Det er Mette Bech Lauridsen, der spørger. Kan autentiske genstande og særlige kilder faktisk rykke ved elevernes opfattelse af fortidens relevans?
Her er selve problemformuleringen: Hvordan kan historielærere bruge museumsbesøg som en ressource i historieundervisningen til at fremme elevernes læring, engagement og interesse for faget og kvalificere elevernes historiebevidsthed?
Mette Bech Lauridsen er dimitteret fra Nørre Nissum (VIA) i sommeren 2024, så det er naturligt, at det er Holstebro Museum, der har lagt lokaler til et besøg af en 7. klasse.
Overskriften er faktisk titlen på Freja Freimann Nielsen (tv) & Cecilie Visby Wickbergs BA fra Nørre Nissum (tjek deres elegante forside). Men hvor mangler der kvinder?
Det er den minimale repræsentation af kvinder i blandt andet undervisningsmaterialer, der er Frejas og Cecilies egentlige udgangspunkt. Men det er det didaktiske, som bliver undersøgelsens genstandsfelt.
Problemformuleringen hedder nemlig: Hvordan kan historieundervisningen i folkeskolen tilpasses for bedre at engagere og motivere piger i udskolingen til at deltage aktivt og udvikle interesse for faget, og hvilken rolle spiller lærerens tilgang og undervisningsmetoder i denne proces?
Freja og Cecilie har – på 8. klassetrin – i forbindelse med bache-lorprojektet planlagt, gennemført og evalueret ikke mindre end to undervisningsforløb med fokus på kvindehistorie.
Frederik Nygaard Daugbjerg (th) & Tobias Kvist Vestergaard husker tilbage på deres egen historieundervisning i skolen. Den scorer ikke højt set i bakspejlet. Det samme for nutidens elever. Er det indholdet, der er noget galt med?
Frederik & Tobias har blandt andet fat i Paul Ricoeur, fordi de samtidigt med undersøgelsen af familiehistoriens potentialer vil diskutere elevfortællingernes mulige kraft.
Selve problemformuleringen hedder: “Hvordan kan familiehistorie og fortællinger anvendes til at øge elevernes motivation for historieundervisningen?”
Men hvad er ‘social læring’ her? Det er i hvert fald noget med, at vi i stor udstrækning bedriver vores historieundervisning forkert, så deltagelse og meningsfuldhed IKKE ligger til højrebenet for eleverne.
Ida Vestergaard Amstrup & Tonja Bramstrup Hansen er glade. Solen skinner i Nørre Nissum, og de har begge lige fået en god karakter.
Lad os undtagelsesvist lige se (med et langt citat fra opgavens side 36), hvordan Ida og Tonja tænker ud af boksen i forhold til det ‘sociale’: “Men hvad nu hvis vi anlagde et andet perspektiv, hvor læring bliver sat i den kontekst, som vores levede erfaring med deltagelse i verden udgør? Hvis vi i stedet ser læring som en del af vores menneskelige natur; at læring er både livsopretholdende og uundgåelig, og at vi er gode til det, så længe vi får chancen. Herunder med en tanke om, at læring dybest set er et fundamentalt socialt fænomen, der afspejler vores egen dybt sociale natur som mennesker med evne til indsigt?”
Selve problemformuleringen bliver: ”Hvordan kan en didaktisk udvikling af historieundervisningen i et dialogisk perspektiv øge elevernes motivation i en 6. klasse, og samtidig tydeliggøre relevansen af historiefaget?”
Nej, dette handler ikke om kemi på neglene. Årets første bachelorbidrag på HistorieWeb.dk forholder sig seriøst til historiefagets velkendte udfordringer. De to studerende anvender Den 2. Verdenskrig som emne – i bestræbelserne på at få leg og kreativitet til at fungere som løftestang for elevernes deltagelse i historieundervisningen.
