Nadja Køtter fra Aarhus skriver om billeders potentialer i historieundervisningen

Vi kommer langt omkring i bacheloropgaven her, måske fordi Nadja Honoré Køtter har baggrund i både dansk, billedkunst og historie. Det gør ikke analysetilgangen mindre ambitiøs – tværtimod.

Bacheloropgavens problemformulering er:
Hvilke potentialer har billeder i historieundervisningen, og hvordan kan læreren arbejde med dette i praksis, så det fremmer elevernes kildekritiske kompetencer og historiebevidsthed i indskolingen og på mellemtrinnet?

Nadja Honoré Køtter er på flere planer personligt optaget af ‘billeder’ – i opgaven her i form af malerier, karikaturer, plakater, portrætter, fotografier m.m – og interessen bunder også i, at kommunikation og generering af viden i høj grad i samfundet i dag sker visuelt, som det siges i opgaven.

Nadja Køtters historie-BA

Sebastian Nørgaard Konradsen er nu lærer fra KP og skriver her om bevægelse i historieundervisningn

Sebastian N. Konradsens historiebachelor har titlen: “Bevægelse som didaktisk redskab på vejen mod inklusion og trivsel i historieunder-visningen” – et ambitiøst projekt.

Hvordan kan bevægelse i historieundervisningen benyttes som didaktisk redskab til at skabe varierede læringssituationer, – spørger Sebastian N. Konradsen i sin problemformulering – samt medvirke til en inkluderende og trivselsfremmende praksis.

Indholdsmæssigt er det en relativ sjælden vinkling, der ligger her i opgaven.

Sebastians bacheloropgave

[[KP – Københavns Professionshøjskole – er det nye uddannelsessted for lærerstuderende i Københavnsområdet, idet der i 2018 er sket en fusion mellem UCC og Metropol.]]

Kan man virkelig rykke eleverne med historiske genstande? Der er i hvert fald potentialer i sansebaserede oplevelser, siger Kathrine LB Jakobsen

Kathrine Lykkegaard Bak Jakobsen bliver i sommeren 2018 færdig som lærer fra UC Nordjylland. Og afslutter sit studium med en bacheloropgave, som kritisk-konstruktivt diskuterer noget så konventionelt som ‘historiske genstande’ – i en ikke-konventionel historie-undervisning!

Kathrine omfattende problemformulering er:
Hvilke læringspotentialer har inddragelsen af historiske genstande i historieundervisningen i 3. – 4. klasse, og hvordan kan læreren didaktisk forstå og anvende den viden i kvalificeringen af sin undervisning, når fokus er på både at skabe livsverdensrelevans for eleverne og fastholde en faglighed, der er i overensstemmelse med historiefagets formål?

Kathrine vil således ikke gå på kompromis – der skal både være livsverdensrelevans og samtidig udvikling af elevernes historiebevidsthed, hvilket heller ikke nødvendigvis er modsætninger. Der er potentialer, siger Kathrine. Men der er også didaktiske udfordringer.

Kathrine LB Jakobsens BA-opgave

2018-bachelorballet åbner med en fyrig diskussion om en ny tilgang til historiefaget!

Anna Mygind Bødker, Anna Witten Hjaltason og Julie Hjære Rasmussen

Her er årets første bachelorbidrag! Det kommer fra UC Lillebælt, Odense. Kortest sagt, skriver pigerne engageret om, betydningen og nødvendigheden af at få elevernes livsverden ind i historieundervisningen.

Anna Mygind Bødker, Anna Witten Hjaltason og Julie Hjære Rasmussen vil gøre historiefaget mere meningsgivende for eleverne, men erkender, at der både er et lærerperspektiv og et elevperspektiv i opfattelserne af faget. Hvordan kan modsætninger overvindes og forskellige interesser forenes?

Problemformuleringen hedder: Hvordan opfattes historiefaget af historielærere og elever, og hvordan kommer disse opfattelser til udtryk i undervisningen? Hvordan kan man skabe undervisning, der kobler fagformålet i historie, brugen af kompetencemålene og elevernes hverdagsliv? Og hvordan understøtter vi, at læreren har mulighed for at gøre dette i praksis?

