Inden Ole Gade Lorentzen går på pension fra lektorarbejdet i læreruddannelsen, er han i mange år lærer i grundskolen. Den del af karrieren tager sin begyndelse i Helsingør i 1966, og det er de fem første år, vi her får fortællingen om.
Det er interessant stof, Ole Gade Lorentzen fortæller fra sine første år som lærer – og han vinder da også 2. præmie med beretningen i den store fortællekonkurrence under 200-årsjubilæet for grundskolen i 2014. For mange lærerstuderende vil historien formentlig i dag synes ubegribelig!
Fortællingens titel er: Erindringer fra mine første fem lærerår på Kongevejen skole i Helsingør fra 1966-71, og Gades lærererindringer kan tjekkes på det daværende jubilæumssite. Eller de kan læses her på sitet: De første år som lærer