Kan samtalelektier være et godt middel i historieundervisningen, spørger Charlotte Rasmussen og Anna Elcock?

Charlotte Rasmussen & Anna Elcock

‘Samtalelektier’ er et særligt fænomen, som Charlotte og Anna drager ind i opgaven. Men i bund og grund handler det om en undren over historiefagets status i praksis.

Charlotte VF Rasmussen og Anna L Elcock undrer sig nemlig over rapporteringer, som siger, at elevernes historiebevidsthed ikke er noget at råbe hurra for – og at faget fremstår kedeligt for dem. Sådan burde det ikke være. Historie er et spændende dannelsesfag.

Noget skal således afprøves – med specifikke elever på en specifik skole. Problemformuleringen hedder: (Vi ønsker derfor at undersøge) Hvorvidt samtalelektier kan øge motivationen og historiebevidstheden i en række klasser på en skole i Vallensbæk?

Anna & Charlottes bacheloropgave

 

 

“Projektarbejde, motivation for deltagelse og evalueringskultur” – det er bacheloropgavens titel

Nadja Hytte Carlsen favner bredt i sin bacheloropgave fra KP (tidligere UCC), hvilket titlen indikerer. Men man kan nok sige, at midteraksen i undersøgelsen er den eventuelle sammenhæng mellem projektarbejdsform og motivation hos eleverne?

Nadja Hytte Carlsen ser imidlertid også kritisk-konstruktivt på den nødvendige rammesætning af projektarbejdet og lægger med et underspørgsmål vægt på en diskussion af evalueringskulturen også.

Problemformuleringen:
Hvordan kan problemorienteret projektarbejde i historiefaget påvirke
elevers
motivation for deltagelse? Og hvilken betydning kan lærerens rammesætning af projektarbejdet have for den enkelte elevs læring og udvikling?

Yderligere rummer opgaven dette underspørgsmål:
Hvordan kan man tale om, at evaluering i form af test påvirker elevernes sociale liv på skolen?

Nadia Hytte Carlsens BA-opgave

 

Jonas Kristian Doctor fokuserer på et bestemt digitalt spil til historieundervisningen – hvad kan det?

“Året er 1780 og du er kaptajn på et slaveskib på vej fra København og videre til Caribien, med din last af slaver, rom, rifler, og meget mere.” Sådan er indledningen til Slavespillet.dk, som Jonas K. Doctor tjekker.

Jonas Kristian Doctor er nu færdig som lærer fra KP, Københavns Professionshøjskole (UCC). Punktum i uddannelsen er denne bacheloropgave, hvor især den potentielle historiske tænkning analyseres og diskuteres.

Problemformuleringen er:
“Hvordan kan læringsspillet Slavespillet.dk bidrage til elevernes motivation og historiske tænkning?”

Jonas Kristian Doctors BA-opgave

 

 

 

Karoline B. Skyum og Helena Knudsen fra København spørger: Pletskud med statens kanon?

Karoline Berg Skyum & Helena Knudsen

Nu Københavns Professionshøjskole – KP – og tidligere UCC: Karoline Skyum og Helena Knudsen benytter bachelorprojektet til at få gennemlyst fænomenet “kanon” i historieundervisningen. De finder bestemt ikke entydighed i landskabet.

De arbejder på tre forskellige niveauer for at finde svar: et politisk-ideologisk niveau via styredokumenter, et institutionelt niveau (læreruddannelsen), og det praktiske niveau med lærerne.

Problemformuleringen hedder:
Vi vil gennem styredokumenter og interviews undersøge, hvordan historiekanonens formål, dannelses og læringssyn passer ind i samtidens læreruddannelse og skole, hvor kompetence tiltænkt undervisning hersker, samt diskutere, hvilken udfordring dette skaber for historiefaget.

Karoline & Helenas bacheloropgave

 

 

 

 

Samantha Heiner-Larsen fra Absalon i Roskilde insisterer på fagets udfordrende formåls-perspektiver

Der synes at være en tydelig modsætning mellem elevernes svar, når Samantha Heiner-Larsen spørger dem, og hendes egne intentioner om udvikling af historiebevidsthed og identitet.

Samantha Heiner-Larsen spørger fire klasser direkte om deres oplevelse af historiefaget. Svarene er ikke opmuntrende i forhold til, at faget skal være udviklende for eleverne.

Derfor spørger Samantha: Hvordan kan historiefaget kvalificere elevernes historiebevidsthed og identitet, samt hvilke undervisningsmetoder kan bidrage til dette?

Tre metoder – faktisk fire – kommer til analyse og diskussion i opgaven, nemlig en museumstilgang, rollespil, dokumentar-tv og den lille historie i den store.

Samantha Heiner-Larsens bacheloropgave

 

 

 

Bevægelse i undervisningen, ja, det skal vi jo. Men også i historieundervisningen, spørger Henriette Goethe?

