Anna Brøndum Carlsen kvalificerer analysen af historisk empati i undervisningen

Anna har gjort sig til lærer i 2022 fra UCN, University College Nord-jylland, i Hjørring, og det er sket med denne bachelor, som først og fremmest foku-serer både på empatiens potentialer og begrænsninger eller udfordringer i undervisningen.

Ikke kun selve undervisningen men også empatierfaringer og -holdninger hos lærere og medarbejdere i skoletjenester, interesserer Anna i bacheloropgaven.
Det fremgår af opgavens problemformulering:

Hvilke potentialer og udfordringer har en historieundervisning med fokus på udvikling af historisk empati? Herunder, hvilke forestillinger og erfaringer herom har udvalgte lærere og skoletjenestemedarbejdere?

Annas bacheloropgave kan tjekkes her.

Nick Thorup Johansen ser gerne udvikling af elevernes medansvar og ejerskab i historieundervisningen

Den konkrete situation i undervisningen tvinger måske i virkeligheden Nick til at eksperimentere. Tanken er, at der måske sker noget motivationelt med eleverne, hvis de simpelthen får længere snor? Og hvad vil ‘længere snor’ i givet fald sige?

De andre lærere i 7. klassen har øjensynlig ikke de store udfordringer med klassen. De styrer stramt. Men i historie er det eleverne, der ‘styrer’. Nick undersøger så, om man på sæt og vis kan gøre en dyd af nødvendigheden med følgende problemformulering:

Hvordan kan synlig inddragelse af elever, herunder bl.a valgmuligheder i forhold til egne læreprocesser, være med til at fremme motivation for deltagelse i historieundervisning, samt fremme elevers medejerskab til egen læring?

Nicks bacheloropgave er her.

Hvor meget kan man redidaktisere sig til en bedre overensstemmelse mellem stoffet og elevernes livsverden?

Dion Lefeldt Rezaei undersøger, om der i højere grad, end tilfældet normalt er, kan knyttes bånd mellem historieundervisningens indhold og elevernes livsverden? Undersøgelsen bliver i opgaven eksemplificeret med et emne fra portalen Clio Online.

Dion blev færdig med sin bachelor allerede i januar 2022. I opgaven analyserer han et forløb fra Clio Online – “Grækenland i Antikken” – og redidaktiserer det i praksis til en 4. klasse. Problemformuleringen hedder:

Hvordan er Clio portalens undervisningsmateriale opbygget som læremiddel og hvordan kan man som historielærer redidaktisere det, så det bedre bygger bro mellem indhold og elevernes livsverden?

Dions bacheloropgave ligger her.

“Motivation og historisk identitetsdannelse i det flerkulturelle klasserum” er titlen på opgaven

Den flerkulturelle diskussion og identitetsdannelsen står i centrum i Nicolai Dalsgaard Seiersens historiebachelor. Men også fagets kanon og dens potentialer – eller mangel på samme – har en markant placering i undersøgelsen.

Nicolai Dalsgaard Seiersen er nu færdiguddannet fra Københavns Professionshøjskole. Hans BA er særlig ved, at den bevidst søger ambivalenser og dissonanser i det flerkulturelle klasserum. Her problemformuleringen:

Hvilken betydning tillægger udskolingselever historie i deres identitetsdannelse, og hvorledes understøtter undervisning i Faghæftets Historiekanon det flerkulturelle klasserum?

Tjek her Nicolais bacheloropgave.

Viktor Rønn ønsker helt konkret en bedre kobling mellem skoleklassen hjemme og museets tilbud

Med arbejdserfaringer fra museet Mosede Fort i Københavns sydlige omegn ser Viktor muligheder for at styrke båndet mellem de besøgende elever og en særlige aktivitet, som museet stiller til rådighed.

På museet er det et spil, det handler om. En 8. klasse skal gennemføre et såkaldt dilemmaspil, og Viktor analyserer den konkrete virkelighed ud fra et før-under-efter-perspektiv. Det sker i lyset af denne problemformulering:

Hvordan kan en historielærer skabe pædagogiske koblingsdannelser mellem undervisningen hjemme og et dilemmaspil på museum med henblik på at styrke elevernes historiske bevidsthed, samt øge deres motivation for faget?

Tjek Viktors bacheloropgave her.

Kristina Løvendal vil andre former for mundtlighed i historiefaget – og mere relevans for hverdagslivet

Kristinas atypiske titel på BA-opgaven er: “Lad os bestræbe os på at gøre historie – fremfor blot at undervise i historie. En undersøgelse i vigtigheden af at gøre faget relevant for eleverne.” Dagsordenen er således klar fra side 1.

