Den flerkulturelt orienterede bacheloropgave uden titel…

Bachelor-opgaven har ikke nogen titel, men – siger Philip (tv) & Lasse – titlen kunne have været “Identitetsdannelse i et flerkulturelt klasserum”!

I hvert fald hedder deres problemformulering:

Hvordan kan man i et flerkulturelt klasserum understøtte elevernes individuelle og kollektive identitetsdannelse og historiebevidsthed, og hvilken rolle spiller historiekanonen i den forbindelse?

Philip Roy Westphal & Lasse Christensens analyser og diskussioner fører dem blandt andet frem til en nytænkning af kanonbegrebet (side 36-37).

Tjek Lasse & Philips bacheloropgave.

Cathrine & Sarah har elevernes livsverden og samtid i fokus

Cathrine Desirée Hansen & Sarah Kappel Herrik fra VIA i Aarhus nøjes ikke med at konstatere, at historieundervisningen i udskolingen øjensynlig er gået mere eller mindre kold.

De spørger eleverne, hvad god undervisning så er? Hvad skal der til? Og hvordan gør man det?

Cathrine og Sarahs problemformulering er:
Hvordan kan en større inddragelse af elevernes livsverden og oplevede samtid skabe engagement og motivation for aktiv deltagelse i undervisningen samt styrke elevernes historiebevidsthed?

Tjek Cathrine & Sarahs opgave her.

Aktiv deltagelse, menings-fuldhed og historiebevidsthed er den treklang, Kristian Suurballe har på agendaen

“Den aktivitetsbaserede historieundervisning” er titlen på Kristians bacheloropgave – og det er med baggrund i den velkendte erfaring, at eleverne i historie ofte mangler lyst til deltagelse, ja, ligefrem kan være præget af en opgivende stemning. Men det kan da ikke være rigtigt?

Vil det give mere mening for eleverne, hvis undervisningen drejes i problemorienteret og aktivitetspræget retning?

Selve problemformuleringen hedder:
Hvordan kan man som historielærer skabe en aktivitetsbaseret historieundervisning på mellemtrinnet, der både understøtter elevernes aktive deltagelse og oplevelse af faget som meningsfuldt og hertil styrker deres historiebevidsthed?

Kristian Suurballes bacheloropgave er her.

Bemærk titlen: Magtesløshed overfor historiefagets kronologiske tradition

Hans & Rasmus er på den urbane krigssti i forhold til den kronologiske tradition på klassetrin, i portaler og i selve undervisningen.

Hans Kjærgaard Frederiksen & Rasmus Bjørn Kollerup Andersen bidrager med en opgave fra UCL – University College Lillebælt – hvor de står på den grundholdning, at selvom vi blandt andet har fokus på kronologi og sammenhæng, så skal det ikke betyde, at undervisningen tilrettelægges kronologisk.

Opgavens problemformulering er:
Hvordan gennemsyrer traditionen med en kronologisk og klassetrinsfikseret didaktik historiefaget, og hvad kan man gøre for, at vi og andre historielærere ikke oplever at føle os magtesløse og begrænsede i vores didaktiske muligheder?

Tjek Hans’ & Rasmus’ BA her.

‘Social arv i historie-undervisningen’ er titlen på bacheloropgaven fra Astrid & Kasper i Aarhus

Igen et sjældent emne på sitet her, nemlig det meget kom-plekse spørgs-mål om, hvad der eksisterer af udtalte og ikke-udtalte forventningshorisonter og potentialer i klasselokalet, når der står historie på skemaet.

Astrid Bolt Mikkelsen & Kasper Kongsgaard Riis – her med lidt fotosymbolik – undersøger med egne ord, hvad der “kommer til syne i historieundervisningen” af sociale koder.

Selve problemformuleringen er:
Hvilke sociale og kulturelle koder vægtes i historieundervisningen og hvilken indflydelse har lærernes bevidste og ubevidste forventninger på elevernes deltagelse i og udbytte af faget?

Tjek Astrid & Kaspers bacheloropgave her.

