Sitet for udvikling af historieundervisningen i grundskolen
Leg & kreativitet skal være det delvise svar på kedelig og læsetung undervisning
Nej, dette handler ikke om kemi på neglene. Årets første bachelorbidrag på HistorieWeb.dk forholder sig seriøst til historiefagets velkendte udfordringer. De to studerende anvender Den 2. Verdenskrig som emne – i bestræbelserne på at få leg og kreativitet til at fungere som løftestang for elevernes deltagelse i historieundervisningen.
Niklas Ingemann Nielsen & Anna Jensen Jordan er færdige som lærere fra Carlsberg i København og har afsluttet studiet med denne gode og praksisorienterede bachelor. Deres undersøgelse og diskussion peger i retning af legens positive betydning, rummer relevant argumentation for udeskoling og peger på betydningen af at være historieskabende. Selve problemformuleringen hedder:
Hvordan kan vi som skolelærere motivere eleverne til faglig deltagelse i historieundervisningen gennem kreativitet og leg? Herunder med særligt fokus på undervisning omkring Anden Verdenskrig.