Blog

Benjamin M. Jørgensen vil have det innovative ind i historieundervisningen

Det innovative i historieunder-
visningen er ikke en frivillig sag – men et SKAL. Hvad sker der, hvis man kobler kravet til arbejdet med museums-verdenen?

Som flere andre medstuderende i sommeren 2017 kobler Benjamin M. Jørgensen sin opgave til et projekt ved Odense Bys Museer – når han spørger:

Hvordan kan museer inddrages i historieundervisningen i folkeskolen, således at elevernes innovative kompetencer styrkes? Og hvorvidt kan børnelabs oplevelsesbaserede tilgang hjælpe til at gøre dette?

 

Benjamins bacheloropgave

I begynderundervisningen i historie kan alle elever udfordres. Eller kan de?

Inge Marie Munter Jørgensen, færdig fra UC Absalon i Roskilde, bliver stimuleret til eftertanke i praktikkerne, hvor hun står for historieundervisning på 3. og 4. klassetrin.

Det bliver (også) Inge Marie Jørgensens hovedinteresse med de yngste årgange, fordi mellemtrinnet og udskolingen ganske enkelt er bedre didaktisk belyst i bøger og rapporter – end netop begyndertrinnene.

Problemformuleringen er:
Hvordan kan historieundervisningen i fase 1 (3.–4. klasse) planlægges, gennemføres og evalueres, så alle elever udfordres på deres respektive niveau?

 

Inge Maries BA-opgave

 

 

Philip Elias Riber Olesen går en sjælden vej ved at tjekke verdenshistoriens relevans i skolen

Verdenshistorie i Folkeskolen – hvad, hvorfor og hvordan? Det er titlen på Philip Olesens historiebachelor, som han bliver lærer med fra professions-højskolen Metropol i sommeren 2017.

Det er ikke mindst en bekymring for historieundervisningens indhold, som driver Philip Olesen i opgaven. Er det nok i disse tider, at vi især “kender til vores egen baggård?”.

Det kommer der en hel bacheloropgave ud af – med følgende problemformulering:

Hvad karakteriserer verdenshistorie som historisk disciplin og i hvilket omfang er det en del af indholdet i historieundervisningen? Er det fordelagtigt at lægge øget vægt på verdenshistorie i undervisningen og hvordan kan det gøres?

 

Philips bacheloropgave

 

Uventede meldinger fra HistorieLab i Jelling

Peter Yding Brunbech er chef for HistorieLab, som netop har afholdt Historielærernes Dag i Jelling respektive i Roskilde. Glædeligt ‘trøster’ han historielærerne.

Overraskende, men glædeligt, for de mest uvidende og fordomsfulde af os melder chefen for Nationalt videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling ud, at historien med stor H ikke findes!

I følge et blogskriv af journalist Stine Grynberg på Folkeskolen.dk siger Brunbech forklarende, at historie i virkeligheden er vores forskellige fortællinger om fortiden.
Og “Derfor”, siger Brunbech, “skal historielærere ikke stresse over, at deres elever ikke får lært alt – eller bare ‘nok’ – for de kommer aldrig til at kende ‘hele historien'”.

 

 

Du vil bruge film i undervisningen. Men kan du reelt bruge dem som kilde til historisk viden?

Mikkel Frede Kristensen, færdig i sommeren 2017 fra VIA, læreruddannelsen i Silkeborg, er blevet optaget af filmmediet i undervisningen – og benytter bacheloropgaven til at undersøge sagen.

Problemformuleringen er: Hvordan kan filmmediet bruges i historiefaget i folkeskolen – og hvordan påvirker film elevernes historiebevidsthed, kritiske tilgang, samt deres generelle indlæring?

 

Alt omkring os er multimodalt, og derfor er det også i stigende grad almindeligt, at bacheloropgaverne, som Mikkel Kristensens her er et eksempel på, beskæftiger sig de multimodale, interessante vinkler.

Mikkel Kristensens BA-opgave

 

Kreativitet i historiefaget – er titlen på Rasmus Sponholtz’ bacheloropgave

Måske er diskussionen om kreativitet i historiefaget mere fremme, end den tidligere har været? Rasmus Sponholtz spørger i hvert fald til forklaringen. Og han spørger til potentialerne i begrebet.

Med opgaven her er Rasmus Sponholtz blevet færdig fra Campus Roskilde, UC Absalon. Men bliver undervejs fanget ind af denne særlige dimension i faget; kreativiteten. Problemformuleringen hedder:

Hvorfor er kreativitet kommet på dagsordenen i folkeskolen? Hvilket potentiale har historiefaget for at være kreativitetsfremmende samt kreativitetsunderstøttende, og hvordan kan læreren arbejde med det i praksis?

 

Rasmus’ BA-opgave 

 

Mia Dybdahl Andersen forfølger kravet om bevægelse i historieundervisningen

Mias BA-titel er lang men præcis: Bevægelse integreret i undervisningen på historiefaglige museer – et historiefagligt forskningsprojekt for Laboratorium for Børnekulturformidling

Mia Dybdahl Andersen bliver koblet til det projekt, som Odense By Museer kører, og dér forfølger hun §15-kravet i skoleloven, nemlig at vi skal have bevægelse i skolehverdagen.

BA-opgaven svarer derfor på problemformuleringen: Hvordan hænger Laboratorium for Børnekulturformidlings projektsyn sammen med den nye folkeskoles krav om bevægelse i undervisningen?

 

Berlingske siger nu: DRs fordrejede historie om Danmark

“Historien om Danmark” fra DR er på flere måder et godt stykke formidlings-arbejde. Men indholds-mæssigt er projektet en fiktion. Ikke uventet bliver det tydeligt, når vi er tæt på vores egen tid. Den negative kritik bliver mere markant. Berlingske rykker her ud med en ideologisk kritik.

På lederplads giver Berlingske udtryk for en – heller ikke helt uventet – kritik af visse indholdselementer i tv-serien koblet med en opmærksomhed på, hvem afsenderen er, nemlig Danmarks Radio.

Lederen i Berlingske

 

 

Mette & Marie vil have dygtigere og mere deltagende elever – via den faglige læsning

Søstrene BROUW – Marie Brouw Askov og Mette Brouw Jensen – stiller skarpt på læsningen i historiefaget – de tager den faglige læsnings briller på.

Mette (tv) og Marie når langt omkring i bacheloropgaven men med fokus på den faglige læsning, når der står historie på skemaet. Problemformuleringen lyder:

Hvordan kan man stilladsere den faglige læsning i historiefaget, så elevernes metakognitive færdigheder udvikles og skaber elever, der aktivt deltager i læreprocessen?

 

Søren Severinsen fra VIA, Aarhus, tjekker differentieringen i historieundervisningen

Muligvis er interessen for historie i udskolingen ikke, som den bør være – men vi har vel mulighed for at differentiere undervisningen, så alle bliver glade og vil deltage?

Dette er, hvad Søren Severinsen spørger sig selv om på et tidspunkt efter praktikken. Derfor er hans problemformulering:

Hvordan kan differentiering højne deltagelsen hos eleverne i historieundervisningen og dermed udvikle elevernes historiebevidsthed og gøre dem bevidste om deres demokratiske dannelse?

Sørens bacheloropgave