Freja Ruberg Mortensen & Mie Amélie Ehlers Ivars-son sprænger rammerne eller tænker ud af boxen – eller hvad man vil kalde det – med denne undersøgelse af ‘mad’ som læremiddel i historieundervisningen.
Freja & Mie (th) udarbejder og afprøver blandt andet et undervisningsforløb til 7. klassetrin, gennemfører og observerer – og interviewer syv udvalgte elever. En af deres teser er, at eleverne via ‘maden’ mere optimalt kan koble fra deres egen livsverden til den fortid, de beskæftiger sig med i undervisningen.
Undersøgelsens problemformulering hedder: Hvad betyder anvendelsen af mad som læremiddel for udskolingselevers motivation for deltagelse i historieundervisningen? Og i hvilken grad styrker mad som læremiddel elevernes historiske empati i en scenariedidaktisk ramme?
Jonathan er mere på vagt over for historiekanonens politiske grundlag end over selve kanonen. Bliver ‘konflikten’ mellem elevinteresser på den ene side og politiske interesser på anden side for stor?
Opgavens problemformulering hedder: Er historiekanon politisk bestemt og hvordan påvirker kanonlisten elevernes psykologiske grundbehov.
Jonathans undersøgelse munder ud i et forandringsforslag for kanonen. Det er et forslag til en slags omstrukturering eller dynaminisering af kanonpunkterne. Se slutningen af opgaven.
Patrick Bierre Hansen & Asma Bibi Younas har komplekse er-faringer fra praktik-kerne med hensyn til overskriftens spørgs-mål. Nu bruger de bachelorarbejdet til at få lidt mere styr på det.
Selve problemformuleringen i opgaven hedder: Hvordan oplever elever i 5. klasse samspillet mellem historiefagets indhold og aktiviteter, og hvilken indflydelse har det på deres motivation?
Vi snupper for en gangs skyld et langt citat fra konklusionen: “Elevernes ønske om at ville arbejde med en bredere forståelse af kilder, indikerer at de vil arbejde med historie, hvor de oplever at deres egen historiebevidsthed bliver påvirket, herunder film og museer som bidrager til at mindske afstanden mellem eleven og fortiden. Hvor disse enten ved hjælp af effektiv narrativ fremstilling eller en sanselig oplevelse af fortiden, medvirker til at sætte erindringsspor i eleverne og skaber en undren i forhold til fortiden.”
Og det er nok denne oplevelsesorienterede tilgang, som bliver udfordret for eleverne – siger de.
Maria Holt Christensen & Nicole Louise Helbo Jensen springer vel-begrundet og kompe-tent ud i et omfattende undersøgelsesarbejde med de mulige kontroversielle emner i undervisningen.
Maria (th) & Nicole er stødt på forskellige lærerreaktioner i praktikkerne, når kontroversielle emner er kommet på tale – men netop det respektable og ytringsfrie klasserum er betinget af trygge rammer, hvor diversiteten råder og kan råde.
Opgavens problemformulering: Hvilke potentialer og udfordringer kan der opstå i en historieundervisning om kontroversielle emner, herunder hvilke forestillinger og refleksioner gør udvalgte historielærere sig om undervisning i kontroversielle emner?
Mohamad Ali Alahmad Alhussein er arkitekten bag det sjældne men absolut relevante BA-emne. Opgaven fører os igennem de normale BA- elementer bygget på teori og interviews med elever. Ligepå-interviews.
Mohamad Ali Alahmad Alhussein har en fornemmelse af, at en del elever med ‘anden etnisk baggrund’ oplever, at dele af historiefaget ikke er meningsfyldt for dem på grund af deres rødder og ophav. Det kigger han nærmere på.
Problemformuleringen i opgaven hedder: Hvordan oplever minoritetselever historieundervisningen og hvordan arbejder læreren med at kvalificere elevers historiebevidsthed via inklusion og motivation i en multikulturel 6. klasse?
Det er Jens August Brask & Markus Fabian Rasmussen fra Køben-havn, som med overblik og modenhed fører os igennem det nødvendige teorigrundlag og de praktiske tiltag. Der er endda et undervisningsforløb for 7. klasse-trin med i opgaven.
Noget af dét, som trigger Jens & Markus, er konstateringen af, at eleverne får læst og hørt om historien, men at de aldrig får lov at mærke historien. Eleverne ved knap nok, hvad den skal bruges til, groft sagt. Derfor kunne det være et drømmescenarie, hvis eleverne kunne “lytte – og gennem et medie der afspejler følelser på tværs af generationer, få et indblik i en specifik følelse af vrede, sorg eller glæde…”
Opgavens overordnede problemformulering er: Hvordan kan musik anvendes i historiefaget til at kvalificere elevernes historiebevidsthed og forståelse? Vær opmærksom på, at denne temmelig brede problemformulering splittes op i fire delområder eller underspørgsmål.
Josefine Lærke Feilberg & Rasmus Holme Hansen brænder mere igennem ved eksamens-bordet , end de gør her på fotoet-:) De har liget fået topkarakter for deres bachelorprojekt.
Undersøgelsen i opgaven er styret af denne problemformulering: Hvilken betydning har museet som eksternt læringsrum for elevers historiebrug, og hvordan kan historielæreren skabe pædagogiske koblingsdannelser mellem skolen og museet med henblik på at kvalificere elevernes historiebevidsthed?
Opgaven står på en solid grund af opdateret teoretisk indsigt og relevante empiriske vinklinger. Konklusionen side 38f.
Lars Rindsig er vist med denne under-titel helt unik i striben af opgaver: “En undersøgelse af historielæreres praksis og hold-ninger til historie-fagets formål og metoder”. Men pak eventuelt opgave & bilag ud – nederst på opslaget.
Sådan er den konkrete problemformulering: Hvilken rolle spiller historiebevidsthed for historiefaget i grundskolen, hvor reflekterede er lærerne over begrebet, og hvilken betydning har det for deres undervisning?
Faktisk er det meget sjældent, at vi kan lægge bacheloropgaver fra University College Syd på sitet her, men her altså en. Tjek opgaven for en nuanceret konklusion og interessante analyser.
Lasse Ansbøl er nu færdig fra KP, Københavns Professionshøjskole. Han er overbevist om, at elevernes kritiske kompetence kan udvikles via arbejdet med elevernes historiebevidsthed? Det undersøger han i hvert fald det realistiske i.
Selve problemformuleringen lyder: Hvordan kan der arbejdes med udviklingen af elevens historiebevidsthed i historieundervisningen og hvilken betydning har elevens historiebevidsthed for udviklingen af elevens kritiske kompetencer?
Det er en enkelt lektion hos en enkelt historielærer, Lasse Ansbøl, analyserer fra flere vinkler. Konklusion er på side 21.
Ovenstående er Emil Tønne Henriksens egne ord. Og så var banen ellers kridtet op til hans forestående BA. Opga-ven handler dog ikke kun om grønlandske problemstillinger, men ‘det grønlandske’ bru-ges i høj grad som løftestang for en generel diskussion.
Det, som er i fokus hos Emil, er hans ønske om at blive bevidst om værktøjer i undervisningen med henblik på at undgå diskrimination generelt og i historietimerne specifikt.
Selve problemformuleringen hedder: ”Hvordan kan man som lærer i undervisningsfaget historie forebygge og undgå diskrimination, og hvilke krav sætter det til lærens arbejde med henblik på at fremme elevernes historiebevidsthed og demokratiske dannelse?”
