Forlaget Gyldendal & Historieweb.dk har for 14. gang uddelt prisen for årets bedste bachelor i historie i lærer-uddannelsen. Martin Midtgaard Teglman & Martin Faurbye Belling Krontoft er de dygtige skribenter i år. De skriver super relevant om dialogisk undervisning i historiefaget. Kæmpe tillykke til Martin & Martin!
Martin & Martin skriver under bachelortitlen: “Dialogisk undervisning i historiefaget – redningskrans eller blylodder?”. Prisoverrækkelsen har netop fundet sted på Gyldendal, og udover hæder og ære – og bobler og blomster – følger der også 5.000 kroner med prisen.
Pressemeddelelsen fra Gyldendal fortæller kort om prisopgavens indhold, men man kan selvfølgelig også tjekke hele den prisvindende opgave her på sitet.
STORT TILLYKKE TIL MARTIN TEGLMAN & MARTIN KRONTOFT!