Mads Kieler er årets bachelorvinder 2021!

Forlaget Gyldendal & Historieweb.dk har for 13. gang uddelt prisen for årets bedste historiebachelor i læreruddannelsen. Mads Kieler er løbet med prisen, og skriver om “Lokalhistorie, historiebevidsthed og den meningsfulde historieundervisning”. Kæmpe tillykke til Mads!

Fortjent hæder og ære til Mads Kieler, ja – men også 5.000 kroner i præmie. Prisoverrækkelsen har netop fundet sted på Gyldendal og i år heldigvis under fysiske omstændigheder.
Coronaen har ellers sat sit præg både på vinderopgaven og alle andre bacheloropgaver i år. Det har været hårde odds for de studerende.

Pressemeddelelsen fortæller kort om prisopgavens indhold, men man kan også tjekke hele Mads’ opgave her på sitet. Journalist Andreas Brøns Riise har på Folkeskolen.dk skrevet en fin artikel om årets prisvindende opgave.

STORT TILLYKKE TIL MADS KIELER!-:)