Blog

Det er bestemt ikke uden besværligheder, at Henriette Enevoldsen får gennemførst sit bachelorprojekt i historie.

Henriette Aabye Enevoldsen er aktuel i sin historiebachelor med udgangspunkt i en kort diskussion af konkurrencestaten og historiefaget i det seneste reformlys. Selve titlen på opgaven er: På vej mod handlekompetente historiebrugere – kreativitet og innovation i historieundervisningen.

Bacheloropgaven diskuterer kritisk problemformuleringen: Hvorfor og hvordan skal vi facilitere historieundervisning, der inddrager elevernes kreativitet og innovationskompetencer?
Henriettes BA-opgave

Dissing tager udfordringen med den absolutte kronologi op.

Hensigten med denne opgave er at undersøge – skriver Chirstopher Dissing i sin opgave – hvordan en hybrid af begge fagsyn, kombineret med John Hatties teorier om effektiv feedback og synlige mål i undervisningen, kan styrke elevens sammenhængsforståelse, handlekompetence og kronologiske overblik af historien.

Selve problemformuleringen i bacheloropgavenhedder:
Kan læreren, med afsæt i den feedback han modtager fra eleverne gennemføre undervisningen i historie, således at eleverne tilegner sig et relativt såvel som et absolut kronologisk overblik i relation til historiefagets formålsparagraf?

Christophers bacheloropgave.

Igen en opgave fra Læreruddannelsen i Skive – VIA Universty College.

Camilla Kock Vestbjerg forbinder sin konkrete historieundervisning i skolen med en diskussion om effekten af undervisningsdifferentiering. Undervisningen er på mellemtrinnet, og det foregår i 4.årspraktikken på en meget lille skole.

Problemformuleringen er: Med udgangspunkt i mit undervisningsforløb i historie på hold 3, vil jeg undersøge hvilken betydning undervisningsdifferentiering har for udviklingen af elevernes historiebevidsthed og hvilken betydning det har i et dannelsesperspektiv?

Camillas bacheloropgave.

Historieundervisningen skal ikke være kedelig men motiverende og berigende, siger Louise.

Louise Amalie Martens – professionshøjskolen VIA, Læreruddannelsen i Skive – husker og finder stadig kedelig historieundervisning, som eleverne ikke bliver klogere af. Men hvad skal der til? Kan kvalitativt gruppearbejde være en god, differentierende og motiverende vej?

Hvilken effekt har gruppearbejde på elevernes motivation i faget historie, samt er gruppearbejdet med til at øge elevernes historiebevidsthed?…spørger Louise Martens derfor om i sin bacheloropgave.

Louises bacheloropgave

Hvordan skabe engagement via god klasseledelse?

Claus Sørensen Møller er netop blevet færdig med lærerstudiet fra Læreruddannelsen i Skive – VIA Aarhus.

I sin bacheloropgave lader han sig udfordre af praksiserfaringerne, som fortæller om store forskelligheder blandt eleverne.

Det bliver til problemformuleringen:
Hvilken form for undervisning skal jeg lave som vil kunne fungere i en klasse, hvor klassekulturen er meget stille og inaktiv? Hvilken form for undervisning kan jeg lave der motiverer til at acceptere det at være anderledes, engagerer og skaber deltagelse i timen på tværs af fagligt niveau, og hvilke krav stiller det til min klasseledelse?

Claus S. Møllers BA-opgave

En af årets BA-bidrag fra Læreruddannelsen i Skive.

Ja, det er sjældent, at HistorieWeb.dk kan formidle en bacheloropgave om elevernes arbejde med lektier som en del af skolearbejdet, men det sker her med Linda Olsens opgave fra VIA, Læreruddannelsen i Skive.

Problemformuleringen hedder: Hvordan begrunder vi vores anvendelse af lektier i folkeskolen? Og hvordan kan vi hjælpe eleverne til at få et større udbytte af lektierne i historiefaget?

Linda Olsens opgave indgår i årets konkurrence om bachelorprisen.

Lindas bacheloropgave

Interessant opgave fra University College Syddanmark.

Allerede med Rikke Weng-Ludvigsens titel på sin bacheloropgave får man indtryk af noget anderledes: Kontekster i elevernes livsverden, som afsæt for læring.

Indholdet af opgaven rammes ind af problemformuleringen, som hedder:
Hvordan kan forskellige kontekster få betydning for elevens læring i forbindelse med kanonpunktet ”Ertebøllekulturen” i historie? Specielt vil der blive set på mulighederne, som en lokal pløjemark kan give en 5. klasse og hvad en lokal strand direkte ved vadehavet kan give eleverne i 2. klasse, hvis målet med undervisningen retter fokus på konteksters betydning for læring med fagtekster om stenalderredskaber som specifikt indhold.

Rikke Weng-Ludvigsens BA-opgave indgår i årets historie-bachelorkonkurrence.

Rikkes bacheloropgave

Endnu en bacheloropgave fra Professionshøjskolen Metropol.

Andreas Brink Larsen er ved at være færdig som lærer fra Professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg i København.
Her er hans bachelorprojekt om "Brugen af film i historieundervisningen" fra begyndelsen af 2014.

Opgavens ambitiøse problemformulering er: Hvordan bruges filmmediet fyldestgørende i historieundervisningen, og som læringsmiddel – og hvordan kan det være med til at skærpe elevernes kritiske sans samt historiebevidsthed?

Bacheloropgaven indgår i årets konkurrence om bedste historiebachelor!
Andreas' bacheloropgave i historie