Kategori: Bacheloropgaver

Som studerende er Anne Andreasen blevet tudet ørerne fulde at historier om fravær af elevmotivation i historieundervisningen. Praktikken bekræfter tendensen. Men hvad så?

Anne Andreasen spørger derfor i sin bacheloropgave: Hvorfor falder motivationen for historiefaget ofte som eleverne bliver ældre? Hvordan skaber vi en undervisning der dels er motiverende, og dels styrker elevernes historiebevidsthed. Og kan den historiske fortælling hjælpe med dette?

Der er selvfølgelig ikke grydeklare svar i bacheloropgaven, men der er en diskussion. Tjek opgaven herunder.

Anne Louises BA-opgave

Grundtanken hos Christian Møller Jensen er først og fremmest, at den relativt nye status for Dan-mark som krigsførende nation giver historie-læreren i skolen nye udfordringer.

Christian Møller Jensen har færdiggjort sin historiebachelor ved Læreruddannelsen Zahle, UCC i København. Han er optaget af udviklingen af elevernes handlekompetence og deres muligheder for at ‘forholde sig’ til realiteterne. Opgavens problemformulering er:

Hvordan kan historielæreren undervisningsdifferentiere og motivere elever gennem undervisning omhandlende krig?  Og hvordan kan arbejdet med historisk fortælling styrke elevernes historiebevidsthed og være med til at skabe rammer for elevernes muligheder og baggrund for at tage stilling og handle?

Christians BA-opgave

 

Dét, som har været nødvendigt for Lars Madsen at få styr på, er spørgsmålet: Hvad kan man egentlig bruge historie til?

Historie handler ikke kun om begivenheder og årstal men om noget langt bredere, vurderer Lars Peter Nørmark Madsen. Historie handler blandt andet om elevernes (nødvendige) refleksionsevne.

Koblet til den didaktiske kategori ‘evaluering’ spørger Lars derfor: Hvorfor og hvordan kan evaluering i historiefaget, på mellemtrinnet, medvirke til at kvalificere elevernes refleksionsevne i det senmoderne samfund?

Lars’ BA-opgave

Fra Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS kommer BA-opgaven om det kontrafaktiske i historieundervisningen.

Vagn Brinckmanns problemformulering hedder: Arbejder undervisningsmaterialer i historie med den kontrafaktiske fortælling, og i hvilket omfang gør de det?

Da Vagn Brinckmann ser en klar sammenhæng mellem elevernes udvikling af fantasi og kreativ tænkning via spørgsmålet “hvad nu hvis..?”, leder han efter den kontrafaktiske fortælling i tre forskellige bogsystemer.

Vagns BA-opgave

I den alternative praktik på 3. årgang får Deliane Lefevre lejlighed til at arbejde på Nationalmuseet – og iagttage skoleklasser på besøg.

Derfor opstår tanken meget direkte; hvad er det egentlig, det alternative læringsrum kan tilbyde eleverne i forhold til det sædvanlige klasselokale, altså i forhold til det formelle læringsmiljø?

Selve problemformuleringen bliver således:
Hvilke dannelses- og læringspotentialer fremmer det alternative læringsrum, når det bruges i historieundervisningen i den danske folkeskole?

Delianes BA-opgave

Man kan spille død, kæmpe eller flygte. Andreas kæmper – og det handler hans BA om.

Andreas Kruse forsøger i den konkrete undervisning at sadle om. Hans problemformulering er:
Hvilke muligheder ligger der i den narrative tilgang til historieundervisningen i forhold til opfyldelse af forenklede fælles mål for faget historie 3.–4. klasse, og hvad betyder udgangspunktet i den nære, identitetsskabende undervisningsmetode for elevernes faglige udbytte?

Andreas Kruse har udarbejdet sin bacheloropgave på Læreruddannelsen Zahle, UCC.

Andreas’ BA-opgave

Connie Gorell er nu færdig fra professionshøjskolen UCSj, Campus Roskildes læreruddannelse.

I opgaven koncentrerer Connie Gorell sig blandt andet om begreberne motivation og lærerrolle – og samtidig gør hun sine bud på en mere animerende historieundervisning konkrete via et emne om Den kold Krig.

Problemformuleringen hedder:
Hvorfor er det så svært at skabe interesse for historiefaget i udskolingen? Hvordan laver man et undervisningsforløb, der skaber lysten samt udvikler folkeskolens mål hos elever i 7. klasse gennem undervisning i “den kolde krig”?

Connies BA-opgave

Jannick Thorø er nu lærer fra læreruddannelsen Blaagaard/KDAS – UCC

Hvilke årsager ligger der til grund for, at elever i udskolingen mister motivationen for historiefaget og hvilken rolle spiller materiale og metoder i dette problem? Hvordan kan jeg som kommende historielærer forhindre eleverne i at miste motivationen til historiefaget?

Dette er selve problemformuleringen i Thorøs bacheloropgave, hvor han diskuterer og belyser den klassiske udfordring i historieundervisningen.

Jannicks BA-opgave

En histoirebachelor fra UCC – University College Capital – i København.

Anne Conrad-Petersen lader sig inspirere – eller udfordre – af eleverne, som klart udtrykker, at historie er et kedeligt fag. Hvis det ikke er eleverne, som er forkerte på den, er det så formålet med faget? Eller er det måden, vi underviser på?

Problemformuleringen hedder:
1. Hvad er min opfattelse af formålet med historieundervisningen i folkeskolen?
2. Hvorfor bør man prioritere dybde frem for bredde?
3. Hvordan kan man evaluere elevernes udbytte af en dybdegående undervisning?

Anne Conrad-Petersens bacheloropgave er ikke klassisk struktureret.
Annes BA-opgave

Et sjældent bidrag om realtionerne mellem udeskole og begrebet om historiebevidsthed.

Amanda Mücke Nihøj – i maj måned 2015 bachelor fra Læreruddannelsen Zahle, UCC – er interesseret i at finde ud af, hvorfor udeskole generelt er en god ide? Specifikt bliver diskussionen set i forhold til historiebevidsthedsbegrebet.

Problemformuleringen er derfor: Hvorfor skal vi undervise eleverne uden for? Hvordan kan udeskolen bruges i arbejdet med lokalhistorie til at fremme elevernes historiebevidsthed? Og hvad er lærerens rolle?!

Amandas opgave er klassisk opbygget.

Amandas BA-opgave