Blog

Pernille Fransine Ramsdal Jørgensen skriver om gruppearbejde i historieundervisningen

Et sjældent behandlet tema – gruppearbejde – sættes her på dagsordenen.


HistorieWeb.dk bringer Pernille F. R. Jørgensens bacheloropgave som et bidrag til kvalificeringen af gruppearbejdet, når der står historie på skemaet. Det er et meget velkomment tema.

Opgavens problemformulering er:
"Hvordan kan man som lærer videreudvikle elevernes historiske bevidsthed ved brug af gruppearbejde i undervisningen, og samtidig have et øget fokus på elevernes evne til at samarbejde?"

Pernille F. R. Jørgensen er med denne opgave historiebachelor fra Læreruddannelsen Skive.
Kommentér eventuelt opgaven neden for.
Bacheloropgaven som wordfil

Jens Pietras giver et overblik til kanonpunkternes tilblivelse og peger på mulige tilgange

Lektor Jens Pietras ser nøjere på Faghæftets obligatoriske kanonpunkter.


Specielt til HistorieWeb.dk har seminarielektor (Holbæk) Jens Pietras fremstillet artiklen om kanonpunkterne.

Selv siger Pietras: "Denne lille artikel handler om baggrunden for kanonen, kort om debatten om kanonen, dens placering i Fælles Mål 2009 og afslutningsvis anbefaler jeg en række måder at undervise i og med kanonen på."

Giv eventuelt artiklen en kommentar nedenfor:
Pietras artikel om kanonpunkterne

Andreas Rasch-Christensen spørger om historieundervisningen kan give mening til mindet om Befrielsen i 1945

Dagbladet Information tænker på erindringen om Befrielsen – på Befrielsesdagen.


Den 4. maj 2010 bringer dagbladet INFORMATION kronikken: "Hvordan lærer vi de unge at huske Befrielsen?".

Kronikken er skrevet af Andeas Rasch-Christensen, som blandt andet skriver:
"De fleste unge forbinder ikke centrale historiske datoer som 9. april eller 5. maj med ret meget. En mere meningsfuld og inspirerende tilgang til historieundervisning kunne måske rette op på den manglende viden eller interesse…".

Se svarene i kronikken.

Læs Carsten Tage Nielsens anmeldelse her.

Kenn Dyrbye er studerende ved Læreruddannelsen Zahle. Her hans BA.

Bachelortitelen er “Identit og historie”


HistorieWeb.dk bringer Kenn Dyrbyes bacheloropgave fra februar måned 2010 ved Læreruddannelsen Zahle.

Dyrbye cirkler i opgaven om historieundervisningens eventuelle betydning for børnene – præget som de er af modernitetssamfundet. Er der identitetsmæssigt en fornuftig kobling?
Opgavens problemformulering hedder: "Hvordan kan lokalhistorie og læreren, bidrage til elevernes identitetsdannelse, når det nutidige samfund kendetegnes af brud med traditioner og normpluralisme?"

Du er velkommen til at kommentere opgaven neden for.
Kenn Dyrbyes bacheloropgave

Sara Hajslund er studerende ved Læreruddannelsen Zahle og nu bachelor i historie

Saras er med sin opgave automatisk deltager i årets bachelorkonkurrence.


HistorieWeb.dk bringer endnu en frisk historiebacheloropgave – nu fra Sara Hajslunds hånd, lærerstuderende i København. Opgaven giver en interessant diskussion af kulturmødeaspektet i forhold til dannelsesaspektet i historieundervisningen.

Sara Hajslund siger: ”Med udgangspunkt i korstogene vil jeg undersøge, hvordan man i historieundervisningen i udskolingen kan arbejde med fjendebilleder og kulturmøder med det formål at skabe gode kulturmøder, og danne eleverne til at tage stilling og handle i forhold til disse”.

Du er velkommen til at give Saras bacheloropgave en kommentar:
Sara Hajslunds bacheloropgave

“Afghanistan – et land i krig” er titlen på Christian Larsens bacheloropgave

Interessante koblinger i opgave med kontroversielt emne.


HistorieWeb.dk bringer her studerende Christian Larsens interessante bacheloropgave fra i år – Læreruddannelsen Zahle, UCC. Opgaven bruger krigen i Afghanistan som springbræt for en større undersøgelse af relationerne mellem kildekritik i historieundervisningen og demokratisk dannelse.

