Kategori: Bacheloropgaver

Ja, opgaven er klassisk i den forstand, at den tager fat på nogle af de gode, gamle teorifædre, når vi diskuterer dannelse i (også) historie – men dannelsen bliver så konfronteret med fagets helt aktuelle kompetencebegreb.

Men denne problemformulering:

I hvilken udstrækning har folkeskolen bevæget sig fra en almendannende til en kompetencestyret undervisning? Og hvilke muligheder og begrænsninger giver denne udvikling, dannelses-aspektet i historieundervisningen?

…samt interview af historielærere, analyserer og diskuterer Anders Tybirk Nielsen sig frem til en nuanceret konklusion i opgaven.

Anders’ bacheloropgave

Teksterne i historie kan være som en by i Rusland eller en landsby i Afrika for mange elever. Og det er netop ikke kun dansklærerens ansvar at gøre tekster og begrebsverden tilgængelige for eleverne, understreger Serkan Polat i sin BA-opgave.

‘Faglig læsning’ er den disciplin, som kan hjælpe historielæreren på vej med teksterne i historiefaget. Disciplinen er for alle – ikke kun læsesvage elever. Serkan Polats problemformulering er:

Hvorfor er faglig læsning relevant for undervisningen i historiefaget? Hvordan kan man som historielærer integrere faglig læsnings i historieundervisningen, så eleverne kan få et bedre udbytte heraf?

Serkans bacheloropgave

 

Jakob Dyrbye oplever for ofte, at historielærerne i skolen ikke er tilstrækkeligt engagerede i faget som undervisningsfag, og meget tyder på, at det stadig mange steder kniber med historielærernes faktiske kompetencer.

Hvis dét er rigtigt, så er det måske ikke mærkeligt, at det også kan knibe med elevernes motivation og engagement i historieundervisningen? Jacob Dyrbyes problemformulering er:

Jeg vil undersøge sammenhængen mellem historielæreres undervisningskompetencer, deres brug af tydelige mål, herunder FFM, i undervisningen og valg af læremidler samt elevernes oplevelser af forskellige læremidlers motivation til at lære af historiefaget?

Jakobs bacheloropgave

Opgaven er fra det hedengange Blaagaard/KDAS (2016) – nu Campus Carlsberg – og Jesper Jensen diskuterer mulighederne for at blæse liv i kravet om bevægelse i undervisningen.

”Hvordan kan læreren gennem implementering af bevægelse i historiefaget få eleverne i udskolingsklasserne til at opnå øget læring og større motivation?” – sådan lyder problemformuleringen i bacheloropgaven.

Der er i opgaven massiv empiri-indsamling på 8. klassetrin, og det er ikke mindst blandt de ældste elever, at Jesper Jensen har oplevet alt for lav motivation for historieundervisningen. Derfor satset på ‘bevægelse’.

Jespers BA-opgave

I hvert fald er “Den åbne skole i historiefaget” titlen på Louise Lindgren Papadakis’ bacheloropgave – jævnfør skolereformens terminologi om den åbne skole.

Begrebet ‘den åbne skole’ har næppe fundet sine mulige praksisformer endnu – men her forsøger Louise Lindgren Papadakis at didaktisere begrebet – med problemformuleringen:

Hvad kan den åbne skole bidrage med til historiefagets undervisning samt elevernes læring? Hvorfor bør man som lærer bruge den åbne skole i historiefagets undervisning, og hvordan kan den åbne skole bruges?

Louises bacheloropgave

Formålet for Katrine Brieghel-Müller er at finde frem til de udfordringer, historielæreren dannelsesmæssigt har, når der er mange forskellige kulturer i klassen.

Både teoretisk og praktisk forfølger Katrine Brieghel-Müller denne udvidede problemformulering:

Hvordan fremmer læreren en flerkulturel historieundervisning, der kan udvikle elevernes historiebevidsthed og demokratiske (identitets)dannelse.
– Hvilke idealer præger historiefagets formål, fagformål og kanonliste?
– Hvordan kan man arbejde interkulturelt i undervisningen?

Katrines bacheloropgave

 

Jimmi Bo Jeppesen & Patrick Birch Braune (foto) har gjort sig færdige som lærere fra Blaagaard/KDAS (nu Campus Carlsberg) med denne fælles bacheloropgave om Fælles Mål 14s forestillinger og krav om styring med læringsmål.

I hvilken udstrækning kan målstyringsdiskussionen nuanceres i forhold til, hvordan målene påvirker læreprocesserne? Opgavens konkrete problemformulering er:

Hvordan påvirker læringsmålstyret historieundervisning elevernes orientering i læringssituationer, og hvad kan man som lærer gøre for at sikre mestringsorienteringen? Samt hvilket potentiale har målstyret undervisning, for at eleverne videreudvikler deres historiebevidsthed?

Patrick og Jimmis BA-opgave

 

I Aarhus – UC Via – lader Susan Leth Jørgensen sig udfordre af, at eleverne har tendens til at se forhistoriens mennesker som dumme! Hvad stiller man op?

Bacheloropgaven analyserer og diskuterer denne iagttagelse – og søger efter midler til at ændre på situationen. Problemformuleringen er:

Hvilke muligheder og begrænsninger er der for gennem rollespil og drama, at styrke elevernes historiske empati i forhold til forhistoriske personers handlen?

Susans bacheloropgave

 

Özge Hayal er færdig fra Blaagaard/KDAS – nu Campus Carlsberg – med en BA-opgave, som diskuterer, hvordan historieundervisningen kan varieres for at ændre på de udfordringer, der er med elevernes motivation?

Med udgangspunkt i de velkendte problemer med elevernes motivation i historieundervisningen jagter Özge Hayal svarene på disse spørgsmål:

Hvordan kan man som historieunderviser gennem valg af undervisningsformer samt valg af emne øge motivationen hos eleverne i historiefaget?

Özges bacheloropgave

 

Nanna Celia Lassen og Sebastian Kierk fra det ‘gamle’ Zahle i København graver tæt på rødderne i deres fælles bacheloropgave; Hvad kan eller bør vi egentlig bruge historiefaget til?

Mange af de tungere historiedidaktiske begreber er til diskussion i denne BA-opgave, som også ser direkte på de reelle udfordringer i faget. Problemformuleringen hedder:

Hvordan stemmer lærernes mål for undervisningen og elevernes forventning til faget overens med fagformålet for historie og folkeskolens formål?

Nannas & Sebastians BA-opgave