Kategori: Bacheloropgaver

Hvilken begyndelse! Bacheloropgaven handler om historie i forhold til elever med autisme-spektrumforstyrrelse, ASF. Måske for første gang i Danmark. I hvert fald for første gang på her på sitet.

Anne Louise Bang – nu lærer – fra VIA University College åbner 2019-ballet for nye bacheloropgaver i historie. Og det gør hun med dette særlige emne om elever med diagnosen ASF set i forhold museumsundervisning i historietimerne.

Anne Louises problemformulering hedder: Hvorvidt og hvordan kan museet som et udvidet læringsrum styrke elevernes historiebevidsthed på en specialskole for elever med autismespektrumforstyrrelse?

Bacheloropgaven kan du blive inspireret af her.

HistorieWeb.dk & Gyldendal ønsker årets prisvindere hjerte-lig tillykke! Blandt mange rigtigt gode bachelorprojekter trak denne opgave det længste strå. Skrevet af Niels Ther-kildsen og Thomas Haislund Andersen.

En opgave med et meget sjældent emne fik prisen i år. Niels og Thomas har analyseret, hvordan vores to-kulturelle elever i skolen egentlig oplever den mere eller mindre dansknationale historieundervisning? Og det overraskende svar er, om der overhovedet er et reelt problem?

Se mere om nuancerne i selve opgaven her på HistorieWeb.dk. Eller læs yderligere i Gyldendals pressemeddelelse fra prisoverrækkelsen den 27. september 2018: Prisuddeling på Gyldendal 27. september 2018

I øvrigt samme dag, som Folkeskolen.dk omtalte prisoverrækkelsen og prisvinderne.

Tillykke til vinderne! Og tillykke til Absalon, Campus Vordingborg.

Det er dette felt, der er i fokus hos Magnus Gøtsche-Rasmussen, når han forfølger det spillerum og de muligheder, læreren har i den konkrete undervisning. Dybest set er det læreren selv, der ‘definerer’ tilgangen til undervisningen.

Med sin bachelor i historie bliver Magnus Gøtsche-Ramussen færdig som lærer fra Københavns Professionshøjskole i sommeren 2018. Han er overbevist om, at vi alle “…går rundt med forskellige måder at forstå, hvordan historien spiller ind på vores hverdag og bevidsthed – der er forskellige diskurser i spil – og deraf vil vi også have forskellige tilgange til en historieundervisning.”

Selve problemformuleringen hedder:
Hvordan kan læreren forvalte sin definitionsmagt , så historieundervisningen i den danske grundskole udvikler elevernes historiebevidsthed?

Magnus Gøtsche-Rasmussens BA-opgave

BA-opgaven fra VIA UC i Aarhus har titlen “Historieundervisning i udfordrende klasser” – situationen er, at vi her er på 9. klassetrin på en efterskole, som kører niveaudeling.
A- og B-niveau!

Da Steffen R Madsens ambitioner kommer frem i klassen siger en elev til ham, at det kan han godt droppe. De forstår det alligevel ikke. De er jo på B-niveau!

Hvordan kan man styrke elevernes kildekritiske kompetencer med henblik på demokratisk dannelse på en måde, der særligt tilgodeser elever, der identificerer sig selv som fagligt svage?

Steffen Reinbach Madsens BA-opgave

Tine Mousing og Line W Friderichsen er med sommerens BA færdige fra Københavns Professions-højskole. De undrer sig over, at “film” ikke er højere på dagsordenen. Det er udgangspunktet for opgaven.

Derfor spørger de: Hvordan og hvorfor kan elever i folkeskolen motiveres af at arbejde med spillefilm og dokumentarfilm i historieundervisningen?

Tine & Lines bacheloropgave

Men der er jo først historie på skemaet fra 3. klasse? Ja, men en praktikoplevelse med historie i 1. klasse skærper Anika & Michelles opmærksomhed på spørgsmålet; hvorfor ikke historie fra 1. klasse?

Anika Madsen & Michelle Hansen er nu færdige som lærere fra UC Lillebælt, men efter 4.årspraktikken spørger de:

Hvorfor kan det være relevant at undervise i historie allerede i 1. klasse, og hvordan kan en sådan undervisning gribes an, med fokus på elevernes tidsforståelse og tidsbegrebet i historiefaget?

Det er ikke uden udfordringer, men bachelorundersøgelsens resultater er på flere områder – måske overraskende – markant positive over for tanken om tidligere historiestart.

Anika & Michelles bacheloropgave

‘Samtalelektier’ er et særligt fænomen, som Charlotte og Anna drager ind i opgaven. Men i bund og grund handler det om en undren over historiefagets status i praksis.

Charlotte VF Rasmussen og Anna L Elcock undrer sig nemlig over rapporteringer, som siger, at elevernes historiebevidsthed ikke er noget at råbe hurra for – og at faget fremstår kedeligt for dem. Sådan burde det ikke være. Historie er et spændende dannelsesfag.

Noget skal således afprøves – med specifikke elever på en specifik skole. Problemformuleringen hedder: (Vi ønsker derfor at undersøge) Hvorvidt samtalelektier kan øge motivationen og historiebevidstheden i en række klasser på en skole i Vallensbæk?

Anna & Charlottes bacheloropgave

Nadja Hytte Carlsen favner bredt i sin bacheloropgave fra KP (tidligere UCC), hvilket titlen indikerer. Men man kan nok sige, at midteraksen i undersøgelsen er den eventuelle sammenhæng mellem projektarbejdsform og motivation hos eleverne?

Nadja Hytte Carlsen ser imidlertid også kritisk-konstruktivt på den nødvendige rammesætning af projektarbejdet og lægger med et underspørgsmål vægt på en diskussion af evalueringskulturen også.

Problemformuleringen:
Hvordan kan problemorienteret projektarbejde i historiefaget påvirke
elevers motivation for deltagelse? Og hvilken betydning kan lærerens rammesætning af projektarbejdet have for den enkelte elevs læring og udvikling?

Yderligere rummer opgaven dette underspørgsmål:
Hvordan kan man tale om, at evaluering i form af test påvirker elevernes sociale liv på skolen?

Nadia Hytte Carlsens BA-opgave

“Året er 1780 og du er kaptajn på et slaveskib på vej fra København og videre til Caribien, med din last af slaver, rom, rifler, og meget mere.” Sådan er indledningen til Slavespillet.dk, som Jonas K. Doctor tjekker.

Jonas Kristian Doctor er nu færdig som lærer fra KP, Københavns Professionshøjskole (UCC). Punktum i uddannelsen er denne bacheloropgave, hvor især den potentielle historiske tænkning analyseres og diskuteres.

Problemformuleringen er:
“Hvordan kan læringsspillet Slavespillet.dk bidrage til elevernes motivation og historiske tænkning?”

Jonas Kristian Doctors BA-opgave

Nu Københavns Professionshøjskole – KP – og tidligere UCC: Karoline Skyum og Helena Knudsen benytter bachelorprojektet til at få gennemlyst fænomenet “kanon” i historieundervisningen. De finder bestemt ikke entydighed i landskabet.

De arbejder på tre forskellige niveauer for at finde svar: et politisk-ideologisk niveau via styredokumenter, et institutionelt niveau (læreruddannelsen), og det praktiske niveau med lærerne.

Problemformuleringen hedder:
Vi vil gennem styredokumenter og interviews undersøge, hvordan historiekanonens formål, dannelses og læringssyn passer ind i samtidens læreruddannelse og skole, hvor kompetence tiltænkt undervisning hersker, samt diskutere, hvilken udfordring dette skaber for historiefaget.

Karoline & Helenas bacheloropgave