Pernille Stegger Toft-Rytter lader sig inspirere i praktikken – læring i uderummet

Opgaven kobler skolereformkravet om ‘bevægelse’ i undervisningen til historiefaget og kommer blandt andet omkring en diskussion af kropslig intelligens.

Pernille Stegger Toft-Rytter er nu lærer fra Læreruddannelsen i Aarhus, VIA UC, med denne bachelor om potentialerne i uderummet. Opgavens problemformulering er:

Med udgangspunkt i en oplevelse i praktikken med ude-undervisning med mulighed for udvikling af elevernes historiebevidsthed, vil jeg undersøge og diskutere udfordringerne i at elever lærer forskelligt og hvordan dette kan tænkes ind i undervisningen i samspil med den nye skolereform.

Pernilles BA-opgave

David Svinth Jakobsen kaster sig over kompetencebegrebet historiebrug i undervisningen

Med sin bacheloropgave fra Via UC, Læreruddannelsen i Aarhus, går David Svinth Jakobsen kritisk ind i diskussionen om identitet og historiebrug i forhold til de nye rammer

Det kritiske i Davids bacheloropgave går på, at han ser et vist modsætningsforhold mellem kompetenceudviklingen i skolen og fagets dannelsesforventninger. Problemformuleringen hedder:

Hvordan kan de nye forenklede fælles mål i faget historie bidrage til elevernes identitetsudvikling, og hvordan kan arbejdet med historiebrug understøtte kvalificering af elevernes historiebevidsthed? Hvilke didaktiske overvejelser skal læreren gøre sig for at opnå dette?

Davids BA-opgave

Christof Ejsing Sørensen forholder sig kritisk diskuterende til forenklede Fælles Måls dannelsespotentialer

Bacheloropgavens kritiske tilgang ligger i analysen af eventuelle modsætninger mellem forenklede Fælles Mål og historiefagets fortsatte forventninger omkring dannelse og historiebevidsthed.

Christof Ejsing Sørensen siger ikke bare nej til historiefagets muligheder med de nye rammer fra 2014 – han forholder sig kritisk-konstruktivt til rammesætningen. Problemformuleringen er:
Hvilke udfordringer står læreren i, i forhold til de nye forenklede fælles mål, i arbejdet med at udvikle elevernes historiebevidsthed og demokratiske dannelse?

Christofs BA-opgave

Brugen af computerspil med historisk indhold – skriver Ulrik Bang Møller om

Nu lærer fra læreruddannelsen Zahle, UCC i København. Ulrik Bang Møller benytter BA-opgaven til at få diskuteret computerspil i historieundervisningen.

Såvel elevernes historiebevidsthed som deres læring og motivation er i fokus hos Ulrik Bang Møller – med denne problemformulering:

Hvilke styrker kan inddragelse af computerspil i historieundervisningen have for elevernes læring, motivation og historiebevidsthed, og hvordan kan læreren vurdere og didaktisere computerspil, så disse styrker udnyttes optimalt?
Ulriks BA-opgave

Museumsbesøg i historieundervisningen er i centrum for Julie Frost Klausen

I denne bacheloropgave sker der en direkte kobling mellem skolereformens krav om ‘den åbne skole’ og muligheden for at benytte museumsbesøg i undervisningen.

Julie Frost Klausen forholder sig kritisk til gabet mellem fagets formål og kompetencemålene – men udnytter samtidig mulighederne med den såkaldt åbne skole. Problemformuleringen er:

Med udgangspunkt i Klafkis dannelsessyn vil jeg ud fra historiebevidsthedsbegrebet undersøge og diskutere, hvilke didaktiske muligheder der ligger i historiefaget i forbindelse med folkeskolereformens tiltag om “den åbne skole”.

Julies BA-opgave
Bilag til bacheloropgaven

Peter Egeløkke Christensen kaster sig over iPad’ens eventuelle potentialer

Peter, via, 21Den sidste praktik i uddannelsen for Peter Egeløkke finder sted i Odder kommune, hvor man er i gang med et omfattende udviklingsprojekt med iPads i undervisningen.

Det stimulerer Peter Egeløkke Christensen – fra Via UC i Aarhus – til at foretage en kompetent analyse og diskussion af denne problemformulering:

Hvordan kan iPadden blive et didaktisk redskab til at styrke og kvalificere elevernes historiebevidsthed og identitetsdannelse i folkeskolens historieundervisning?

Peters BA-opgave

Sebastian Kauffeldt Olesen tager temperaturen på historiebevidstheden i forhold til kildekritikken

Sebastian K. Olesen er fra læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, UCC, i København – og han lader sig udfordre af overskriftens tunge begreber i lyset af det senmoderne samfund.

Med overblik og gå på mod springer Sebastian K. Olesen ud i det med følgende problemformulering som udgangspunkt:

Historiebevidsthed og kildekritik er to hjørnesten i folkeskolens historieundervisning. Men hvad er historiebevidsthed og god kildekritik? Og hvordan tilrettelægger man en historieundervisning, som styrker elevers historiebevidsthed og kildekritiske sans, og vil dette gøre elever bedre i stand til at forstå historiens rolle i nutidens samfund?

Sebastians BA-opgave

Caroline Marie Leth-Petersen får gode erfaringer med at tage eleverne uden for skolen

Caroline Leth-Petersen er færdig som lærer med denne BA-opgave fra Læreruddan-nelsen Zahle i København. Udeskole er temaet.

Grundige diskussioner om begrebet handle-kompetence er et centralt element i denne bacheloropgave, som i øvrigt fastholder en stor kompleksitet. Problemformuleringen hedder:

Hvordan kan jeg som historielærer inddrage udeskole i historieundervisningen og skabe et undervisningsforløb gennem en før–under–efter–struktur, der udvikler handlekompetence hos elever?

Carolines BA-opgave

Lasse Oscar Langballe Petersen benytter BA-opgaven til at gå i dybden med fortællingen

Netop den hermeneutiske tilgang til historie er attraktionen for Lasse Petersen, som ser fortællingens potentialer, empati og indføling, som vigtige elementer i elevernes forståelsesgrundlag.

I Lasse Petersens opgave er det koblingen fra anvendelsen af den historiske fortælling til konsekvenserne i praksis, det handler om. Derfor lyder problemformuleringen:

Hvordan og hvorfor kan den historiske fortælling skabe læring og motivation hos eleverne i udskolingen?

Lasses BA-opgave

Malene Skov Norup udnytter positivt sine erfaringer som underviser i Skoletjenesten i København

Indsigt i udeskole og udeskoleerfaringer kobles direkte ind i Malene Skov Norups bacheloropgave – omkring en helt særlig forløb.

Paradoksalt nok er det sjældent, at historie og udeskole kobles direkte, men det sker her i opgaven, hvor Malene Skov Norup gennemanalyserer forløbet “Soldat for en dag” – Københavns Befæstning – for at se, hvad det kan motivationelt i forhold til eleverne. Problemformuleringen er:

Hvad er udeskole og hvorfor arbejde med dette i historieundervisningen? Hvordan kan forløbet “Soldat for en dag” bidrage til at styrke motivation for læring i historie hos elever på mellemtrinnet, og hvilke komponenter i forløbet har størst betydning for elevernes motivation? Herunder en undersøgelse af historielærerens rolle. Hvilke læringsmål knytter sig til forløbet?

Malenes BA-opgave