Blog

Babylon Berlin 3 er gået i gang – kommer til Danmark senere

Den kæmpe tv-succes – Babylon Berlin – med kriminalkommissær Gereon Rath og hans sekretær Charlotte Ritter – ruller over skærmen igen.

Det er den store betalingskanal, SKY TV, som allerede nu spiller ud med 12 nye afsnit af Babylon Berlin. De svarer samlet til ‘Babylon Berlin 3’.

De fleste af os må vente til de nationale tv-stationer kan få fingre i den tyske serie. DR programsætter tidligst serien i september-oktober 2020.

Her et nyere interview med hovedpersonerne og klip fra Babylon Berlin 3. 

Årets bachelorvinder 2019 er Amalie Thau la Cour!

Så blev årets prisvinder fundet, og det er Amalie Thau la Cour med en opgave om det æstetiske perspektivs muligheder i historieundervisningen. Kæmpe tillykke til Amalie, som udover hæder og ære også modtager 6.000 kroner i præmie fra forlaget Gyldendal!

 

Amalie Thau la Cour er færdig som lærer fra læreruddannelsen i Silkeborg – Professionshøjskolen VIA – i sommeren 2019. Og nu er hun løbet med prisen som årets bedste historiebachelor! 

Ved en reception på Gyldendal den 4. december 2019 blev Amalie hædret, og en pressemeddelelse fulgte op begivenheden med en omtale af opgavens indhold. Selve opgaven ligger på HistorieWeb.dk. 

Journalist Andreas Brøns Riise har omtalt receptionen og Amalies tanker på Folkeskolen.dk. 

Kæmpe tillykke, Amalie!

Nationalmuseet smøger i den grad ærmerne op – ‘Murens fald’ fylder 30 år

9. november i år er start-skuddet for Nationalmuseets nye særudstilling: Tyskland! I samarbejde med British Museum er en bredt favnende særudstilling om Tyskland og tyskere blevet etableret. 30-års jubilæet for Murens fald er kun anledningen. 

Det er en dejlig godtepose, Nationalmuseet tilbyder os danskere i perioden fra november 2019 til og med februar 2020. Ikke blot særudstillingen byder sig til. I syv udvalgte halve og hele weekends er der udbudt en perlerække af debatter, foredrag, film, musik og kulinariske oplevelser. Det er et imponerede program, Nationalmuseet har sammensat.

Fik du for eksempel aldrig set “Babylon, Berlin”? Så er muligheden der nu: 29. eller 30. november som maratonvisning på Nationalmuseet.

Anja Kvistgaard Kolster Kirkegaard går bevidst efter tegninger i undervisningen

Faktisk har Anja Kirke-gaard – fra University College Lillebælt – en hypotese om tegningers positive effekt i historie – og benytter bacheloropgaven til at efterprøve hypotesen. På mellemtrinnet.

Overordnet er opgavens titel: En æstetisk tilgang til historiefaget.
Elevens selvproducerede tegning
. Anja vil reelt styrke elevernes refleksionsniveau i et historiefag, som er – eller bør være – mindre faktaorienteret. Kan hun med tegningerne og diskussionen af dem skabe større indlevelse, forståelse og erkendelse?

Bacheloropgavens problemformulering hedder:
Hvordan kan man styrke elevers kompetencer i historiefaget gennem en æstetisk tilgang med fokus på selvproducerede tegninger?

Anja K.K. Kirkegaaards bacheloropgave.

Theis Rønn Nørgaard vil undersøge historie-undervisningens praksis

Men hvilken del af undervisningens praksis handler det om? På sin vis noget temmelig fundamentalt; hvordan er undervisningen indholdsmæssigt struktureret?

Theis Rønn Nørgaard ser sin bacheloropgave som en slags pilotundersøgelse af lærernes intentioner og praksis i historie, og han spørger, om denne virkelighed – med større udbytte – kunne struktureres anderledes?

Theis’ problemformulering:
Kan elevernes historiebevidsthed styrkes ved at arbejde temabaseret med historie og gennemgå disse temaer på flere taksonomiske niveauer gennem elevernes skolegang?

Her er selve bacheloropgaven.

‘Biu’ betyder bevægelse i undervisningen – dét er Mathilde Reimer Østergaards emne i bacheloropgaven.

Mathilde Reimer Østergaard er færdig fra Københavns Professions-højskole med denne BA-opgave, hvor fokus især er på diskussionen af relevante bevægelses-aktiviteter i historie-undervisningen på mellemtrinnet.

