Blog

Det sker ikke så tit, men her er i hvert fald Morten V. Jensens BA, som kredser om fænomenet ‘scenariebaseret’ undervisning. Vigtige metodiske elementer i den undervisning kan være drama og erindringsskrivning, siger Morten Jensen.

Bachelorprojektet vil diskutere, om det reelt er muligt at skabe de undervisningsmæssige rammer, der skal til, for at dramaet og erindringerne kan få plads? Og hvad kan en sådan undervisning i givet fald bruges til?

Selve problemformuleringen hedder:
Hvordan kan man i en scenariebaseret undervisningsramme med drama og erindringsskrivning skabe historisk empati hos eleverne i forhold til forhistoriske personers skæbner og handlen, og derved styrke elevernes historiebevidsthed?

Morten V. Jensens bacheloropgave

 

 

 

Opgavens titel er ganske enkelt “Spildidaktik i historie-undervisningen”. Analyser og diskussioner sker i sammenhæng med afprøvningen af to konkrete undervisningsforløb, som også rummer spildidaktiske overvejelser.

Daniel Rasmus Andersen & Daniel Worm Bødedal er nu færdige fra Absalon – Roskildeafdelingen. De ønsker ikke at fremme anvendelsen af spil for spillenes egen skyld men for elevernes faglige lærings skyld. Undervejs udvikler de deres egen spildidaktiske model. Også motivationsfaktoren er inde i billedet.

Problemformuleringen er: Hvilke muligheder har spildidaktikken for, at kvalificere historiebevidsthed, samt motivation i historiefaget?
Og dertil kommer en stribe underspørgsmål:
– Hvad er spildidaktik?
– Hvad gør et forløb spildidaktisk?
– Hvordan kan vi som lærere planlægge et relevant undervisningsforløb med udgangspunkt i spildidaktikken?
– Hvilke fordele og ulemper eksisterer ved brug af spildidaktik?

Daniel Andersens & Daniel Bøgedals BA 

 

 

Spænd sikkerhedsselen og læs med her om historiefagets rolle i skolen, når det drejer sig om elever, som på den ene side er født og opvokset i Danmark – og som på den andens side ikke er dansk-danske. Hvordan oplever de historiefaget?

Thomas Haislund Andersen & Niels Therkildsen er blevet færdige som lærere fra professionshøjskolen Absalon, Vordingborg-afdelingen, med bacheloropgaven her. De vil ikke revolutionere historieundervisningen men gerne optimere praksis inden for de eksisterende formelle rammer. Hvorfor?

Fordi deres undersøgelse netop tyder på, at vi har visse udfordringer i forhold til de såkaldte ‘bikulturelle’ elever. Men det kan der i bedste fald gøres noget ved, siger Andersen & Therkildsen.

BA-problemformuleringen hedder: Hvordan oplever bikulturelle elever historie som fag, og hvilke konsekvenser har skolens multikulturelle virkelighed for historieundervisningen?

Thomas & Niels’ bacheloropgave

 

 

Måske er der forskel på drenge og piger i forhold til interessen for historie? Men måske er det generelt for vanskeligt for eleverne at forbinde sig med en fjern fortid – som netop bare fremstår som en fjern fortid?

Jesper Schmidt Bess & Niklas Nystrand Carstensen må derfor se nærmere på de problematikker, der handler om motivation i historieundervisningen. Det er, hvad deres BA-undersøgelse går ud på.

Problemformuleringen hedder:
Hvordan kan vi som lærerstuderende gennem interviews, undersøge motivationsniveauet hos folkeskoleelever i udskolingen, samt om eleverne er historiebevidste, når de har faget historie, og efterfølgende komme med vores bud hvordan motivationen og historiebevidstheden kan styrkes?

Bess & Carstensens bacheloropgave

 

Skuespiller og lærer fra KP (UCC) i København har i sin bachelor fokus på en af de eventuelle brobygninger fra skolen til livet udenfor. Det fremgår allerede af opgavens titel: Transfer af kildeanalytiske kompetencer i historiefaget?

Inspirationen for bacheloropgaven er tydelig nok, når Taina Anneli Berg skriver, at hendes største ønske som lærer er, at dét, som hun faktisk lærer eleverne i skolen, kan anvendes aktivt i deres eget liv. Hvis ikke det er sådan, hvorfor så undervise?