Ægteparret Kara vil have meget mere motivation i historieundervisningen

Melda Kara & Siyabend Kara iagttager i undervisningen elevernes manglende engagement. Ser tillige situationen beskrevet i rapporter – og går så i gang med opgaven med at finde andre veje. Mere involverende veje.

Hvad spiller ind? Tidspres? Ikke-tilstrækkelige fagdidaktiske overvejelser? Eller hvad? Det er nogle af spørgsmålene, som kommer på banen med denne problemformulering:

Hvordan kan læreren gennem sine didaktiske overvejelser tilrettelægge en undervisning, der fremmer elevernes historiebevidsthed og motivation i historieundervisningen?

Selve bacheloropgaven kan tjekkes her.

Kontroversielle emner og demokratisk dannelse – kan det gå hånd i h¨ånd? Spørger Kasper Bach Frølich

‘Demokratisk dannelse’ er et godt klassisk emne i bachelorsammenhænge – men her kobler Kasper analysen og diskussionen til et af tidens andre påtrængende emner, nemlig historieundervisningens kontroversielle indhold.

Kasper Frølichs problemformulering er:
Hvordan kan man, som historielærer i udskolingen, undervise i kontroversielle samtidshistoriske emner, for derigennem at styrke elevernes demokratiske dannelse?

Kasper er i praktikken udfordret, da en elev siger: “Putin, han er altså bare en guttermand, der bekæmper den vestlige aggression!” (se opgavens indledning). Dér begynder interessen for sagen, for Kasper er utilfreds med sin egen reaktion.

Bacheloropgaven er her.

Autismespektrumsforstyrrelser og udvikling af historiebevidsthed – er der modsætninger?

KAREN HAVE JENSEN er optaget af, om specifikke diagnoser hos eleverne i praksis kræver, at historieundervisningen kan og skal tænkes og handles anderledes end ellers?

I opgaven kombinerer og konfronterer Karen Have teoretiske indsigter fra både historiedidaktikken og specialpædagogikken – og analyserer i forhold til praksis. Selve problemformuleringen hedder:

Hvordan kan ambitionen i historiefaget om udvikling af elevernes historiebevidsthed kombineres med den specialpædagogiske teori om svag central kohærens hos elever med diagnoser på autismespektrummet og hvilke konsekvenser medfører kombinationen af ovenstående, både for underviser og elever?

Tjek Karen Haves bacheloropgave her.

Camilla Gram Kirchhoff analyserer og diskuterer ‘meningsfuldhed’ i historie

Undersøgelsens problemformulering hedder i sin helhed: Hvordan kan man karakterisere elevers forståelse af menings-fuldhed i udskolingens historieundervisning? Og hvordan kan man på den baggrund styrke elevers motivation og historiebevidsthed?

Selv om problemformuleringen allerede er nævnt ovenstående, så giver det et bredere eller mere nuanceret indtryk af opgavens fundament og refleksionsveje at læse opgavens korte indledning i sin helhed (side 3).

Her er Camillas bacheloropgave i fuldt omfang. Tjek den.

Nicoline Sofie Christensen skriver historiebachelor om et sjældent emne; kvinder i faget

Nicoline er optaget af, at kvinder kan være skrevet direkte ud af historien – og optaget af kvinders repræsentation i historien i det hele taget. Det er drivkraften i arbejdet med bachelor-opgaven.
Men selve undersøgelsen fokuserer først og fremmest på kvinders repræsentation i undervisningsmaterialerne til historie.

Problemformuleringen i opgaven hedder:
Hvordan er køn repræsenteret i undervisningsmaterialerne, der lægger sig op af det obligatoriske felt i historiefaget – kanonen. Og hvordan håndterer udvalgte undervisere i historiefaget problematikken vedrørende kvindernes manglende plads i kanonen?

Hvad tænker du på forhånd, om repræsentationen af begreberne mennesker, mand og kvinde i historieundervisningens materialer?

Nicolines bacheloropgave kan tjekkes her.