Kategori: Bacheloropgaver

Når samfundet er flerkulturelt – og fx flygtningespørgsmål er hverdag – og når klasserummet er flerkulturelt, hvilke udfordringer står historiefaget så med? Hvilke potentialer er der så?

Hvilke fællesskaber kan vi overhovedet tale om i udprægede flerkulturelle klasser? Pernille Behrends undersøgelse tumler med tunge analyser og diskussioner. Alt sammen meget relevant. Problemformuleringen er:

Hvilken rolle spiller eller kan historiefaget spille i en undervisning i et flerkulturelt klasserum? Hvordan- og hvilke fællesskaber italesættes i 6. klasse på Blomsterskolen? Er normer og afvigelser afgørende for elevernes identifikation med fællesskabet, og hvilken betydning har etnicitet?

Pernilles bacheloropgave

Med en stribe elevinterviews og et lærerinterview i bagagen teoretiserer Morten- og Kristian Hansen over de muligheder historieundervisningen burde have. Opgaven er imidlertid også praktisk orienteret.

Det er igen iagttagelsen af historieundervisningens manglende gennemslagskraft, der er anstødsstenen. Noget må kunne hænge anderledes sammen i praksis? Problemformuleringen er:

Hvordan kan vi kvalificere elevernes historiebevidsthed, og styrke deres motivation for historiefaget, hvor man samtidig ønsker at fremme elevernes demokratiske dannelsesproces?

Kristian & Mortens bacheloropgave

Mikkel Björn Olsen er færdig fra det – nu – gamle Blaagaard i København, nu blot UCC, med denne historie-BA, som vil meget og når det. Historiske rollespil er en central del af diskussionen om empati.

Historiekultur, identitet, historiebevidsthed, empati og demokratisk dannelse er de begreber, som Mikkel Björn Olsen vil se sammenhænge imellem i sin bacheloropgave. Problemformuleringen hedder:

Hvordan kan historiefaget fremme indlevelse i historiekulturen, fostre personlig og dansk identitet og fremme forståelse for andres virkelighed? Hvilket potentiale  har historiebevidsthed og historisk empati i folkeskolen, hvordan kan det bidrage til at demokratisk dannelse udvikles og virker det i praksis?

Mikkels bacheloropgave

 

Ja, det er et klassisk emne, når vi diskuterer demokratisk dannelse i vores flerkulturelle samfund – men i bacheloropgaven her får diskussionen nogle særlige twist.

Jakob Nielsen Mærsk har flere diskussioner kørende parallelt i sin historie-BA. Men det lykkes ham at holde tungen lige i munden, når han overordnet undersøger dette felt:

Hvilke muligheder og begrænsninger er der i, med afsæt i ideen om den politisk-demokratiske og den videnskabelige almendannelse i historieundervisningen, at overskride forskellen mellem kultur og religion?

Jakobs bacheloropgave

Det kan godt være, at historielæreren kæmper med elevernes kedsomhed i skolestuen. Men så gå et andet sted hen, synes at være det primære budskab i Matilde Fiil Hjorths bacheloropgave.

Empirien i opgaven er hentet fra elevers arbejde i museet Den Gamle By i Aarhus. Det er her Matilde Fiil Hjorth bliver stimuleret til sit arbejde og sine overvejelser. Hun forsøger i børnehøjde at finde ud af, hvad der egentlig sker med elevernes motivation og læring, når undervisningen finder sted i andre sammenhænge end skolens.

Problemformuleringen lyder: Hvilke muligheder og begrænsninger giver udeundervisning for at styrke elevers motivation og læring i forhold til deres historiebevidsthed?

Matildes bacheloropgave
Bilag 1 & 2

 

 

Lise Anna Breuning & Sarah Engel Libonati er gået sammen om bacheloropgaven – og inspireret af to forskellige undervisningsforløb på Nationalmuseet i København.

I praktikken i historie på Nationalmuseet får Lise Breuning og Sarah Libonati – fra UCC i København – lejlighed til at gå i dybden med historiedidaktiske overvejelser om museers undervisningspotentialer. Deres BA-opgave forsøger at tumle dette omfattende genstandsfelt:

Hvad kan museet som læringsrum og hvad kan museumsundervisningen bidrage med til historieundervisningen i Folkeskolen? Hvordan kan Nationalmuseets undervisning til udskolingen udvikles, så den i højere grad er med til at styrke elevernes historiebevidsthed?

Lise & Sarahs BA-opgave
Opgavens bilag 1
Opgavens bilag 2

Hvem kender ikke fænomenet med elevers manglende interesse i historie? Men her møder Mads Thomsen en mur af uro og ballade på 5. klassetrin. What to do?

Mads Thomsen er lærer fra Læreruddannelsen Zahle, UCC – nu UCC Campus Carlsberg – med denne bacheloropgave. Når han snakker ‘klassekultur’, er han tæt på dét, vi almindeligvis vil kalde resultatet af god klasseledelse. Hans problemformulering er:

Hvordan kan jeg skabe et undervisningsforløb i historie, som forbedrer klassekulturen, men samtidig lever op til fagets formål og fællesmål?

Mads Thomsens BA-opgave

 

 

Siden Fælles Mål 2014 blev en kendsgerning, har den diskussion, Diana Kristensen rejser i sin bacheloropgave, været aktuel. Den har stadig aktualitet.

BA-opgavens problemformulering er: Hvilke muligheder og begrænsninger er der for at arbejde dannelsesorienteret med den målstyrede undervisning i historiefaget?

Da Diana Kristensen er skeptisk overfor dannelsens muligheder i målstyringsdidaktikken, udarbejder hun til sidst sin egen didaktiske model.

Dianas bacheloropgave

 

Det er de gode filmminder fra Carlos Linds egen skoletid, der får ham på banen med spørgsmålet om – og interessen for – anvendelsen af spillefilm i historieundervisningen. Kan film også være motiverende i dag?

Hvordan kan anvendelsen af film i givet fald argumenteres fagdidaktisk, spørger Carlos Lind også lidt bredere.  Problemformuleringen er:

Hvilke historiedidaktiske overvejelser kan ligge til grund for anvendelsen af spillefilm i historieundervisningen? Og i hvilket omfang kan brugen af spillefilm være en motiverende faktor, som vækker læringslysten hos eleverne i historiefaget?

Carlos’ BA-opgave

Når Signe Buus vil diskutere kronologien, som noget centralt (hvilket i øvrigt sker sjældent), så er det naturligt, at hun henter inspiration hos Erik Lund i Norge.

Det er Erik Lund, som, inspireret fra England, benytter begrebet historiske rammeværk. Både teoretisk og empirisk kommer Signe Buus omkring disse rammeværk og elevernes historiebevidsthed, idet hendes problemformulering lyder:

I hvilket omfang kan arbejdet med historiske rammeværk kvalificere såvel
elevernes historiebevidsthed som deres forståelse for kronologi?

Signes BA-opgave fra UCC