Med systematik og friskhed diskuterer opgaven blandt andet transferbegrebet, og det er følgende problemformulering, som styrer hele undersøgelsen:
Hvordan kan historielæreren med fokus på transfer, arbejde med elevernes kildeanalytiske kompetencer i historiefaget, så eleverne kan anvende disse færdigheder i deres hverdagsliv?

Taina Anneli R. Bergs bacheloropgave 

 

Det er naturligvis interessant i sig selv at konfrontere forskellige syn – men hos Anders B Jørgensen bruges det yderligere til analysen af læremidler i historieundervisningen.

Et videns- og formidlingsorienteret fagsyn sammenlignes med et problemorienteret fagsyn. Se, hvad der analytisk kommer ud af det med denne problemformulering:

”Hvilke forskellige fagdidaktiske syn knytter sig til historieundervisningen i folkeskolen, og hvordan kommer disse historiedidaktiske fagsyn til udtryk i nogle af fagets anvendte lære-midler?”

Anders Bjerre Jørgensen har imidlertid disse konkrete underspørgsmål:
• Hvordan kan disse fagdidaktiske syn, motivere eleverne?
• Har de fagdidaktiske syn induktive eller deduktive principper indbygget, og hvordan man kan man som lærer evt. benytte dette?
• Kan man som lærer, finde læremidler, som understøtter enten det ene eller det an-det, fagdidaktiske syn?

Bjerre Jørgensens bacheloropgave

 

Mor Camilla Harpsøe skriver om undersøgelseskompetence i sin bachelor – først og fremmest fordi hun vil have mere aktive elever i historieundervisningen.

Det er ikke mindst konstateringen af, at historiefaget øjensynlig ikke fungerer optimalt og interessevækkende for eleverne, der får Camilla Harpøse i retning af det undersøgende. På naturlig vis kobles mulighederne for problemorientering ind i analyse og diskussion.

Problemformuleringen hedder: Hvordan kan man tilrettelægge og gennemføre en historieundervisning, hvor eleverne tilegner sig undersøgelseskompetence og selv er aktive i processen?

Camilla V Harpsøes historiebachelor

 

Opgaven bliver udarbejdet på Københavns Professions-højskole (= UCC & Metropol) i foråret 2018. Dét, som trigger Matilde Andersen, er de øjensynlige vanskeligheder med inklusionen i skolen. Hvad kan vi egentlig klare i historiefaget?

Problemformuleringen rummer således ikke kun en generel inklusionsdiskussion, men omfatter i høj grad også konkrete hvordan-aspekter:
Kan historiefaget bidrage til et mere inkluderende læringsmiljø? Og hvordan kan et fokus på klasseledelse, anerkendelse, multimodale læremidler og aktører bidrage til dette?

Det er interessant, at opgaven blandt andet konkluderer, at det er “et stort og rungende ja til at historiefaget kan bidrage til et mere inkluderende læringsmiljø.”

Matilde Juhl Raae Andersens BA

 

Anna Cecilie Olsen er modig og atypisk i sit emnevalg, når hun går tæt på “Kulturfagets fremtid i skolen”. Anna skal således forholde sig til historiefagets rolle i en tværfaglig sammenhæng.

Bacheloropgaven er udarbejdet til sommereksamen 2018 på VIA i Aarhus, hvorfra Anna Cecilie Olsen nu er lærer. Diskussionen af fagets status i tværfagligheden kobles i problemformuleringen til tunge emner som dannelse, motivation og historiebevidsthed:

Hvordan arbejder læreren med historiefaget som en del af et tværfagligt kulturfag, så man styrker elevernes almene dannelse, og hvad betyder kulturfagskonstruktionen for elevernes motivation for faget samt for udviklingen af deres individuelle historiebevidsthed?

Anja Olsens historiebachelor

Ja, fordi Andreas Johannessens bachelor bogstaveligt handler om de demokratiske dannelsesmuligheder (på mellemtrinnet). Nej, fordi opgaven vil påvise mulighederne via begreberne kildekritik og kausalitetsforståelse, hvilket er en sjældnere kobling.

Med bacheloropgaven er Andreas Johannessen i sommeren 2018 blevet færdig som lærer fra VIA i Aarhus. Opgavens problemformulering er:

Hvordan kan kildekritik og kausalitetsforståelse styrke elevernes demokratiske dannelse, og hvordan kan man som historielærer arbejde med kildekritik og kausalitet som redskaber til demokratisk dannelse på folkeskolens mellemtrin?

Andreas Johannessens bacheloropgave