Cecilie Sofie Bækkelund Petersen (foto) & Hanane Abachri er reelt mest optaget af motivationseffekten i sammenhæng med udeskoling. De bruger Rigsfællesskabet som indhold.
På et tidspunkt i opgaven kalder Cecilie & Hanane historiefaget for et ‘fjendtligt fag’! Interessant vinkling. Tjek betydningen. I hvert fald vil de have, at eleverne i faget skal opleve, skal kunne føle, og at det er tilladt at blive berørt.
Men hvordan forbindes Nordatlanten og Rigsfællesskabet med udeskole?
Opgavens problemformulering er: Hvordan kan brugen af udeskole i historieundervisning øge elevernes motivation – med Rigsfællesskabet som omdrejningspunkt?
Nor Khudair kalder det selv for et ‘didaktisk nærstudie’, det, hun foretager sig i sin bachelor. Og det må man medgive. Hun følger i hvert fald tæt en enkelt udvalgt historie-lærer – interviewer før og efter undervisningen, som hun følger i flere uger.
Opgavens problemformulering er: Hvilke overvejelser har historielæreren med henblik på at gøre undervisningen meningsfuld og hvordan ses dette i praksis? Og hvilken betydning har det for eleverne?
Undersøgelsens konklusion er på side 27f, og det er okay at blive en smule forpustet over det – i øvrigt relevante – kravniveau til den meningsfulde undervisning.
Det er æstetikken, Patrick savner i dag. De æstetiske lære-processer. Med en dejlig positiv tilgang etablerer han en undersøgelse og dis-kussion af æstetikkens muligheder i historiefaget i dag.
Selve problemformuleringen hedder: Hvilken betydning kan æstetiske læreprocesser have i historiefaget, med henblik på dets formål?
Når Patrick refererer tilbage til skolens formål, så er det selvfølgelig kravet om, at vi i skolen skal “…skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi…” – han især slår ned på. Er vi gode nok her?
Under den sidste praktik bliver Katharina Maria Németh Meier inspireret til at sætte de almindelige historieportaler i fokus for den historiedidaktiske interesse. Fire – meget bevidst udvalgte – lærere lægger ryg til projektet.
Den konkrete problemformulering er: Hvordan oplever fire historielærere kvaliteten af historieundervisningen ved brug af onlineundervisningsportaler, og hvilke faglige udfordringer står de over for i implementeringen af undervisningsforløb fra disse onlineportaler?
Katharina konkluderer blandt andet – nok så tungtvejende, må man vel sige – at hvis læreren har en intention om livsnærhed og relevans i indholdet, så kan projektets undersøgte portal ikke byde tilstrækkeligt ind.
Helt centralt står begrebet ‘historisk empati’ hos de glade, færdiguddannede lærere her. Det er historisk empati, de vil, ved hjælp af perspektiv-skifter. Og i opgaven går de ganske konkret til værks.
Johan Schönemann Topp (tv) & Markus Piet Maack vil have eleverne til at producere fortællinger – og på den måde lade eleverne være både undersøgende og historieskabende. Derpå vil de undersøge elevernes historiske empati.
Problemformuleringen er: I hvor høj grad kan elevproducerede fortællinger i historieundervisningen fordre til udvikling af elevernes historiske empati, samt styrke deres historiebevidsthed?
Titlen her er også opgavens titel. Men hvad betyder ‘stedbaseret’ i denne sammenhæng? Det forklarer Rika Bille Elvig Dybing & Viktoria Ringholm Hansen i opgavens begyndelse.
Rika & Viktoria gør stedbaseret undervisning til en bevidst afsnøring af begrebet om udeskole og forfølger så – jf. problemformuleringen – en mulig kobling mellem det stedbaserede og historiefagets dannelsespotentialer.
Her er selve problemformuleringen: Hvordan kan stedbaseret undervisning styrke elevers historiske bevidsthed med henblik på, at de skal opnå forståelse for at de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og derved opnå forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund?
I forbindelse med bachelorarbejdet skal der mere tryk på Mads’ erfaringer med rollespil, og en Ungdomsskole lægger elever til. Iagttagelser, interviews og gode teoretiske referencer spiller sammen i analysen – men konklusionen side 25-26 er nøgtern og uden jubelidioti.
Selve problemformuleringen i opgaven er: Hvordan kan scenariedidaktisk rollespil være med til at styrke elevers historiebevidsthed gennem indlevelse og historisk perspektivskifte?
Mads Christian Jørgensen er med denne bachelor læreruddannet fra Københavns Professionshøjskole – Frederiksberg – i januar 2024.
Indholdsmæssigt er det Israel-Palæstina-konflikten, det handler om, og det er kapitlet “ISRAEL OG PALÆSTINA – KONFLIKTEN UDEN ENDE?” i Gyldendals ‘Historie 9’, der kommer i gryden.
Rasmus Dam Christensen (tv) & Magnus Exner Kaplan-Christensen er ikke ude på skrammer – men de vil sagligt sammenligne et yndet læremiddels evne til at leve op til de gældende krav i Faghæftet. Bemærk i øvrigt også opgavens perspektiveringer.
Her er opgavens problemformulering: Hvordan opfylder læremidlet “historie 9”, med fokus på kapitlet “Israel og Palæstina / konflikten uden ende?”, kravene i det nuværende faghæfte for historie 2019, og hvilke tiltag kan tages i brug for at supplere læremidlet?
Camilla Saugmands-gaard Baks startpunkt er, at digita-liseringen og tekno-logien giver os tydelige udfordring-er generelt i samfundet. I historie er der også udfordringer; fx foregår megen informationssøgning på nettet. Hvad kræver det?
Den digitale dannelse synes således uomgængelig – både med hensyn til konkrete færdigheder eller kompetencer i historiefaget og med hensyn til en bredere tænkt navigationsevne i samfundet digitalt set.
Konkret hedder problemformuleringen: Digital dannelse er på samfundets dagsorden, men hvorfor er det af betydning at forholde sig til i folkeskolen, og hvilken rolle kan historieundervisningen spille i denne sammenhæng med henblik på at styrke elevernes kompetencer og forberede dem til at navigere i et digitaliseret samfund?
Det er Mette Bech Lauridsen, der spørger. Kan autentiske genstande og særlige kilder faktisk rykke ved elevernes opfattelse af fortidens relevans?
Her er selve problemformuleringen: Hvordan kan historielærere bruge museumsbesøg som en ressource i historieundervisningen til at fremme elevernes læring, engagement og interesse for faget og kvalificere elevernes historiebevidsthed?
Mette Bech Lauridsen er dimitteret fra Nørre Nissum (VIA) i sommeren 2024, så det er naturligt, at det er Holstebro Museum, der har lagt lokaler til et besøg af en 7. klasse.
