Kategori: Bacheloropgaver

Antonia Freja Horney Murgia-Aggernæs spekulerer over, hvad elevernes ‘forestillings-evne’ i historie egentlig er? Bunder forestillings-evnen i noget rent intel-lektuelt, hvor man bare skal finde de manglende brikker, eller skal der mere til for at få fore-stillingerne i spil?

Antonias styrende problemformulering lyder:

Hvordan kan man, med respekt for folkeskolens formålsparagraf af 2006 §1 stk. 2, som underviser understøtte elevers forestillingsevne i faget historie i udskolingen – med det sigte at leve op til Fælles Mål i historie 2019s mål om, at elever skal opnå historisk bevidsthed – herunder bevidsthed om, at de er både historieskabte/skabende.

Hvis vi overhovedet kan få elevernes forestillinger mere intuitivt i spil i undervisningen, vil det så også – med andre ord – stimulere deres historiske bevidsthed?

Tjek Antonias bacheloropgave her. 

Kan vi reelt dét i vores historiefag – altså skabe demokratisk dannelse i og omkring eleverne? Det er genstandsfeltet i Anders’ bacheloropgave, som har gjort ham til lærer fra KP i juni måned 2021.

Anders Dinesen Brandrup undgår ikke i sin praktik konsekvenserne af coronasituationen. Det påvirker for eksempel i høj grad hans valg af metoder, men i sidste ende forsøger han at samle plausibelt op på problemformuleringen:

”Hvordan kan jeg kvalificere elevernes historiebevidsthed mhp. demokratisk dannelse?”

Tjek her Anders’ bacheloropgave. 

På den ene side er historiefaget sprængfyldt med potentialer og nødvendigheder – på den anden side har faget udfor-dringer i praksis. Hvad kan tvær-faglighed mellem kulturfagene even-tuelt skabe af ny udvikling?

Opgavens problemformulering følger op på Lisbeth Langes udgangspunkt: Hvordan kan kulturfagsundervisning understøtte elevernes læring i og motivation for historiefagets tre kompetenceområder?

Kan en kulturfagspraksis – altså en undervisningspraksis på tværs af kulturfagene – således blive et aktiv for historiefagets fremtid, og hvad skal der til af rammer og faktorer for at skabe de rette forudsætninger? Se opgavens konklusion. 

Lisbeth Langes BA-opgave her.

 

Thea Elise Sommer & Jonas Ipsen fordansker det engelsksprogede “Timeline Historical Events” – og fremstiller reelt et selvproduceret ‘Timeline’ med 40 begivenheder fra danmarkshistorien.

Dét, som Thea & Jonas blandt andet vil i deres undersøgelse, er at få sat fokus på elevernes relative kronologiforståelse, altså ikke den årstalsspecifikke men netop den relative forståelse. 

Problemformuleringen hedder:
Hvordan kan brugen af spillet ”Timeline” bidrage til elevernes kronologiforståelse i historieundervisningen, og hvilken betydning har spillets udfordringer og konkurrenceelementer for elevernes sociale og faglige motivation

Se Theas & Jonas’ bacheloropgave her.

Hvis op imod halvdelen af USAs befolkning kunne fæste lid til D. Trump, hvordan ser det så ud i Danmark – og hvad har historiefaget med det at gøre?

Daniel Brogaard Buss – diskret i højderne – og Anders Jørgen Valdemar Villumsen undrer sig over udviklingen med hensyn til, hvad vi tror på eller ikke tror på. Og de søger eventuelle sammen-hænge til den digitale medieverden. Historiefaget har vel kritiske redskaber?

Hvordan kan historiefaget være med til at danne folkeskolens elever til at agere kritisk i et samfund præget af øget digita-lisering og målrettet information på digitale platforme?

Tjek bacheloropgaven her.

Sidsel Lium & Svend Hesselager Gravesen analyserer skabende og kreative dele af historieundervisning-en i en 6. klasse i jagten på fagets mere gådefulde og poetiske sider.

Sidsel & Svends bacheloropgave styres af denne problemformulering
Hvordan kan vi, i historiefaget i en 6 klasse, gennem æstetiske læreprocesser udvikle elevernes historiebevidsthed gennem en procesorienteret tilgang til produktudvikling?

Selvom coronaproblemerne driller i praktikken, kommer empirien så meget på plads, at der kan konkluderes plausibelt. Tjek hele bacheloropgaven her. 

Vi ved på forhånd, at formen kan være mindst ligeså afgørende som indholdet i historie-undervisningen. Og vi ved, at der meget gerne må ske noget ‘usædvanligt’ i undervisningen. Alt sammen for at minimere kedsomheden og øge læringen. Jamen, så skal vi vel inddrage spil aktivt i timerne?

Laurtis opbygger i undervisningen et såkaldt ‘Tidslinjespil’ og anvender derudover fortidsprægede spil og lege. Parallelt hermed læner han sig op ad en eksisterende spildidaktisk model.

Opgavens overordnede problemformulering er:
Hvilke potentialer og udfordringer skal jeg spildidaktisk tage højde for i min tilrettelæggelse af historieundervisningen, når jeg ikke mindst vil øge elevernes motivation – og gerne vil videreudvikle elevernes historiebevidsthed?

Hent Laurits Smidt-Nielsens historiebachelor her.

Hvad kan lade sig gøre? Kan vi reelt styrke elevernes interkulturelle kompetencer ved at arbejde på bestemte måder i historie-undervisningen? Andreas’ udgangs-punkt er, at vi ikke længere lever i en homogen enheds-kultur, og at vi ikke nødvendigvis er på omgangshøjde med udviklingen?

Derfor hedder bacheloropgavens problemformulering: 
Hvordan kan man som lærer igennem en undervisning, der beskæftiger sig med historisk empati og tager brug af storylinemetoden, styrke elever interkulturelle kompetencer?

I sin analyse og diskussion benytter Andreas sig blandt andet af Michael Byrams fem tegn på interkulturelle kompetencer. 

Tjek Andreas Roest Ellegaards BA-opgave her. 

Hvis der er udfor-dringer i historiefaget med hensyn til, at undervisningen skal være mere vedkom-mende og menings-fuld for eleverne, hvad kan man så opnå ved at tænke elevernes livsverden i lokal-området ind i under-visningen? Det er en del af diskussionen hos Mads Kieler i sommeren 2021.

 

Ved Københavns Professionshøjskole udarbejder Mads Kieler denne bacheloropgave, som eftertænksomt forsøger at komme bagom en ‘rodløs historiedidaktik’. Er der veje at gå? 

Selve problemformuleringen hedder:
Hvordan kan undervisning i lokalhistorie skabe en større historiebevidsthed blandt elever? Og hvordan kan fokus i historieundervisningen på historiebevidsthed og elevens egen livsverden bidrage til, at elever finder undervisningen mere meningsfuld?

Se Mads Kielers bacheloropgave.

 

 

 

Historieundervinsingen må profitere af det tilrettelagte museumsbesøg som mere og andet end en kærkommen variation i undervisningen. Derfor er det måske centralt, altid at se et museumsbesøg i et før-, nu- og efterperspektiv.

Det er selvfølgelig okay med den gode variation i historieundervisningen. Derfor er museumsbesøget grundlæggende velkomment. Men ambitionerne skal skues op. 

Henrik Holms undersøgelse styres af dette spørgsmål: 
Hvordan kan man som historielærer med henblik på elevernes læring anvende museumsundervisning til at skabe større motivation hos elever og derigennem videreudvikle deres historiebevidsthed?

Henrik Holms BA-opgave.