“De virkede som om de fik akut søvnmangel af ren og skær kedsomhed, så snart de blev opmærksomme på, at det var historie, vi skulle have”, siger Henriette Goethe – Absalon i Roskilde – blandt andet om sin praktikoplevelse.

Så, noget må der gøres. Og det er her kravet om bevægelse i undervisningen kommer ind i billedet.
Henriette Goethes problemformulering hedder således: Hvordan kan bevægelse i historieundervisningen have indflydelse på elevernes motivation og deltagelseslyst, og samtidig opfylde fælles mål for faget historie?

Goethes argumenterer med, at manglen på motivation bliver en form gensidig ‘stigmatiseret virkelighed’. Et interessant udtryk.

Henriette Goethes bacheloropgave

 

 

Patrick Obarzanek & Oliver Boesen tager i bacheloren godt fat i begrebet rollespil i historieundervisningen

Patrick Obarzanek & Oliver VK Boesen

Rollespil i undervisningen får måske ikke den plads, de burde. Men faktisk er der rigelig argumentation for at reetablere den måske lidt glemte undervisningsform?


Patrick Obarzanek og Oliver V.K. Boesens
problemformulering i opgaven er: Hvordan og hvorfor kan man inkorporere rollespillet i historieundervisningen i den danske folkeskole, så undervisningstilgangen stadig har undervisningsmæssig værdi?

Rollespil er i Patrick og Olivers opgave et bredere begreb, men eleverne spiller under alle omstændigheder fortidige aktører. Mere eller mindre omfattende.

 

Patrick & Olivers historiebachelor 

 

 

 

 

“Historiebevidsthed gennem drama og erindringsskrivning” – er det muligt, spørger Morten Jensen?

Det sker ikke så tit, men her er i hvert fald Morten V. Jensens BA, som kredser om fænomenet ‘scenariebaseret’ undervisning. Vigtige metodiske elementer i den undervisning kan være drama og erindringsskrivning, siger Morten Jensen.

Bachelorprojektet vil diskutere, om det reelt er muligt at skabe de undervisningsmæssige rammer, der skal til, for at dramaet og erindringerne kan få plads? Og hvad kan en sådan undervisning i givet fald bruges til?

Selve problemformuleringen hedder:
Hvordan kan man i en scenariebaseret undervisningsramme med drama og erindringsskrivning skabe historisk empati hos eleverne i forhold til forhistoriske personers skæbner og handlen, og derved styrke elevernes historiebevidsthed?

Morten V. Jensens bacheloropgave

 

 

 

De er sikkert gode til det selv – de to nye lærere – men kan de have glæde af spil i historieundervisningen?

Daniel R Andersen & Daniel W Bøgedal

Opgavens titel er ganske enkelt “Spildidaktik i historie-undervisningen”. Analyser og diskussioner sker i sammenhæng med afprøvningen af to konkrete undervisningsforløb, som også rummer spildidaktiske overvejelser.

Daniel Rasmus Andersen & Daniel Worm Bødedal er nu færdige fra Absalon – Roskildeafdelingen. De ønsker ikke at fremme anvendelsen af spil for spillenes egen skyld men for elevernes faglige lærings skyld. Undervejs udvikler de deres egen spildidaktiske model. Også motivationsfaktoren er inde i billedet.

Problemformuleringen er: Hvilke muligheder har spildidaktikken for, at kvalificere historiebevidsthed, samt motivation i historiefaget?
Og dertil kommer en stribe underspørgsmål:
– Hvad er spildidaktik?
– Hvad gør et forløb spildidaktisk?
– Hvordan kan vi som lærere planlægge et relevant undervisningsforløb med udgangspunkt i spildidaktikken?
– Hvilke fordele og ulemper eksisterer ved brug af spildidaktik?

Daniel Andersens & Daniel Bøgedals BA 

 

 

Hvordan står det til i historieundervisningen med de elever, som har bikulturel identitet?

Thomas Haislund Andersen og Niels Therkildsen

Spænd sikkerhedsselen og læs med her om historiefagets rolle i skolen, når det drejer sig om elever, som på den ene side er født og opvokset i Danmark – og som på den andens side ikke er dansk-danske. Hvordan oplever de historiefaget?

Thomas Haislund Andersen & Niels Therkildsen er blevet færdige som lærere fra professionshøjskolen Absalon, Vordingborg-afdelingen, med bacheloropgaven her. De vil ikke revolutionere historieundervisningen men gerne optimere praksis inden for de eksisterende formelle rammer. Hvorfor?

Fordi deres undersøgelse netop tyder på, at vi har visse udfordringer i forhold til de såkaldte ‘bikulturelle’ elever. Men det kan der i bedste fald gøres noget ved, siger Andersen & Therkildsen.

BA-problemformuleringen hedder: Hvordan oplever bikulturelle elever historie som fag, og hvilke konsekvenser har skolens multikulturelle virkelighed for historieundervisningen?

Thomas & Niels’ bacheloropgave