Laurits Smidt-Nielsen er optaget af spil og dermed spildidaktik i historie-undervisningen

Vi ved på forhånd, at formen kan være mindst ligeså afgørende som indholdet i historie-undervisningen. Og vi ved, at der meget gerne må ske noget ‘usædvanligt’ i undervisningen. Alt sammen for at minimere kedsomheden og øge læringen. Jamen, så skal vi vel inddrage spil aktivt i timerne?

Laurtis opbygger i undervisningen et såkaldt ‘Tidslinjespil’ og anvender derudover fortidsprægede spil og lege. Parallelt hermed læner han sig op ad en eksisterende spildidaktisk model.

Opgavens overordnede problemformulering er:
Hvilke potentialer og udfordringer skal jeg spildidaktisk tage højde for i min tilrettelæggelse af historieundervisningen, når jeg ikke mindst vil øge elevernes motivation – og gerne vil videreudvikle elevernes historiebevidsthed?

Hent Laurits Smidt-Nielsens historiebachelor her.

Andreas Roest Ellegaard sætter storyline, historisk empati & interkulturalitet på dags-ordenen

Hvad kan lade sig gøre? Kan vi reelt styrke elevernes interkulturelle kompetencer ved at arbejde på bestemte måder i historie-undervisningen? Andreas’ udgangs-punkt er, at vi ikke længere lever i en homogen enheds-kultur, og at vi ikke nødvendigvis er på omgangshøjde med udviklingen?

Derfor hedder bacheloropgavens problemformulering: 
Hvordan kan man som lærer igennem en undervisning, der beskæftiger sig med historisk empati og tager brug af storylinemetoden, styrke elever interkulturelle kompetencer?

I sin analyse og diskussion benytter Andreas sig blandt andet af Michael Byrams fem tegn på interkulturelle kompetencer. 

Tjek Andreas Roest Ellegaards BA-opgave her. 

Mads Kieler søger sammenhænge mellem det lokalhistoriske og det meningsfulde

Hvis der er udfor-dringer i historiefaget med hensyn til, at undervisningen skal være mere vedkom-mende og menings-fuld for eleverne, hvad kan man så opnå ved at tænke elevernes livsverden i lokal-området ind i under-visningen? Det er en del af diskussionen hos Mads Kieler i sommeren 2021.

 

Ved Københavns Professionshøjskole udarbejder Mads Kieler denne bacheloropgave, som eftertænksomt forsøger at komme bagom en ‘rodløs historiedidaktik’. Er der veje at gå? 

Selve problemformuleringen hedder:
Hvordan kan undervisning i lokalhistorie skabe en større historiebevidsthed blandt elever? Og hvordan kan fokus i historieundervisningen på historiebevidsthed og elevens egen livsverden bidrage til, at elever finder undervisningen mere meningsfuld?

Se Mads Kielers bacheloropgave.

 

 

 

Henrik Holm vil ikke umiddelbart acceptere, at museumsbesøget blot er en isoleret aktivitet

Historieundervinsingen må profitere af det tilrettelagte museumsbesøg som mere og andet end en kærkommen variation i undervisningen. Derfor er det måske centralt, altid at se et museumsbesøg i et før-, nu- og efterperspektiv.

Det er selvfølgelig okay med den gode variation i historieundervisningen. Derfor er museumsbesøget grundlæggende velkomment. Men ambitionerne skal skues op. 

Henrik Holms undersøgelse styres af dette spørgsmål: 
Hvordan kan man som historielærer med henblik på elevernes læring anvende museumsundervisning til at skabe større motivation hos elever og derigennem videreudvikle deres historiebevidsthed?

Henrik Holms BA-opgave.

Hvis det er så som så med elevernes ‘virkelyst’ i historie, hvad gør vi så?

Cecilie Scheel Hincke & Louise Lorensen boltrer sig med diskussioner om en legende tilgang i et ellers trængt historiefag i skolen. Hvad er rammer og potentialer i en legende tilgang? “Leg som opløft-ning af historiefaget?” hedder opgaven.

Cecilie Scheel Hincke & Louise Lorensen vil ikke slække på de faglige krav og forventninger i historieundervisningen, når legene åbner for nye læringsveje og motivationer. Men kan man det? 

I hvert fald hedder problemformuleringen: Hvordan kan vi gennem en legende tilgang til historieundervisningen, øge elevernes motivation for at deltage, og samtidig undgå at gå på kompromis med læringsudbyttet

Tjek Cecilie & Louises bacheloropgave her.