Niklas Ingemann Nielsen & Anna Jensen Jordan er færdige som lærere fra Carlsberg i København og har afsluttet studiet med denne gode og praksisorienterede bachelor. Deres undersøgelse og diskussion peger i retning af legens positive betydning, rummer relevant argumentation for udeskoling og peger på betydningen af at være historieskabende. Selve problemformuleringen hedder:
Hvordan kan vi som skolelærere motivere eleverne til faglig deltagelse i historieundervisningen gennem kreativitet og leg? Herunder med særligt fokus på undervisning omkring Anden Verdenskrig.
Aarhusopgaven fra Lasse & Philips hånd er årets vinderopgave – og den sætter kanonbegrebet under hårdt pres.
En hyggelig, uformel og alligevel formel, reception på forlaget Gyldendal den 2. november 2023 højtideligholder, at årets vindere af bachelorprisen i historie er Lasse (tv) og Philip fra Aarhus. Hjertelig til lykke fra HistorieWeb.dk!
Gyldendals pressemeddelelse ved redaktionschef Kim Møller Hansenkan læses her. Og folkeskolen.dk’s omtale – ved journalist Andreas Brøns Riise – kan tjekkes her. Og selve opgaven læses her på HistorieWeb.dk. God fornøjelse!
Hvis lærer-ne og ele-verne tænker historiefaget helt forskelligt og ser formålet med faget forskelligt – så har vi vel en påtrængende udfordring i historiefaget?
Det er Nikolaj Bendixen (tv) & Sebastian Jano Nielsen, der stille undrer sig. De undersøger sagen grundigt og stiller interessante spørgsmål til eleverne. Se bilagene.
Problemformuleringen i opgaven er:
Hvad oplever lærer og elever som værende historiefagets formål i en 7. klasse på en dansk folkeskole? Og hvordan kan en lærer, ved hjælp af indsigt i disse formålsforståelser, skabe mere meningsfuld undervisning med et sigte på elevernes kategoriale dannelse?
Cecilie Hammerstrøm Bjelstrand (tv) & Sofie Kümpel siger tydeligt med opgavens titel, hvad sagen drejer sig om her: “Historiekanonen i historiefaget anno 2023”. Der er reelt tale om både at tage temperaturen på den nuværende status og give indblik i baggrunden.
Selve problemformuleringen hedder: Hvordan bruges historiekanonen i historieundervisningen i folkeskolen og i hvilken grad vurderes disse tilgange fyldestgørende i forhold til formålet med at have en historiekanon, historiefagets formål og folkeskolens formål?
Se konklusionen side 37, og bemærk også, at Cecilie & Sofie tidligere har været ude med synspunkter på historiekanonen og curriculumtænkningen (side 7).
Og selvom det kun er Toke, der er tilgængelig med foto, så ændrer det ikke på, at Tokes & Ahmeds bachelor-opgave .fra forskellige vinkler cirkler om historie-fagets scenariebegreb i teori og praksis. De ser også på læremidler i forhold til scenarietænkningen.
Ahmed Farah Issa Said & Toke Boese Lau har denne problemformulering i deres opgave:
Hvordan kan brugen af historiske scenarier kvalificere elevernes scenariekompetencer? Og på hvilken måde påvirker rammerne lærerens valg af læremidler i historieundervisningen? Og hvilke potentialer og begrænsninger giver uddannede historielærere udtryk for ift. brugen af scenariedidaktik?
Og det gør hun først og fremmest for at følge en 5. klasse, som skal på museumsbesøg – men fokus er på lærerens arbejde i forbindelse med besøget ude i byen. Hvad sker før, under og efter besøget på Krigsmuseet? Og er det fremmende for elevernes deltagelse. Og deres bevidsthedsudvikling?
Selve problemformuleringen er: Hvordan benytter læreren museumsbesøg som en ressource i historieundervisningen til at fremme elevernes historiebevidsthed og aktive deltagelse?
Det diskuteres også i opgaven, hvad en ‘ressource’ i museumssammenhænge egentlig er?
