Sitet videnskab.dk går ind i kanondiskussionen med samtalen med DPU-forskeren Bernard Eric Jensen.
www.videnskab.dk er et seriøst og journalistisk orienteret website, som veloplagt blander sig i forskningsverdenens arbejde og resultater.
HistorieWeb.dk linker her til det seneste bidrag på det historididaktiske område, nemlig interviewet med lektor Bernard Eric Jensen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Udover selve interviewet kan man have glæde af de mange linkshenvisninger, som følger med.
Der er mulighed for at give interviewet en kommentar her:
I en kronik i Politiken tager den fhv. historieprofessor kanonen under kærlig behandling.
De politiske hensigter med den kommende historiekanon står ikke meget tilbage for hensigterne med tidligere tiders stalinistiske historiebøger, mener tidligere professor i historie ved Aarhus Universitet, Jens Engberg.
Nationalromantik og slet skjulte dagordener omgærder i følge Jens Engberg kronikkens eksemplificerede kanonpunkter – Stavnsbåndets ophævelse & Slaveriets ophør. Men venlig tilladelse fra Politiken kan du linke kronikken: Her er direkte adgang til kronikken på dagbladet Politiken.
Specielt til HistorieWeb.dk har Christian Hall skrevet denne kommentar til de kommende retningslinier for historiefaget.
Christian Hall er blandt andet medredaktør af det interessante website kulturfag.dk – og har en uddannelsesmæssig baggrund som cand. mag. i historie og religionsvidenskab.
En af hovedpointerne i Halls kommentar til de kommende rammer for faget er, at retningslinierne faktisk er i splid med sig selv. Christian Hall spørger, om historiefaget kan være både bagstræberisk og fremadrettet på samme tid?
Kanon-positiv kronik fra Kristeligt Dagblad peger på udfordringer.
Andreas Rasch-Christensen er ph.d.-stipendiat og videncenterleder på VIA University College i Midtjylland. Med tilladelse fra Kristeligt Dagblad bringer HistorieWeb.dk her hans seneste kronik. Denne gang om den kommende kanon i historiefaget.
"Man kan jo fra centralt niveau beslutte nok så mange gange, hvad eleverne bør lære i historieundervisningen", skriver kronikøren, "men i sidste instans er det jo et spørgsmål om, hvorvidt eleverne optager den viden."
I den sammenhæng kommer vi ikke uden om de personlige fortællinger, mener Andreas Rasch-Christensen. Kanonen vil kun kunne give mening som nære identitetsskabende fortællinger.
I en kronik i Kristeligt Dagblad sætter A. H. Thomsen HistorieWeb.dk ind i en konspiratorisk sammenhæng
HistorieWeb.dk bringer med venlig tilladelse fra Kristeligt Dagblad avisens kronik fra den 19. februar 2009. Det sker med en helt særlig interesse. Kronikken er nemlig ét langt stærkt krydret angreb på HistorieWeb.dk.
Debattøren Anders Holm Thomsen er igen på krigsstien. Han vækker den ellers utrættelige vagthund, alias undervisningsminister Bertel Haarder (Thomsens terminologi), for at udpege den nye fare for kanon-historieundervisningen i skolen; websitet HistorieWeb.dk.
Asterisk fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har interviewet Bernard Eric Jensen.
HistorieWeb.dk har fået lov til at klippe fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles blad Asterisk. Universitetsmagasinet har i sit seneste nummer – Asterisk nr. 45, marts-april 2009 – bragt en omtale af historieundervisningens kommende kanon, og magasinet har i den sammenhæng bedt om en vurdering fra en af husets egne eksperter, nemlig mag. art. i historie og lektor Bernard Eric Jensen.
Se artiklen ovenstående i sin helhed.
Grundlæggende udtrykker Bernard Eric Jensen skepsis overfor værdien af 'pligtstof' fra fortiden. Og en kanon styrker næppe heller elevernes kronologiske overblik på længere sigt: "Eleverne glemmer det kronologiske overblik! De fleste mennesker har nu engang et brugsforhold til fortiden", siger Jensen. Asterisks – DPU – omtale af historiekanon samt interview med Bernard Eric Jensen.
Ny, interessant kronik i dagbladet JyllandsPosten.
