummer spildidaktiske overvejelser.

Daniel Rasmus Andersen & Daniel Worm Bødedal er nu færdige fra Absalon – Roskildeafdelingen. De ønsker ikke at fremme anvendelsen af spil for spillenes egen skyld men for elevernes faglige lærings skyld. Undervejs udvikler de deres egen spildidaktiske model. Også motivationsfaktoren er inde i billedet.

Problemformuleringen er: Hvilke muligheder har spildidaktikken for, at kvalificere historiebevidsthed, samt motivation i historiefaget?
Og dertil kommer en stribe underspørgsmål:
– Hvad er spildidaktik?
– Hvad gør et forløb spildidaktisk?
– Hvordan kan vi som lærere planlægge et relevant undervisningsforløb med udgangspunkt i spildidaktikken?
– Hvilke fordele og ulemper eksisterer ved brug af spildidaktik?

Daniel Andersens & Daniel Bøgedals BA 

 

 

Hvordan står det til i historieundervisningen med de elever, som har bikulturel identitet?

Thomas Haislund Andersen og Niels Therkildsen

Spænd sikkerhedsselen og læs med her om historiefagets rolle i skolen, når det drejer sig om elever, som på den ene side er født og opvokset i Danmark – og som på den andens side ikke er dansk-danske. Hvordan oplever de historiefaget?

Thomas Haislund Andersen & Niels Therkildsen er blevet færdige som lærere fra professionshøjskolen Absalon, Vordingborg-afdelingen, med bacheloropgaven her. De vil ikke revolutionere historieundervisningen men gerne optimere praksis inden for de eksisterende formelle rammer. Hvorfor?

Fordi deres undersøgelse netop tyder på, at vi har visse udfordringer i forhold til de såkaldte ‘bikulturelle’ elever. Men det kan der i bedste fald gøres noget ved, siger Andersen & Therkildsen.

BA-problemformuleringen hedder: Hvordan oplever bikulturelle elever historie som fag, og hvilke konsekvenser har skolens multikulturelle virkelighed for historieundervisningen?

Thomas & Niels’ bacheloropgave

 

 

Bess & Carstensen fra Professionshøjskolen Absalon overvejer om den fjerne fortid er for tung at danse med?

Jesper S Bess & Niklas N Carstensen

Måske er der forskel på drenge og piger i forhold til interessen for historie? Men måske er det generelt for vanskeligt for eleverne at forbinde sig med en fjern fortid – som netop bare fremstår som en fjern fortid?

Jesper Schmidt Bess & Niklas Nystrand Carstensen må derfor se nærmere på de problematikker, der handler om motivation i historieundervisningen. Det er, hvad deres BA-undersøgelse går ud på.

Problemformuleringen hedder:
Hvordan kan vi som lærerstuderende gennem interviews, undersøge motivationsniveauet hos folkeskoleelever i udskolingen, samt om eleverne er historiebevidste, når de har faget historie, og efterfølgende komme med vores bud hvordan motivationen og historiebevidstheden kan styrkes?

Bess & Carstensens bacheloropgave

 

Taina Anneli Berg spørger, om eleverne kan lære kritikken i historie – og reelt bruge den i livet?

Skuespiller og lærer fra KP (UCC) i København har i sin bachelor fokus på en af de eventuelle brobygninger fra skolen til livet udenfor. Det fremgår allerede af opgavens titel: Transfer af kildeanalytiske kompetencer i historiefaget?

Inspirationen for bacheloropgaven er tydelig nok, når Taina Anneli Berg skriver, at hendes største ønske som lærer er, at dét, som hun faktisk lærer eleverne i skolen, kan anvendes aktivt i deres eget liv. Hvis ikke det er sådan, hvorfor så undervise?

Med systematik og friskhed diskuterer opgaven blandt andet transferbegrebet, og det er følgende problemformulering, som styrer hele undersøgelsen:
Hvordan kan historielæreren med fokus på transfer, arbejde med elevernes kildeanalytiske kompetencer i historiefaget, så eleverne kan anvende disse færdigheder i deres hverdagsliv?

