Det er Jonas og Sebastians mål, at eleverne ‘samtaler historie’ og ‘snakker historie’, mens de arbejder på klassen eller i grupperne. Men kan de det? Og kan man i givet fald måle på det?
For eksempel er det en absolut interessant og relevant diskussion, i hvilken udstrækning den faglige begrebsverden reelt har gennemslagskraft i elevernes mundtlighed? Anvender eleverne de faglige begreber?
Jonas’ og Sebastians problemfelt er dog bredere:
• Hvilke undersøgelser kan man lave, for at måle elevernes læringsudbytte i undervisning med fagsprogligt fokus?
• Hvordan kan vi understøtte elevernes læring gennem arbejdet med den sproglige dimension i historieundervisningen, i klasser med læsevanskeligheder?
• Hvorfor kan Olga Dysthe’s artikel om det flerstemmige og dialogiske klasserum, alene, ikke fyldestgørende understøtte historieundervisningens læringspotentiale?