Opgaven beskriver et såkaldt Matchpolprojekt med Arbejdermuseet i København.
Stefanie Simonsen (tv) & Malene Hjortboe Andersen er ved at gøre deres læreruddannelse ved Professionshøjskolen Metropol færdig. De har skrevet bacheloropgaven i fællesskab – og er gået til eksamen hver for sig.
Et matchpol-projekt er et særligt projekt, som Metropol på Frederiksberg tilbyder sine studerende. Her har Stefanie Simonsen og Malene Hjortboe Andersen arbejdet snævert sammen med Arbejdermuseet.
Bacheloropgavens problemformulering er: Hvordan kan elevernes historiebevidsthed styrkes gennem faglig skrivning i historieundervisningen med museet som kontekst?
Også bacheloropgaven her indgår i årets HistorieWeb.dk-konkurrence om titlen som årets bedste BA-bud.