Taina Anneli R. Bergs bacheloropgave 

 

Anders Balle Poulsen er ude i et helt særligt anliggende: Musik ind i historieundervisningen

Fra Københavns Professions-højskole – KP –  er Anders B. Poulsen i sommeren 2018 blevet bachelor ved at gå ind hos en lærer, der sætter strøm til undervisningen – og analysere på det. Læreren benytter musik i historie-undervisningen!

Det er de æstetiske virkemidler og de æstetiske læreprocesser der er kærnen i Anders Balle Poulsens interessefelt. Men han kobler det modigt over til de eventuelle potentialer i selve historiefaget.

Problemformuleringen hedder: Hvordan kan man indtænke æstetiske læreprocesser i historieundervisningen i lærerens praksis, og hvordan kommer det til udtryk? Ydermere, hvorledes kan brugen af musiske kilder kvalificere elevernes historiebevidsthed og historieforståelse?

Svarene på problemformuleringen fremgår af opgaven:
Anders Balle Poulsens BA

 

Anders Bjerre Jørgensen har en klar hensigt med at stille to historiedidaktiske grundsyn overfor hinanden

Det er naturligvis interessant i sig selv at konfrontere forskellige syn – men hos Anders B Jørgensen bruges det yderligere til analysen af læremidler i historieundervisningen.

Et videns- og formidlingsorienteret fagsyn sammenlignes med et problemorienteret fagsyn. Se, hvad der analytisk kommer ud af det med denne problemformulering:

”Hvilke forskellige fagdidaktiske syn knytter sig til historieundervisningen i folkeskolen, og hvordan kommer disse historiedidaktiske fagsyn til udtryk i nogle af fagets anvendte lære-midler?”

Anders Bjerre Jørgensen har imidlertid disse konkrete underspørgsmål:
• Hvordan kan disse fagdidaktiske syn, motivere eleverne?
• Har de fagdidaktiske syn induktive eller deduktive principper indbygget, og hvordan man kan man som lærer evt. benytte dette?
• Kan man som lærer, finde læremidler, som understøtter enten det ene eller det an-det, fagdidaktiske syn?

Bjerre Jørgensens bacheloropgave

 

Kan øjensynlig det hele; føder i april, historiebachelor og lærer i juni – Camilla Harpsøe fra Absalon

Mor Camilla Harpsøe skriver om undersøgelseskompetence i sin bachelor – først og fremmest fordi hun vil have mere aktive elever i historieundervisningen.

Det er ikke mindst konstateringen af, at historiefaget øjensynlig ikke fungerer optimalt og interessevækkende for eleverne, der får Camilla Harpøse i retning af det undersøgende. På naturlig vis kobles mulighederne for problemorientering ind i analyse og diskussion.

Problemformuleringen hedder: Hvordan kan man tilrettelægge og gennemføre en historieundervisning, hvor eleverne tilegner sig undersøgelseskompetence og selv er aktive i processen?

Camilla V Harpsøes historiebachelor

 

Relativt sjældent emne – når Matilde J R Andersen, som her, skriver om inklusion i historieundervisningen

Opgaven bliver udarbejdet på Københavns Professions-højskole (= UCC & Metropol) i foråret 2018. Dét, som trigger Matilde Andersen, er de øjensynlige vanskeligheder med inklusionen i skolen. Hvad kan vi egentlig klare i historiefaget?

Problemformuleringen rummer således ikke kun en generel inklusionsdiskussion, men omfatter i høj grad også konkrete hvordan-aspekter:
Kan historiefaget bidrage til et mere inkluderende læringsmiljø? Og hvordan kan et fokus på klasseledelse, anerkendelse, multimodale læremidler og aktører bidrage til dette?

Det er interessant, at opgaven blandt andet konkluderer, at det er “et stort og rungende ja til at historiefaget kan bidrage til et mere inkluderende læringsmiljø.”

Matilde Juhl Raae Andersens BA