Er der for eksempel – spørger Christian Larsen blandt andet- en gensidig afhængighed mellem disse to begreber, når vi ser på historieundervisningen på de ældste klassetrin?

Download frit bacheloropgaven. Og lad dig inspirere.

Giv eventuelt opgaven en kommentar nedenfor.
Christian Larsens bacheloropgave

Johannes Waagensen bidrager i årets bachelorkonkurrence med opgave om demokratisk dannelse i undervisningen

Demokratisk dannelse og Grundloven af 1849 er i fokus her.


HistorieWeb.dk bringer igen et bidrag til årets konkurrence om den bedste historiebacheloropgave, nemlig Johannes Christian Waagensens opgave fra 2010.
Under titlen "Demokratisk dannelse – Grundloven af 1849" kommer Johannes Waagensen – Læreruddannelsen Zahle – bredt, teoretisk omkring i diskussionen af Fælles Mål 2009 for historiefaget.

Blandt andet siger Waagensen i problemformuleringen: "Hvordan kan jeg udfra et konkret eksempel med undervisning i kanonpunktet "Grundloven af 1849" forestille mig den demokratiske dannelse bliver udviklet?" Denne eksemplificering foretages i opgavens sidste del.

Giv eventuelt opgaven en kommentar. Se nedenfor.
Johannes Christian Waagensens bacheloropgave

Aktuelle brudflader i vurderingen af historieundervisningen peger Sten Larsen på

Artikel fra Historielærerforeningens jubilæumsblad i 2010.


Foreningen af lærere i Historie og Samfundsfag fejrer i 2010 foreningens 50års jubilæum. Det sker blandt andet med et særligt jubilæumsnummer af tidsskriftet Historie & Samfundsfag – nr. 1 marts 2010.

Fra dette nummer bringer HistorieWeb.dk Sten Larsens artikel "Ok! Her ryger jeg så! Det kan jeg overhovedet ikke svare på!".

Artiklen forsøger at pointere brudflader og forskellige syn i de aktuelle holdninger til historieundervisning i grundskolen – set på baggrund af Fælles Mål 2009.

Nedenfor er der mulighed for at kommentere artiklen og dens vurderinger.
Artiklen: “Ok! Her ryger jeg så! Det kan jeg overhovedet ikke svare på!”

Frøken Finnelstrup – eller bare Ida Charlotte – går i 1772 på Facebook!

Den unge kvinde er kortvarigt i København, men du kan stadig nå at træffe hende.


HistorieWeb.dk afslører vist ikke nogen af Nationalmuseets hemmeligheder ved at pege på et af museets initiativer for at skabe interesse for historieformidling. Sagen er, at museet har sendt frøken Ida Charlotte Finnelstrup på Facebook med en profil – lige inden hun skal til Vestindien til sin forlovede. Vel at mærke i 1772.

Har du selv en profil på Facebook, kan du blive fan af Ida Charlotte Finnelstrup. Dén vej kommer du således nemt i kontakt med den charmerende unge kvinde. Søg blot på hendes navn.

Giv eventuelt Nationalmuseets initiativ en kommentar nedenfor.
Anmeldelsen af “At gøre kultur i skolen”.

Claes Kastholm i clinch med historieformidlingen fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier

Mindre – men interessant – formidlingsfejde i Berlingske Tidende.


Det har for nylig været Auschwitz-dag. Den 26. januar 2010 var det 65 år siden, Auschwitz blev befriet af sovjetiske tropper. Solvej Berlau & Tine Brøndum fra DIIS – Dansk Institut for Internationale Studier – skriver i den forbindelse en kronik i Berlingske Tidende.

Kronikken hedder "Farlige forestillinger", og den reagerer Berlingske Tidendes Claes Kastholm Hansen kritisk på i bladet i rubrikken Læst & Påskrevet den 30. januar 2010. Berlau & Brøndum svarer igen i avisen den 6. februar. Hvilket får Claes Kastholm til selv at skrive en kronik i bladet – som et mere omfattende gensvar. Kronikken fra den 13. februar har navnet "Brug og misbrug af historien".

Den lille fejde er ikke blot interessant for sit historiske indhold. Den er også historiedidaktisk interessant.

Giv diskussionen eller kronikkerne en kommentar:
Pietras artikel om kanonpunkterne