Melda Kara & Siyabend Kara iagttager i undervisningen elevernes manglende engagement. Ser tillige situationen beskrevet i rapporter – og går så i gang med opgaven med at finde andre veje. Mere involverende veje.
Hvad spiller ind? Tidspres? Ikke-tilstrækkelige fagdidaktiske overvejelser? Eller hvad? Det er nogle af spørgsmålene, som kommer på banen med denne problemformulering:
Hvordan kan læreren gennem sine didaktiske overvejelser tilrettelægge en undervisning, der fremmer elevernes historiebevidsthed og motivation i historieundervisningen?
‘Demokratisk dannelse’ er et godt klassisk emne i bachelorsammenhænge – men her kobler Kasper analysen og diskussionen til et af tidens andre påtrængende emner, nemlig historieundervisningens kontroversielle indhold.
Kasper Frølichs problemformulering er: Hvordan kan man, som historielærer i udskolingen, undervise i kontroversielle samtidshistoriske emner, for derigennem at styrke elevernes demokratiske dannelse?
Kasper er i praktikken udfordret, da en elev siger: “Putin, han er altså bare en guttermand, der bekæmper den vestlige aggression!” (se opgavens indledning). Dér begynder interessen for sagen, for Kasper er utilfreds med sin egen reaktion.
KAREN HAVE JENSEN er optaget af, om specifikke diagnoser hos eleverne i praksis kræver, at historieundervisningen kan og skal tænkes og handles anderledes end ellers?
I opgaven kombinerer og konfronterer Karen Have teoretiske indsigter fra både historiedidaktikken og specialpædagogikken – og analyserer i forhold til praksis. Selve problemformuleringen hedder:
Hvordan kan ambitionen i historiefaget om udvikling af elevernes historiebevidsthed kombineres med den specialpædagogiske teori om svag central kohærens hos elever med diagnoser på autismespektrummet og hvilke konsekvenser medfører kombinationen af ovenstående, både for underviser og elever?
Undersøgelsens problemformulering hedder i sin helhed: Hvordan kan man karakterisere elevers forståelse af menings-fuldhed i udskolingens historieundervisning? Og hvordan kan man på den baggrund styrke elevers motivation og historiebevidsthed?
Selv om problemformuleringen allerede er nævnt ovenstående, så giver det et bredere eller mere nuanceret indtryk af opgavens fundament og refleksionsveje at læse opgavens korte indledning i sin helhed (side 3).
Nicoline er optaget af, at kvinder kan være skrevet direkte ud af historien – og optaget af kvinders repræsentation i historien i det hele taget. Det er drivkraften i arbejdet med bachelor-opgaven. Men selve undersøgelsen fokuserer først og fremmest på kvinders repræsentation i undervisningsmaterialerne til historie.
Problemformuleringen i opgaven hedder: Hvordan er køn repræsenteret i undervisningsmaterialerne, der lægger sig op af det obligatoriske felt i historiefaget – kanonen. Og hvordan håndterer udvalgte undervisere i historiefaget problematikken vedrørende kvindernes manglende plads i kanonen?
Hvad tænker du på forhånd, om repræsentationen af begreberne mennesker, mand og kvinde i historieundervisningens materialer?
“Til modstand” hedder et af de undervisningsforløb, som Frihedsmuseet tilbyder udskolingselever. Det varer kun 1,5 time, men hvad med før og efter? Forberedelsen og efterbehandlingen? Og hvordan er materialet, som knytter sig til undervisningsforløbet? I hvilken udstrækning kan man genkende historiefagets aktuelle kompetenceområder i forløb og materiale? Det er nogle af de spørgsmål, som Cecilie Pedersen forfølger i sin bachelor.
Den brede og alligevel specifikke interesse udmønter sig i Cecilies undersøgelse i to særlige analyseområder: 1) En analyse af museets historieformidlingsstrategi med fokus på brug af empati og narrativitet. 2) En analyse af museets undervisningsmateriale til brug før, under og efter et undervisningsforløb samt eksempel på potentielle udviklingsmuligheder.
Dette temmelig sjældne spørgsmål stiller Kübra Saritas i sin bacheloropgave fra januar måned i år. Og hun vover sig yderligere ud i diskussioner af de tungere begreber som historie-bevidsthed og identitet. Kübra Saritas har skrevet sin opgave ved KP, Københavns Professionshøjskole.
Problemformuleringen i Kübras BA hedder: Hvilke oplevelser har minoritetselever med historiefaget, og hvordan planlægger lærere historieundervisningen i en multikulturel klasse, med henblik på at fremme elevernes historiebevidsthed?
Opgavens empiriske basis er et gruppeinterview med elever med tyrkisk og afghansk minoritetsbaggrund samt data fra to historielærere. Er du kun interesseret i selve konklusionen, så går du til side 24.
Diskussionen handler først og fremmest om inklusion i historie-faget, som faktisk er opgavens titel. Men deres opgave når langt bredere ud, end selve inklu- sionsbegrebet antyder.
Tobias Gaarden Jørgensen & Bente Lifland Kjær er lærer-bachelorer efter vellykket vintereksamen 2023 i UCN, University College Nordjylland – og det er de med et sjældent emne i historie, nemlig inklusionsspørgsmålet. Problemformuleringen viser dog, at opgaven behandler inklusionen i bredeste betydning, således også i didaktisk-metodiske sammenhænge.
Selve problemformuleringen hedder: Hvorfor er det væsentligt at arbejde med inklusion og relevans i historiefaget, og hvordan kan vi som historielærere igennem fællesskabende didaktikker med vægt på kildearbejde og dialogisk undervisning, planlægge en undervisning, der understøtter kvalitativ inklusion og faglig relevans?
Forlaget Gyldendal & Historieweb.dk har for 14. gang uddelt prisen for årets bedste bachelor i historie i lærer-uddannelsen. Martin Midtgaard Teglman & Martin Faurbye Belling Krontoft er de dygtige skribenter i år. De skriver super relevant om dialogisk undervisning i historiefaget. Kæmpe tillykke til Martin & Martin!
Martin & Martin skriver under bachelortitlen: “Dialogisk undervisning i historiefaget – redningskrans eller blylodder?”. Prisoverrækkelsen har netop fundet sted på Gyldendal, og udover hæder og ære – og bobler og blomster – følger der også 5.000 kroner med prisen.
Pressemeddelelsen fra Gyldendal fortæller kort om prisopgavens indhold, men man kan selvfølgelig også tjekke hele den prisvindende opgave her på sitet.
STORT TILLYKKE TIL MARTIN TEGLMAN & MARTIN KRONTOFT!
Men hvordan kan mere dannelse og handle-kompetence realiseres, når eleverne ikke virker specielt interesserede? Det er nogle mulige svar på dét spørsmål, Alexander går efter i sin bachelor. Det sker med erfaringer fra både prak-tikkerne og fra vikararbejde.
Alexanders empiriske grundlag for analyse og diskussion – parallelt med teorien – er gode undervisningserfaringer, observationer og interviews med elever og lærere. Selve problemformuleringen:
“Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Hvordan kan historiefaget, gennem historiebevidsthed og arbejde med historisk empati, styrke elevernes handlekompetencer som borgere i et moderne demokratisk samfund. Er disse begreber til stede i historieundervisningen og hvilke problemstillinger kunne der være?”