Bevægelse i grundskolen er som bekendt et lovkrav jævnfør §15 i Folkeskoleloven. Også i historie. Mathildes praktikerfaringer åbner hendes øjne for den begrænsede indsigt på området.

Derfor kommer problemformuleringen til at hedde:
Hvorfor integrere faglige bevægelsesaktiviteter i historieundervisningen på mellemtrinnet, og hvordan kan disse didaktiske tiltag tilgodese elevernes forskellige læringsforudsætninger og fremme elevernes alsidige udvikling?

Mathildes bacheloropgave er her.

Sebastian Konzior & Jonas Sparrewath Nielsen arbejder med sproglige dimensioner i historieundervisningen

Jonas (tv) & Sebastian

Det er Jonas og Sebastians mål, at eleverne ‘samtaler historie’ og ‘snakker historie’, mens de arbejder på klassen eller i grupperne. Men kan de det? Og kan man i givet fald måle på det?

For eksempel er det en absolut interessant og relevant diskussion, i hvilken udstrækning den faglige begrebsverden reelt har gennemslagskraft i elevernes mundtlighed? Anvender eleverne de faglige begreber?

Jonas’ og Sebastians problemfelt er dog bredere:
Hvilke undersøgelser kan man lave, for at måle elevernes læringsudbytte i undervisning med fagsprogligt fokus?
• Hvordan kan vi understøtte elevernes læring gennem arbejdet med den sproglige dimension i historieundervisningen, i klasser med læsevanskeligheder?
• Hvorfor kan Olga Dysthe’s artikel om det flerstemmige og dialogiske klasserum, alene, ikke fyldestgørende understøtte historieundervisningens læringspotentiale?

Selve bacheloropgaven.

Benajamin Westerfalck vil have større gennemslagskraft med historieundervisningen

Men hvordan? Han vil i hvert fald have bedre fat i elevernes livsverden – eventuelt via en tværfaglig tilgang. Samtidig er inklusions- og motivations-aspekter centrale aspekter i Benjamins opgave. 

Benjamin Westerfalck er færdig som lærer fra Københavns Professionsskole, KP. Med sit emne om historiefaget i en tværfaglig sammenhæng er han ude i et relativt sjældent emneområde for en historiebachelor.

Opgavens problemformulering er:
Hvad er potentialet ved tværfaglighed i undervisningen, og hvordan kan man med udgangspunkt i elevernes livsverden skabe en inkluderende historieundervisning? Hvilke fordele og udfordringer er der ved, at gruppearbejdet tager afsæt i elevernes interesser?

Selve bacheloropgaven her.

Stine J.S. Jeppesen går på Nationalmuseet med 8. klassen – rykker det?

“Museumsbesøget – om at flytte skolen ud af skolen” er den finurlige titel på bacheloropgaven her fra Københavns Professions-højskole. Stine Juellund Sejersten Jeppesen er forfatteren.

Da Stine i praktikken får chancen for at tage sin 8. klasse med på Nationalmuseet og arbejde med udstillingen “Stemmer fra kolonierne”, slår hun til. Hvordan vil danske kolonihistorier fungere i forhold til i forvejen engagerede og mindre engagerede elever?

Opgavens problemformulering er:
Hvordan og hvorfor kan udstillingen ’Stemmer fra kolonierne’ på Nationalmuseet udvikle elever i 8. klasses historiebevidsthed og dannelse i faget historie? Og på hvilken måde kan museumsbesøg understøtte elevers læring og udvikling?

Stine Jeppesens historiebacheloropgave.

Cecilie Guldbrandsen fra København stiller fine spørgsmål til den Åbne Skole

Hvordan er samarbejdet mellem skole og eksterne læringsmiljøer? Og hvad sker der med lærerens faglighed i mødet med det eksterne? Det er underoverskrifterne på Cecilie Guldbrandsens bacheloropgave.

Østfyns Museer har udarbejdet og indgået en undervisningsaftale med kommunerne Nyborg og Kerteminde. Samarbejdsaftalen hedder Mit Østfyn, og Cecilie Guldbrandsen kigger nærmere på den i sin bacheloropgave.

Selve problemformuleringen er:
Hvad gør Nyborg slot som institution for at videreformidle deres viden? Hvilken rolle spiller lærerens faglighed i mødet med den eksterne organisation? Hvilket samarbejde opstår i mødet mellem skole og museum, og virker det?

Cecilies bacheloropgave her.