Anna, Anna & Julies BA-opgave

 

 

Luksusproblemer på HistorieWeb.dk – ikke mindre end tre bachelorvindere i 2017!

mpe tillykke til hele tre prisvindere i år, nemlig Mads Aabo Møller (Absalon), Rasmus Sponholtz (Absalon) og Katrine Lea Westfall & Andreas S. Graugaard (begge UCC) – alle præmieret som årets bedste historiebachelorer!

Når man ikke kan vælge i sidste ende, så man tænke nyt. Det gør forlaget Gyldendal & HistorieWeb.dk ved i år at pege på hele tre vindere af årets bachelorpris. Vi er glade og taknemmelige for 2017s mange bidrag på sitet og siger tak til alle i år. Og stort tillykke til årets vindere!

Se Gyldendals pressemeddelelse her. Der er aktuelle fotos af vinderne i pressemeddelelsen. Alle tre vinderopgaver ligger på sitet.

Hvad er et “anslag”? Og hvad har det med historie-undervisning at gøre?

Mathias
Andersen & Sabrina  Ahlgren dykker ned i en form for detalje i undervis-ningen, nemlig anslaget. Begyndelsen af undervisningen. Betyder anslaget mon noget?

Et anslag er tidsmæssigt de første 5-10 minutter af undervisningen, og anslaget skal på sæt og vis kunne vække – kunne trigge – noget i eleverne. Siger Mathias Andersen og Sabrina Ahlgren fra UCL, Odenseafdelingen.

Og så skriver de ellers deres historiebachelor med følgende problemformulering: Hvordan påvirker anslag i historieundervisningen elevernes forståelse af egen læring og motivation?

Sabrina & Mathias’ BA-opgave

Igen et tungt spørgsmål: Hvad kan eller skal vi bruge historie til i skolen?

Lenni Kaspar Rasmussen & Mikkel Schiødt (foto) går videre end til bare at undre sig over historiefaget i praksis. Der er noget galt. Men hvad, spørger de?

Duoen er nu færdige som lærere fra UCC, Professionshøjskolen i København, og det sker med denne kritiske bacheloropgave i sommeren 2017.

Deres problemformulering er: Hvorfor oplever eleverne historiefaget som værende fremmed og uanvendeligt for dem? Og hvordan imødekommer historielæreren dette problem?

Mikkel & Lennis BA-opgave

Jacob Holm Pedersen stiller grundlæggende spørgsmål til historieundervisningen

“Historiebevidsthed, læring og deltagelsesmuligheder i historiefaget” er titlen på Jacob Pedersens bacheloropgave. Hans opgave er båret af glæde ved historie og bekymring for faget.

Med bacheloropgaven bliver Jacob Holm Pedersen færdig som lærer fra UCC i København. Han ser i praksis et fag, som ikke fungerer. Men hvad ser han, når undersøgelsen er slut? Tjek konklusionen.

Opgavens problemformulering er: Hvordan og i hvilken grad kvalificerer historieundervisningen i 9.a elevernes historiebevidsthed, læring og deltagelsesmuligheder i det senmoderne samfund?

 

Jacobs historiebachelor

Hvad er ‘Ugeskema-revolutionen’? Det spørger Rikke Elisa Petersen også om – og går tæt på.

To gange i sin studietid støder Rikke Elisa Petersen på den såkaldte ‘Ugeskemarevolution’. Det sætter tanker i gang i forhold til den konkrete historieundervisning.

 Rikke Elisa Petersen er fra University College Lillebælt, Odenseafdelingen, og mens hun skriver BA-opgave studerer hun Ugeskema-fænomenet. Det kan alle i øvrigt gøre på den tilhørende hjemmeside.
Bacheloropgavens problemformulering hedder: Hvordan differentieres der i undervisningen, når man arbejder ud fra UgeskemaRevolutionen, og hvordan sikrer man undervisningsdifferentieringen?

 

Rikkes bacheloropgave

Bilag til opgaven

Udeskole igen – kan udeskolen reelt motivere i historieundervisningen?

Benjamin Hjortegaard Hansen bliver inspireret i praktikken til at tænke videre på fænomenet udeskole. Han undersøger sagen nærmere i sin bachelor.

Rasmus Hjortegaard er færdig fra UC Metropol på Frederiksberg med denne bacheloropgave.

Opgavens problemformulering hedder ganske enkelt: Hvordan kan øget fokus på udeskole motivere eleverne i historieundervisningen og samtidig styrke deres historiebevidsthed?

Benjamins bacheloropgave