Kategori: Bacheloropgaver

Formålet for Katrine Brieghel-Müller er at finde frem til de udfordringer, historielæreren dannelsesmæssigt har, når der er mange forskellige kulturer i klassen.

Både teoretisk og praktisk forfølger Katrine Brieghel-Müller denne udvidede problemformulering:

Hvordan fremmer læreren en flerkulturel historieundervisning, der kan udvikle elevernes historiebevidsthed og demokratiske (identitets)dannelse.
– Hvilke idealer præger historiefagets formål, fagformål og kanonliste?
– Hvordan kan man arbejde interkulturelt i undervisningen?

Katrines bacheloropgave

 

Jimmi Bo Jeppesen & Patrick Birch Braune (foto) har gjort sig færdige som lærere fra Blaagaard/KDAS (nu Campus Carlsberg) med denne fælles bacheloropgave om Fælles Mål 14s forestillinger og krav om styring med læringsmål.

I hvilken udstrækning kan målstyringsdiskussionen nuanceres i forhold til, hvordan målene påvirker læreprocesserne? Opgavens konkrete problemformulering er:

Hvordan påvirker læringsmålstyret historieundervisning elevernes orientering i læringssituationer, og hvad kan man som lærer gøre for at sikre mestringsorienteringen? Samt hvilket potentiale har målstyret undervisning, for at eleverne videreudvikler deres historiebevidsthed?

Patrick og Jimmis BA-opgave

 

I Aarhus – UC Via – lader Susan Leth Jørgensen sig udfordre af, at eleverne har tendens til at se forhistoriens mennesker som dumme! Hvad stiller man op?

Bacheloropgaven analyserer og diskuterer denne iagttagelse – og søger efter midler til at ændre på situationen. Problemformuleringen er:

Hvilke muligheder og begrænsninger er der for gennem rollespil og drama, at styrke elevernes historiske empati i forhold til forhistoriske personers handlen?

Susans bacheloropgave

 

Özge Hayal er færdig fra Blaagaard/KDAS – nu Campus Carlsberg – med en BA-opgave, som diskuterer, hvordan historieundervisningen kan varieres for at ændre på de udfordringer, der er med elevernes motivation?

Med udgangspunkt i de velkendte problemer med elevernes motivation i historieundervisningen jagter Özge Hayal svarene på disse spørgsmål:

Hvordan kan man som historieunderviser gennem valg af undervisningsformer samt valg af emne øge motivationen hos eleverne i historiefaget?

Özges bacheloropgave

 

Nanna Celia Lassen og Sebastian Kierk fra det ‘gamle’ Zahle i København graver tæt på rødderne i deres fælles bacheloropgave; Hvad kan eller bør vi egentlig bruge historiefaget til?

Mange af de tungere historiedidaktiske begreber er til diskussion i denne BA-opgave, som også ser direkte på de reelle udfordringer i faget. Problemformuleringen hedder:

Hvordan stemmer lærernes mål for undervisningen og elevernes forventning til faget overens med fagformålet for historie og folkeskolens formål?

Nannas & Sebastians BA-opgave

Når samfundet er flerkulturelt – og fx flygtningespørgsmål er hverdag – og når klasserummet er flerkulturelt, hvilke udfordringer står historiefaget så med? Hvilke potentialer er der så?

Hvilke fællesskaber kan vi overhovedet tale om i udprægede flerkulturelle klasser? Pernille Behrends undersøgelse tumler med tunge analyser og diskussioner. Alt sammen meget relevant. Problemformuleringen er:

Hvilken rolle spiller eller kan historiefaget spille i en undervisning i et flerkulturelt klasserum? Hvordan- og hvilke fællesskaber italesættes i 6. klasse på Blomsterskolen? Er normer og afvigelser afgørende for elevernes identifikation med fællesskabet, og hvilken betydning har etnicitet?

Pernilles bacheloropgave

Med en stribe elevinterviews og et lærerinterview i bagagen teoretiserer Morten- og Kristian Hansen over de muligheder historieundervisningen burde have. Opgaven er imidlertid også praktisk orienteret.

Det er igen iagttagelsen af historieundervisningens manglende gennemslagskraft, der er anstødsstenen. Noget må kunne hænge anderledes sammen i praksis? Problemformuleringen er:

Hvordan kan vi kvalificere elevernes historiebevidsthed, og styrke deres motivation for historiefaget, hvor man samtidig ønsker at fremme elevernes demokratiske dannelsesproces?

Kristian & Mortens bacheloropgave

Mikkel Björn Olsen er færdig fra det – nu – gamle Blaagaard i København, nu blot UCC, med denne historie-BA, som vil meget og når det. Historiske rollespil er en central del af diskussionen om empati.

Historiekultur, identitet, historiebevidsthed, empati og demokratisk dannelse er de begreber, som Mikkel Björn Olsen vil se sammenhænge imellem i sin bacheloropgave. Problemformuleringen hedder:

Hvordan kan historiefaget fremme indlevelse i historiekulturen, fostre personlig og dansk identitet og fremme forståelse for andres virkelighed? Hvilket potentiale  har historiebevidsthed og historisk empati i folkeskolen, hvordan kan det bidrage til at demokratisk dannelse udvikles og virker det i praksis?

Mikkels bacheloropgave

 

Ja, det er et klassisk emne, når vi diskuterer demokratisk dannelse i vores flerkulturelle samfund – men i bacheloropgaven her får diskussionen nogle særlige twist.

Jakob Nielsen Mærsk har flere diskussioner kørende parallelt i sin historie-BA. Men det lykkes ham at holde tungen lige i munden, når han overordnet undersøger dette felt:

Hvilke muligheder og begrænsninger er der i, med afsæt i ideen om den politisk-demokratiske og den videnskabelige almendannelse i historieundervisningen, at overskride forskellen mellem kultur og religion?

Jakobs bacheloropgave

Det kan godt være, at historielæreren kæmper med elevernes kedsomhed i skolestuen. Men så gå et andet sted hen, synes at være det primære budskab i Matilde Fiil Hjorths bacheloropgave.

Empirien i opgaven er hentet fra elevers arbejde i museet Den Gamle By i Aarhus. Det er her Matilde Fiil Hjorth bliver stimuleret til sit arbejde og sine overvejelser. Hun forsøger i børnehøjde at finde ud af, hvad der egentlig sker med elevernes motivation og læring, når undervisningen finder sted i andre sammenhænge end skolens.

Problemformuleringen lyder: Hvilke muligheder og begrænsninger giver udeundervisning for at styrke elevers motivation og læring i forhold til deres historiebevidsthed?

Matildes bacheloropgave
Bilag 1 & 2