“Kildekritiske elever – demokratiske borgere” er bacheloropgavens titel. Kasper F. Eriksen & Rasmus B. Jensen ser kritisk på skolens kildekritiske tilgange men fastholder muligheden for relationerne til elevernes demokratiske dannelse.
Bacheloropgavens udgangspunkt er, at der er brug for kildekritisk arbejde i undervisningen, måske mere end nogensinde før. Men det er ikke uden udfordringer i praksis. Og måske skal begrebet ‘kildekritik’ helt droppes og erstattes med ‘kildebrug’? I hvert fald skal der ske en form for revitalisering af historiefaget, hvis undervisningen skal have gennemslagskraft.
Problemformuleringen er: Hvordan kan historieundervisningen i folkeskolen understøtte elevernes tilegnelse af kildekritiske kompetencer på en måde, der muliggør, at disse kompetencer også kan bruges i elevernes livsverden og dermed styrke deres demokratiske dannelse?
Bacheloropgavens charmerende forside antyder, at vi skal ud i nærmiljøet for at blive klogere på, hvad det egentlig kan, når snakken handler om udvikling af elevernes historiebevidsthed?
Katrine Møller Christoffersen deltager i en professionelt guided byvandring i Odense for at blive klogere på nærmiljøets potentialer. 4. b, som det handler om, besøger også det lokale Jernbanemuseum. Herefter udvikler Katrine sin egen analysemodel for i sidste ende at kunne vurdere potentialerne.
Opgavens problemformulering er: Hvordan kan nærmiljøet som læremiddel bidrage til udvikling af elevers historiebevidsthed? Hvilke sammenhænge er der mellem elevers læreprocesser og udvikling af historiebevidsthed?
Der er en direkte linje til opgavens emneområde fra Julies klassekammerat tilbage i 4. klasse – han vælter uheldigvis en hellig figur i vandet under et besøg i Forsøgscentret i Lejre. Øjeblikkelig begynder det at regne!
Med dramatiseret museumsformidling mener Julie Holmqvist Rud først og fremmest en formidling på et museum, hvor eleverne indgår “som en aktiv del af læringen igennem et drama, der ikke på forhånd er skrevet…”
Problemformuleringen i opgaven hedder: Hvilken påvirkning kan dramatiseret museumsformidling have på elevernes muligheder for kvalificering af deres historiebevidsthed?
Vi kommer langt omkring i bacheloropgaven her, måske fordi Nadja Honoré Køtter har baggrund i både dansk, billedkunst og historie. Det gør ikke analysetilgangen mindre ambitiøs – tværtimod.
Bacheloropgavens problemformulering er: Hvilke potentialer har billeder i historieundervisningen, og hvordan kan læreren arbejde med dette i praksis, så det fremmer elevernes kildekritiske kompetencer og historiebevidsthed i indskolingen og på mellemtrinnet?
Nadja Honoré Køtter er på flere planer personligt optaget af ‘billeder’ – i opgaven her i form af malerier, karikaturer, plakater, portrætter, fotografier m.m – og interessen bunder også i, at kommunikation og generering af viden i høj grad i samfundet i dag sker visuelt, som det siges i opgaven.
Sebastian N. Konradsens historiebachelor har titlen: “Bevægelse som didaktisk redskab på vejen mod inklusion og trivsel i historieunder-visningen” – et ambitiøst projekt.
Hvordan kan bevægelse i historieundervisningen benyttes som didaktisk redskab til at skabe varierede læringssituationer, – spørger Sebastian N. Konradsen i sin problemformulering – samt medvirke til en inkluderende og trivselsfremmende praksis.
Indholdsmæssigt er det en relativ sjælden vinkling, der ligger her i opgaven.
[[KP – Københavns Professionshøjskole – er det nye uddannelsessted for lærerstuderende i Københavnsområdet, idet der i 2018 er sket en fusion mellem UCC og Metropol.]]
