Blog

Eksklusivt: Igen en stærkt besat – og gratis – historiedidaktisk konference på Roskilde Universitet.

Fredag den 13. april 2018 er der igen en interessant konference på RUC. Denne gang om det centrale begreb historiebrug – blandt andet koblet til en diskussion om forskerliv.

Det begynder at ligne en tanke, at historiegruppen ved Roskilde Universitet inviterer til helt gratis og fagligt højtprofilerede konferencer med relevans for alle i det historiske felt, herunder også undervisere på alle niveauer.

Har du tid og lyst, så sæt kryds i kalenderen. Se programmet herunder.

Konference-program

Luksusproblemer på HistorieWeb.dk – ikke mindre end tre bachelorvindere i 2017!

mpe tillykke til hele tre prisvindere i år, nemlig Mads Aabo Møller (Absalon), Rasmus Sponholtz (Absalon) og Katrine Lea Westfall & Andreas S. Graugaard (begge UCC) – alle præmieret som årets bedste historiebachelorer!

Når man ikke kan vælge i sidste ende, så man tænke nyt. Det gør forlaget Gyldendal & HistorieWeb.dk ved i år at pege på hele tre vindere af årets bachelorpris. Vi er glade og taknemmelige for 2017s mange bidrag på sitet og siger tak til alle i år. Og stort tillykke til årets vindere!

Se Gyldendals pressemeddelelse her. Der er aktuelle fotos af vinderne i pressemeddelelsen. Alle tre vinderopgaver ligger på sitet.

99xVSTGN er en helt særlig udstilling på Vestegnen – på Kroppedal Museum

Både ide, udførelse og besøgstal er ganske unikt omkring den aktuelle udstilling på Kroppedal Museum, som ligger i landlige omgivelser i det østlige Taastrup, tæt på Albertslund.

Det særprægede udstillingsnavn 99xVSTGN henviser til, at man simpelthen har indsamlet 99 genstande fra dagliglivet på Vestegnen. Se udstillingens hjemmeside.

Kroppedal Museum blev skabt og statsanerkendt så sent som i 2002, men ligger det samme sted – og har indarbejdet – det noget ældre Ole Rømer Museet.

God tur til Kroppedal!

 

Et markant enestående udgivelsesprojekt er sat i søen på Aarhus Universitetsforlag

Nogle vil måske kalde det et vanvittigt projekt. Men det ligner et både modigt og meget fagligt interessant initiativ. Aarhus Universi-tetsforlag udgiver nu en bogserie med 100 bøger!

100 danmarkshistorier fortalt i letlæste bøger – eller via andre medier – med een udgivelse pr. måned. Det er interessant formidlingstænkning, der ligger bag – og flertalsformen i projektets titel peger på et seriøst historie- og faglighedssyn.

Tjek udgivelsens hjemmeside.

 

“Museets vold” – er en tankevækkende refleksion over, hvad museer gør ved os

“Center for Vild Analyse” er på flere måder en interessant ‘tænketank’, som her specifikt spørger til museernes verden: Kommer vi på museerne for “at lære om fortiden eller for at slippe af med os selv?”

Dagbladet INFORMATION har bragt klummen Museets vold  – og det er fra INFORMATION, vi venligst har fået tilladelse til at bringe teksten.

Klummen kan læses her som en almindelig tekstfil: CVAs klumme.

Center for Vild Analyse er et analysekollektiv, som tiltrækker sig opmærksomhed, og som i øvrigt arbejder under parolen “hvis du vil vide det modsatte”.

[foto fra Arbejdermuseets arkiv]

Hvad er et “anslag”? Og hvad har det med historie-undervisning at gøre?

Mathias
Andersen & Sabrina  Ahlgren dykker ned i en form for detalje i undervis-ningen, nemlig anslaget. Begyndelsen af undervisningen. Betyder anslaget mon noget?

Et anslag er tidsmæssigt de første 5-10 minutter af undervisningen, og anslaget skal på sæt og vis kunne vække – kunne trigge – noget i eleverne. Siger Mathias Andersen og Sabrina Ahlgren fra UCL, Odenseafdelingen.

Og så skriver de ellers deres historiebachelor med følgende problemformulering: Hvordan påvirker anslag i historieundervisningen elevernes forståelse af egen læring og motivation?

Sabrina & Mathias’ BA-opgave

Igen et tungt spørgsmål: Hvad kan eller skal vi bruge historie til i skolen?

Lenni Kaspar Rasmussen & Mikkel Schiødt (foto) går videre end til bare at undre sig over historiefaget i praksis. Der er noget galt. Men hvad, spørger de?

Duoen er nu færdige som lærere fra UCC, Professionshøjskolen i København, og det sker med denne kritiske bacheloropgave i sommeren 2017.

Deres problemformulering er: Hvorfor oplever eleverne historiefaget som værende fremmed og uanvendeligt for dem? Og hvordan imødekommer historielæreren dette problem?

Mikkel & Lennis BA-opgave

Jacob Holm Pedersen stiller grundlæggende spørgsmål til historieundervisningen

“Historiebevidsthed, læring og deltagelsesmuligheder i historiefaget” er titlen på Jacob Pedersens bacheloropgave. Hans opgave er båret af glæde ved historie og bekymring for faget.

Med bacheloropgaven bliver Jacob Holm Pedersen færdig som lærer fra UCC i København. Han ser i praksis et fag, som ikke fungerer. Men hvad ser han, når undersøgelsen er slut? Tjek konklusionen.

Opgavens problemformulering er: Hvordan og i hvilken grad kvalificerer historieundervisningen i 9.a elevernes historiebevidsthed, læring og deltagelsesmuligheder i det senmoderne samfund?

 

Jacobs historiebachelor

Hvad er ‘Ugeskema-revolutionen’? Det spørger Rikke Elisa Petersen også om – og går tæt på.

To gange i sin studietid støder Rikke Elisa Petersen på den såkaldte ‘Ugeskemarevolution’. Det sætter tanker i gang i forhold til den konkrete historieundervisning.

 Rikke Elisa Petersen er fra University College Lillebælt, Odenseafdelingen, og mens hun skriver BA-opgave studerer hun Ugeskema-fænomenet. Det kan alle i øvrigt gøre på den tilhørende hjemmeside.
Bacheloropgavens problemformulering hedder: Hvordan differentieres der i undervisningen, når man arbejder ud fra UgeskemaRevolutionen, og hvordan sikrer man undervisningsdifferentieringen?

 

Rikkes bacheloropgave

Bilag til opgaven

Udeskole igen – kan udeskolen reelt motivere i historieundervisningen?

Benjamin Hjortegaard Hansen bliver inspireret i praktikken til at tænke videre på fænomenet udeskole. Han undersøger sagen nærmere i sin bachelor.

Benjamin Hjortegaard er færdig fra UC Metropol på Frederiksberg med denne bacheloropgave.

Opgavens problemformulering hedder ganske enkelt: Hvordan kan øget fokus på udeskole motivere eleverne i historieundervisningen og samtidig styrke deres historiebevidsthed?

Benjamins bacheloropgave