Martin & Martin spiller ud med den første bacheloropgave i 2022 – dialogisk undervisning, spørger de?

2 x Martin. Tv er det Martin Faurbye Belling Krontoft
& th Martin Midtgaard Teglman. Begge er skarpe i virkeligheden.

Med offentliggørelsen her er Martin & Martins historiebachelor automatisk med i årets konkurrence om årets bedste bachelor i historie. Deres opgave er præcis så diskuterende, som titlen lægger op til: “Dialogisk undervisning i historiefaget. Redningskrans eller blylodder?”

Det trænger sig uden tvivl på at få diskuteret, hvad dialogisk undervisning kan eller ikke kan i historie? BA-opgavens emne er derfor velvalgt. Martin & Martin går metodisk både kvalitativt og kvantitativt til værks, når de undersøger nedenstående problemformulering:

Hvordan kan dialogisk undervisning i historiefaget i 4 klasse øge elevers engagement og samtidig tydeliggøre relevansen af historiefaget for eleverne? Og hvilke vanskeligheder eller muligheder er forbundet med dialogisk undervisning?

Tjek opgaven her.