Kathrine Lykkegaard Bak Jakobsen bliver i sommeren 2018 færdig som lærer fra UC Nordjylland. Og afslutter sit studium med en bacheloropgave, som kritisk-konstruktivt diskuterer noget så konventionelt som ‘historiske genstande’ – i en ikke-konventionel historie-undervisning!
Kathrine omfattende problemformulering er: Hvilke læringspotentialer har inddragelsen af historiske genstande i historieundervisningen i 3. – 4. klasse, og hvordan kan læreren didaktisk forstå og anvende den viden i kvalificeringen af sin undervisning, når fokus er på både at skabe livsverdensrelevans for eleverne og fastholde en faglighed, der er i overensstemmelse med historiefagets formål?
Kathrine vil således ikke gå på kompromis – der skal både være livsverdensrelevans og samtidig udvikling af elevernes historiebevidsthed, hvilket heller ikke nødvendigvis er modsætninger. Der er potentialer, siger Kathrine. Men der er også didaktiske udfordringer.
Anna Mygind Bødker, Anna Witten Hjaltason og Julie Hjære Rasmussen
Her er årets første bachelorbidrag! Det kommer fra UC Lillebælt, Odense. Kortest sagt, skriver pigerne engageret om, betydningen og nødvendigheden af at få elevernes livsverden ind i historieundervisningen.
Anna Mygind Bødker, Anna Witten Hjaltason og Julie Hjære Rasmussen vil gøre historiefaget mere meningsgivende for eleverne, men erkender, at der både er et lærerperspektiv og et elevperspektiv i opfattelserne af faget. Hvordan kan modsætninger overvindes og forskellige interesser forenes?
Problemformuleringen hedder: Hvordan opfattes historiefaget af historielærere og elever, og hvordan kommer disse opfattelser til udtryk i undervisningen? Hvordan kan man skabe undervisning, der kobler fagformålet i historie, brugen af kompetencemålene og elevernes hverdagsliv? Og hvordan understøtter vi, at læreren har mulighed for at gøre dette i praksis?
Kæmpe tillykke til hele tre prisvindere i år, nemlig Mads Aabo Møller (Absalon), Rasmus Sponholtz (Absalon) og Katrine Lea Westfall & Andreas S. Graugaard (begge UCC) – alle præmieret som årets bedste historiebachelorer!
Når man ikke kan vælge i sidste ende, så man tænke nyt. Det gør forlaget Gyldendal & HistorieWeb.dk ved i år at pege på hele tre vindere af årets bachelorpris. Vi er glade og taknemmelige for 2017s mange bidrag på sitet og siger tak til alle i år. Og stort tillykke til årets vindere!
Se Gyldendals pressemeddelelse her. Der er aktuelle fotos af vinderne i pressemeddelelsen. Alle tre vinderopgaver ligger på sitet.
Mathias
Andersen & Sabrina Ahlgren dykker ned i en form for detalje i undervis-ningen, nemlig anslaget. Begyndelsen af undervisningen. Betyder anslaget mon noget?
Et anslag er tidsmæssigt de første 5-10 minutter af undervisningen, og anslaget skal på sæt og vis kunne vække – kunne trigge – noget i eleverne. Siger Mathias Andersen og Sabrina Ahlgren fra UCL, Odenseafdelingen.
Og så skriver de ellers deres historiebachelor med følgende problemformulering: Hvordan påvirker anslag i historieundervisningen elevernes forståelse af egen læring og motivation?
Lenni Kaspar Rasmussen & Mikkel Schiødt (foto) går videre end til bare at undre sig over historiefaget i praksis. Der er noget galt. Men hvad, spørger de?
Duoen er nu færdige som lærere fra UCC, Professionshøjskolen i København, og det sker med denne kritiske bacheloropgave i sommeren 2017.
Deres problemformulering er: Hvorfor oplever eleverne historiefaget som værende fremmed og uanvendeligt for dem? Og hvordan imødekommer historielæreren dette problem?
