Det er Mette Bech Lauridsen, der spørger. Kan autentiske genstande og særlige kilder faktisk rykke ved elevernes opfattelse af fortidens relevans?
Her er selve problemformuleringen:
Hvordan kan historielærere bruge museumsbesøg som en ressource i historieundervisningen til at fremme elevernes læring, engagement og interesse for faget og kvalificere elevernes historiebevidsthed?
Mette Bech Lauridsen er dimitteret fra Nørre Nissum (VIA) i sommeren 2024, så det er naturligt, at det er Holstebro Museum, der har lagt lokaler til et besøg af en 7. klasse.