Professor Axel Bolvig, som er forhenværende fra Københavns Universitet, har den 29. december 2008 skrevet kronikken "Historie er myter" i JyllandsPosten. Tag kronikken ovenfor som wordfil eller find avisudgaven hos JyllandsPosten.
Axel Bolvig forholder sig – muntert og med stort overskud – kritisk til udviklingen i historiefaget – og ikke mindst til den manglende erkendelse af, at historie er mytestof. Kronikken er blandt andet meget relevant for en fremtidig tydeligere skelnen mellem videnskabsfag og undervisningsfag.
Aktuelt er Axel Bolviginvolveret i en stribe forskelligartede projekter, som spænder fra udgivelse af to kriminalromaner, den seneste i 2008, til netformidlingen af et af hans specialistområder – kalkmalerier – som blev skabt allerede i midten af 1990'erne, og som nu er under opdatering.
Lige nu lægger Bolvig og andre sidste hånd på et vidt forgrenet formidlingsprojekt med kulturarvsindhold – skabt for nettet og beregnet til podcast og almindelig download til mobile platforme. Se et enkelt eksempel her fra Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring. Axel Bolvigs kronik i wordformat: Historie er myter
Debatbogen “Hvem ejer skolefaget historie?” igen i skudlinien.
Anders Holm Thomsens debatbog "Hvem ejer skolefaget historie?" fra 2008 har efter intentionen skabt en hel del diskussion. Historieweb.dk har bragt så stor en del af debatten som muligt – og henvist til resten. For dokumentationens og ajourføringens skyld bringer vi her yderligere to debatindlæg (i samme dokument; se ovenstående).
Det er forhenværende fagkonsulent i historie i Undervisningsministeriet – på gymnasieområdet – cand.mag., Henrik Skovgaard Nielsen, som har debatteret med Anders Holm Thomsen i Weekendavisen. Som ex-embedsmand i ministeriet må Henrik Skovgaard Nielsen 'formodes' at have været en del af den lille klike af marxistiske historikere, som Anders Holm Thomsen aner eksistensen af.
1: Interview med AHT i Weekendavisen nr. 17, 2008, i anledning af hans debatbog.
2: Debatsvarfra HSN iWeekendavisen den 30. april 2008 (optages i avisen og bringes her).
3: Debatsvar fra AHT i Weekendavisen den 9. maj 2008.
4: Debatsvar fra HSN efterfølgende (optages ikke i avisen men bringes her).
Anders Holm Thomsens indlæg har HistorieWeb.dk ikke adgang til.
Denne gang er det danske Keld Grinder-Hansens interessante artikel "Kanon – et middel til at opnå samlingskraft i samfundet?", side 149-165 i antologien. Artiklen er ikke mindst interessant, fordi Grinder-Hansen var medlem af det centralt nedsatte historieudvalg, som i 2006 konkretiserede ideen om en obligatorisk kanon i historiefaget.
Keld Grinder-Hansen er cand. mag. og ph.d. i historie og slås i løbet af året 2008 for Dansk Skolemuseums fortsatte eksistens. Grinder-Hansen er chef forskolemuseet.
Den svenske antologi indgår i øvrigt i en særlig skriftserie, som hedder Centrum för Danmarksstudier. Tjek eventuelt selve skriftserien. Ved bestillinger kan du benytte dette link.
Lars Haastrup er krtisk overfor Thomsens debatbog.
Fhv. historielektor Lars Haastrup, Københavns Dag- & Aftenseminarium, er kritisk overfor Anders Holm Thomsens debatbog "Hvem ejer skolefaget historie?". Bogen er tidligere grundigt omtalt på HistorieWeb.dk.
Kritikken af – og debatten om – Anders Holm Thomsens synspunkter på historiefaget og historiedidaktikken i Danmark har allerede været langvarig og omfattende. HistorieWeb.dk forsøger at holde dig ajour.
De ældste faglige tviste med Anders Holm Thomsen i centrum findes i Historisk Tidsskrift. Bernard Eric Jensen og Vagn Oluf Nielsen er Thomsens kombattanter. Se her Bind 106, Hæfte 1 – Bind 106, Hæfte 2 – samt Bind 108, Hæfte 1.