Kategori: Bacheloropgaver

Med denne bacheloropgave afsluttes årets konkurrence om bedste historiebachelor. Det er udeskole, det handler om.

Camilla Schou Holm Hansen fra København, UCC, giver sin opgave en lang titel: “Udeskole og motivation i historiefaget. Skoletjenestens rolle i udviklingen af elevernes historiebevidsthed”. Og dette er opgavens problemformulering:

Hvilke overvejelser skal læreren gøre sig i inddragelsen af uderummet i undervisningen og kan netop dette være med til at skabe og vedligeholde motivationen hos elever i historiefaget? Herunder en undersøgelse af skoletjenestens rolle i udviklingen af elevernes motivation for faget og deres historiebevidsthed.

Camillas BA-opgave

Det globaliserede, flerkulturelle samfund er forståelsesgrundlaget for opgavens diskussion af historieundervisningens interkulturelle potentialer.

Sara Brander Skovsted analyserer og diskuterer et emne, som ofte ses i sprog-bacheloropgaver men sjældnere i historiebacheloropgaver. Problemformuleringen er:

Hvilke didaktiske udfordringer står man som historielærer overfor, når intentionen er at styrke elevernes kulturforståelse og interkulturelle kompetencer med udgangspunkt i et flerkulturelt dannelsesideal?

Saras BA-opgave

Emil Egegaard Hennild er nu lærer fra Læreruddannelsen Zahle i København, og det blev han med denne opgave om rollespil i historieundervisningen.

Bacheloropgavens problemformulering har næsten karakter af en lille indholdsfortegnelse:

Hvordan kan inddragelse af Rollespil i historieundervisningen, i udskolingen, bidrage til motivation blandt elever. Med specielt fokus på:
– Hvordan motivation skal forklares? Hvordan skabes den? og hvad skyldes mangel på samme i historiefaget?
– Hvad siger mine erfaringer om Rollespil i undervisningen? Hvordan bruges det og kan rollespil bidrage til motivation, ved stimulering af klasseværelsets mange intelligenser?

Emils BA-opgave

Rasmus Fahrendorff er nu lærer fra Læreruddannelsen Zahle (UCC) i København, og det er han med denne BA-opgave med analyse af indholdet i historie.

Det er selve emnerne i historieundervisningen, der er i fokus hos Rasmus Fahrendorff, når han kigger kritisk ind i overbygningen med denne problemformulering:

Hvilken betydning har valg af undervisningsemner for drenge og pigers forståelse af og deltagelse i historieundervisningen i udskolingen?

Rasmus’ BA-opgave

Dannelse er på programmet hos Sebastian Nyholm Knudsen – men begrebet kobles til en analyse og diskussion af den såkaldte ‘Living History’.

Living History er et importeret fænomen fra USA, hvor levendegørelsen af fortiden fx sker via dramatiseret rekonstruktion. Sebastian Nyholms problemformulering er:

Hvilke dannelsesmæssige mål står historiefaget i Folkeskolen overfor, og hvordan kan Living History være et element til at opnå dette?

Sebastians BA-opgave

Jonas Spreger Witte mener det ganske konkret, når han spørger til udeunder-visningens effektivitet som metode.

Interessant at få diskuteret udeundervisningens potentielle muligheder i udviklingen af elevernes selvbestemmelse. Opgavens problemformulering:

Hvordan kan man med udeundervisning i historiefaget kvalificere elevens historiebevidsthed og deltagelsesmuligheder i det senmoderne samfund?

  Jonas’ BA-opgave

Amalie Svennum Hvam tager ‘hele vejen rundt’ i diskussionen om interkulturel kompetence; fra det overordnede teoretiske til det helt praktiske.

Amalies bacheloropgave er fra Læreruddannelsen Aarhus, VIA UC. Og hun holder dannelsesmæssigt fast i interkulturel kompetenceudvikling. Selve problemformuleringen er:

Hvorfor er det relevant at styrke elevernes interkulturelle kompetence, hvorledes kan historiefaget bidrage til denne opgave, og hvordan mener jeg, interkulturel historieundervisning bør se ud i praksis?

Amalies BA-opgave

I denne bacheloropgave om rollespil indgår en analyse af rollespillet “Mission Kold Krig”.

Carina Forsberg Nielsen kommer vidt omkring i analysen og diskussionen af rollespil i historieundervisningen, hvilket problemformuleringen vidner om:
Hvordan kan rollespil som læringsmetode udvikle elevernes historiske kundskab i et undervisningsforløb omkring kold krig? Og hvordan kan historielæreren skabe motivation og rammer for den enkeltes elevs læringsforudsætninger ved brug af denne metode i historieundervisningen?

Carinas BA-opgave

Fra Læreruddannelsen i Aarhus, VIA UC, skriver Jakob Lauritsen sig problematiserende ind i tiden og mulighederne efter skolereformen.

Det er den demokratiske dannelse, der er på spil, men også mange andre aktuelle diskussionsfelter kommer ind i billedet med problemformuleringen:

Med udgangspunkt i historiefagets nye forenklede fælles mål vil jeg undersøge, hvordan historieundervisningen kan bidrage til elevernes demokratiske dannelse gennem styrkelsen af historiebevidsthed, samt belyse og diskutere, hvilke dannelsesmæssige udfordringer historiefaget får efter implementeringen af de nye forenklede fælles mål.

Jakobs BA-opgave

“Demokratisk dannelse” er faktisk opgavens titel – men det er praksisoplevelser og observationer, der holdes op mod den teoretiske tilgang. 

Patrick Verwohlt Kristensen er nu bachelor fra UCC, Læreruddannelsen Zahle, med bacheloropgaven her. Hans problemformulering er:

I hvilket omfang er det muligt at udvikle demokratisk dannede elever i folkeskolen og hvilke problematikker ligger der i forhold til ideal kontra virkelighed?

Patricks BA-opgave