 

For første gang: en bachelor om Rigsfællesskabet – med fokus på Grønland og elevers identitet

Janni N.P. Larsen & Lars-Ole Hansen er nu læreruddan-nede fra Køben-havns Profes-sionshøjskole med opgaven her – som har titlen “Rigsfællesskabet i en identitetsskabende kontekst”. Aldrig før set på Historieweb.dk.

Janni N.P. Larsen & Lars-Ole Hansen lader sig styre af denne problemformulering:

I hvilken udstrækning kan vi medvirke til, at historie-undervisningen i folkeskolen lever op til Folkeskolens formåls-paragraf § 1, med hensyn til dannelseskravet om at gøre eleverne ”fortrolige med dansk kultur og historie…” – især i forhold til håndteringen af Grønland før og nu?

Undersøgelsen i opgaven kommer især omkring styredokumenterne og – hvad der kaldes – “danmarkshistoriens mindre gloværdige sider”. Men også spørgsmålet om undervisningsmidler til det konkrete arbejde i skolen diskuteres. 

Tjek Janni & Lars-Oles opgave her.

Minoritetsdanske elever i historieundervisningen – har vi en særlig udfordring her?

Josefine Wagner (th) & Kathrine Brunsgaard er færdige som lærere fra Københavns Professionshøjskole, KP, med denne opgave om dilemmaer i historieundervisningen. Er historiefaget faktisk opdateret i forhold til, at vi er et multikulturelt samfund?

Josefine Wagner og Kathrine Brunsgaard ser en selvmodsigelse i skolens styredokumenter – her skolens formål og historiefagets formål – i hvert fald når vi tager de flerkulturelle briller på. Opgaven afdækker således interessante diskussioner, men ser også på, hvad der reelt sker i den konkrete undervisning.

Opgavens styrende problemformulering er: Hvordan oplever minoritetsdanske elever historieundervisning, og hvordan organiserer lærere historieundervisning i et flerkulturelt klasselokale?

Tjek Josefine & Kathrines BA-opgave. 

 

Camilla Ovisborg Jensen tager kravet om bevægelse i undervisningen under kærlig behandling

Er vi mere udfordret i historiefaget end i så mange andre fag, når vi snakker om bevægelse i undervisningen? Dette er spørgsmålet, som pirrer Camilla, mens hun er i praktik som lærerstuderende fra UC Nordjylland, Hjørring. Måske er der ikke noget entydigt svar?

Vi får her en grundig og metodisk varieret behandling af bevægelseskravet i undervisningen. Men er forventningen om bevægelse ikke bare en tidsrøver i praksis? Den slags spørgsmål tager Camilla op i opgaven.

Selve problemformuleringen hedder: Hvordan kan bevægelse i historiefaget forstås, og hvilke potentialer og udfordringer ligger der i at gøre bevægelse til en integreret del af de didaktiske overvejelser, når fokus rettes mod at kvalificere elevernes historiske bevidsthed?

Camilla Ovisborg Jensens bacheloropgave.

Rasmus Eriksson skriver om lærernes betydning for elevernes udbytte af historiefaget

Rasmus Ernst Eriksson er færdig som lærer fra Københavns Professionshøjskole i januar i år. Og afslutningsvist i studiet har han med denne bacheloropgave koncentreret sig om elevernes motivation og engagement i historiefaget.

Men det er ikke blot motivation og engagement som sådan, der er i centrum. Det er historielærerens betydning, der er det centrale. Se problemformuleringen:

Hvilken betydning har lærerens læringssyn og undervisningsmetoder for elevernes motivation og engagement i historiefaget og for udviklingen af elevernes historiebevidsthed?
Både kritisk og interessant bliver det, når Rasmus i konklusionen blandt andet skriver, at “Der må ændres på lærernes tilgang til undervisningen…”.

Rasmus Erikssons BA-opgave.

Allan J. Dixon fra Vordingborg ser på, hvordan faglige begreber og tekster bliver stilladseret i historie

Selve titlen på bacheloropgaven er: ‘Faglig Læsning i Historie: Er det nok at undervise eleverne i fagbegreber i historietimerne?’ – men som nedenstående problemformulering antyder, så når Allan faktisk bredere ud, end titlen antyder…

Problemformuleringen hedder nemlig:

Hvordan stilladserer historielærere den faglige læsning i deres fag for eleverne, og hvilken betydning kan andre metoder til stilladsering have for elevernes forståelse af fagets tekster?

Allans udgangspunkt i opgaven er historiefagets karakter af at være teksttungt kombineret med vores viden om elevers læseudfordringer og -kompetencer. 

Allan Dixons bacheloropgave 
Bilag til opgaven