Kristina Løvendal registrerer på forskellige måder, at der er noget galt med historiefaget i praksis. Måske ikke med historie som sådan – men med fagets måder at være fag på i praksis. Det må kunne være anderledes?
Problemformuleringen hedder:

Hvordan kan jeg som underviser motivere eleverne og skabe meningsfuld historieundervisning gennem en didaktisk tilgang til bl.a. mundtlighed i faget, sammenkoblet med hverdagslivsrelevans, der tilsammen kan forankre elevens tillærte viden til historiebevidsthed.

Bacheloropgaven kan tjekkes her.

Christian Thomsen ser gerne, at brugen af lokalområdet i historie bidrager til elevernes identitetsdannelse

Christian Thomsen

“Jeg har aldrig forstået hvorfor, historie er så vigtigt. Det handler jo bare om ting, der skete for mange år siden! Jeg vil hellere koncentrere mig om at leve i nuet” – siger Christians fysioterapeut en dag til ham. Det bliver hovedet på sømmet. Han vil undersøge, om historie overhovedet kan bidrage til og udvikle elevernes identitets-dannelse via brugen af lokalområdet.

Via – blandt andet – et undervisningsforløb på 6. klassetrin vil Christian Thomsen undersøge om tesen holder: Mit fag duer til noget rent identitetsmæssigt, hvis jeg aktivt inddrager lokalområdet! Se problemformuleringen:

Hvordan kan brugen af lokale begivenheder og omgivelser i historieundervisningen bidrage til elevernes
identitetsdannelse?

Vær også opmærksom på forrige BA-opgave om lokalhistorie. Og benyt yderligere søgefunktionen.

Her er Christians bacheloropgave.

Nicklas Frost Hostrup Funke spørger efter eventuelle sammenhænge mellem lokalhistorie, bevægelse og motivation i historie

Nicklas vil have motivation i undervisningen, og det skal måske ske ved hjælp af mere bevægelse i fysisk forstand? Inddragelse af det lokale – altså en styrkelse af arbejdet i nærområdet – er derfor en naturlig tanke. Den efterprøves i en 6. klasse på Københavns Vestegn.

Nicklas’ problemformulering har følgende ordlyd:

“Hvordan kan jeg som lærer gennem implementering af bevægelse øge elevernes motivation og læring for historiefaget?”

Vær opmærksom på, at både denne opgave og den næste BA, som er lagt op her, har nærområdet eller lokalområdet som omdrejningspunkt.
Nicklas FH Funkes BA-opgave her.

“Museet i fokus” er vi stødt på før – men her er det elevernes aktive deltagelse, der er vinklen

Martin Bundgaard & Andreas Finne fører os igennem beskrivelser, analyser og vurderinger af mulighederne for at skabe et deltagende og aktivt rum på museet. Det sker med en 8. klasse, og det sker på Arbejdermuseet i København.

Martin Bundgaard
Andreas Finne

Det er både det inkluderende og det deltagende, som Martin & Andreas går efter i undersøgelsen, hvor de observerer en 8. klasse under et udvalgt undervisningsforløb på Arbejdermuseet. Metodisk supplerer de observationerne med interviews.

Problemformuleringen hedder: Hvordan kan Arbejdermuseets undervisningstilbud anvendes som en ressource i et forløb i en 8. klasse, med særligt henblik på at fremme deltagelsesmulighederne for klassens stille elever?

Tjek BA-opgaven her.

Konspirationsteorier er det overordnede emne i denne bachelor fra VIA i Aarhus

Morten Christiansen & Thomas Grønvall vil udvikle kildekritiske metoder og elevernes kritiske tænkning i det hele taget gennem arbejdet med konspirationsteorier.

Morten Christiansen
Thomas Grønvall

Måske mere relevant end nogensinde at få konspirationsteorier, fake news, populisme osv. på banen i historieundervisningen. I Morten & Thomas’ bacheloropgave er konspirationerne i centrum. Det gør de med problem-formuleringen:

Hvorfor og hvordan skal elever i folkeskolen beskæftige sig med emnet konspirationsteorier, med henblik på kildekritisk arbejde og kritisk tænkning?

Metodisk etablerer Morten & Thomas især et empirisk grundlag via interviews med lærere fra forskellige uddannelsesområder. Undervejs får vi blandt andet indsigt i, hvorfor det kan være en god idé, at introducere eleverne i skolen for “videnskabsteoretiske tommelfingerregler”!

Læs bacheloropgaven her.