Kreativitet i historiefaget – er titlen på Rasmus Sponholtz’ bacheloropgave

Måske er diskussionen om kreativitet i historiefaget mere fremme, end den tidligere har været? Rasmus Sponholtz spørger i hvert fald til forklaringen. Og han spørger til potentialerne i begrebet.

Med opgaven her er Rasmus Sponholtz blevet færdig fra Campus Roskilde, UC Absalon. Men bliver undervejs fanget ind af denne særlige dimension i faget; kreativiteten. Problemformuleringen hedder:

Hvorfor er kreativitet kommet på dagsordenen i folkeskolen? Hvilket potentiale har historiefaget for at være kreativitetsfremmende samt kreativitetsunderstøttende, og hvordan kan læreren arbejde med det i praksis?

 

Rasmus’ BA-opgave 

 

Mia Dybdahl Andersen forfølger kravet om bevægelse i historieundervisningen

Mias BA-titel er lang men præcis: Bevægelse integreret i undervisningen på historiefaglige museer – et historiefagligt forskningsprojekt for Laboratorium for Børnekulturformidling

Mia Dybdahl Andersen bliver koblet til det projekt, som Odense By Museer kører, og dér forfølger hun §15-kravet i skoleloven, nemlig at vi skal have bevægelse i skolehverdagen.

BA-opgaven svarer derfor på problemformuleringen: Hvordan hænger Laboratorium for Børnekulturformidlings projektsyn sammen med den nye folkeskoles krav om bevægelse i undervisningen?

 

Mette & Marie vil have dygtigere og mere deltagende elever – via den faglige læsning

Søstrene BROUW – Marie Brouw Askov og Mette Brouw Jensen – stiller skarpt på læsningen i historiefaget – de tager den faglige læsnings briller på.

Mette (tv) og Marie når langt omkring i bacheloropgaven men med fokus på den faglige læsning, når der står historie på skemaet. Problemformuleringen lyder:

Hvordan kan man stilladsere den faglige læsning i historiefaget, så elevernes metakognitive færdigheder udvikles og skaber elever, der aktivt deltager i læreprocessen?

 

Søren Severinsen fra VIA, Aarhus, tjekker differentieringen i historieundervisningen

Muligvis er interessen for historie i udskolingen ikke, som den bør være – men vi har vel mulighed for at differentiere undervisningen, så alle bliver glade og vil deltage?

Dette er, hvad Søren Severinsen spørger sig selv om på et tidspunkt efter praktikken. Derfor er hans problemformulering:

Hvordan kan differentiering højne deltagelsen hos eleverne i historieundervisningen og dermed udvikle elevernes historiebevidsthed og gøre dem bevidste om deres demokratiske dannelse?

Sørens bacheloropgave

 

 

Kender du tegneserien “Maus” af Art Spiegelman? Her er en hel bacheloropgave om Maus!

Det er Mads Aabo Møller fra professionshøjskolen Absalon i Roskilde, der står for denne ganske specifikke BA. Han forfølger en bestemt tegneserie, og tjekker den med historiebriller på.

Hvilket potentiale har tegneserien ”Maus” af Art Spiegelman som ressource i
historieundervisningen i udskolingen? – spørger Mads Aabo Møller kort og godt om i bacheloropgaven.


Mads’ bacheloropgave

 

Ellen Skøtt Jensen er nu lærer fra Roskilde – og skriver sig ind i rækken af relativt sjældne BA-opgaver

Der ER ikke mange af dem; opgaver om de æstetiske læreprocesser i historiefaget – men her er altså endnu en, nemlig Ellen Skøtt Jensens  BA fra Abasalon.

Begreberne kreativitet og æstetiske læreprocesser er skrevet direkte ind i problemformuleringen, som hedder:

Hvad er kreativitet og æstetiske læreprocesser i skolesammenhæng? I hvilken udstrækning indtænkes kreativitet og æstetiske læreprocesser i lærernes praksis i historieundervisningen i udskolingen, og hvorledes kan arbejde med kreativitet og æstetiske læreprocesser i udskolingen styrke og kvalificere elevernes historiebevidsthed?

Ellen Jensens BA-opgave

 

David Andersen er på jagt efter de muligheder, læreren har, for at udvikle elevernes historieinteresse

David Andersen, fra Metropol i København, registrerer – som mange andre – elevernes manglende interesse for historiefaget, men han vil videre end denne konstatering.

Derfor spørger han: Hvilket formål og udbytte siges historiefaget at have, og kan læreren – i lyset af dette formål – gøre noget for at højne elevers syn på og prioritering af faget?

David Andersen må med andre ord forholde sig til spørgsmålet: Hvad skal eleverne egentlig bruge historiefaget til?

 Davids BA-opgave

 

Frederikke Schødts ser bevidst positivt og prøvende på en ikke-målstyret undervisning

Midt i de stærkt målstyrede tider går Frederikke Schødts – Odense – den modsatte vej for at tjekke, om den ikke-målstyrede undervisning alligevel kan bære hjem.

Frederikke Schødts er blevet færdig som lærer fra University College Lillebælt i sommeren 2017. Hendes titel på opgaven er: “Historiefaglig kompetence og dannelse i en ikke-målstyret undervisning.”

Bacheloropgaven er blevet til i et samarbejde med Odense By Museer, hvis koncepter er sat i fokus for Frederikke Schødts undersøgelser. Problemformuleringen hedder: Hvilket udbytte tilegner eleverne sig i projektets undervisningskoncepter, og hvordan er dette udbytte foreneligt med kompetence og dannelse i historiefaget?

Frederikkes bacheloropgave

 

 

Deltagelse og demokratisk dannelse i historiefaget gennem varierede arbejdsformer?

Ovenstående er faktisk titlen på bacheloropgaven her. Det er ikke så meget indholdet som måderne, man arbejder på, der er i centrum i opgaven.

Inas Abu Aisheh & Katrine Maria Drescher Salling er de glade bachelorskrivere, som i 2017 forlader UCC med en bestået bacheloropgave.

Problemformuleringen hedder:
Hvordan kan brugen af varieret undervisningsformer, i et undervisningsforløb om kvinders handlingsmuligheder, fremme elevernes deltagelse i undervisningen, samt skabe mulighed for demokratisk dannelse?

Bilag 1, 2   og 5

 

Alexander Ratzeburg Pedersen ser film i historieundervisningen

Titlen på Alexander Ratzeburg Pedersens historiebachelor er helt enkelt “Spillefilm i  historieundervisningen”. En opgave fra UCC i København.

Det er ikke problemfrit, bare at køre ‘Start’ med filmene i undervisningen, men det er den situation Alexander Pedersen diskuterer i opgaven. Det sker med problemformuleringen her:

Hvilke udfordringer kan opstå ved brugen af historiske spillefilm i undervisningen, og kan disse opvejes af de faglige fordele? Og hvilken rolle spiller film i den forbindelse i forhold til elevernes motivation?

Selve bacheloropgaven