Blog

Kender du tegneserien “Maus” af Art Spiegelman? Her er en hel bacheloropgave om Maus!

Det er Mads Aabo Møller fra professionshøjskolen Absalon i Roskilde, der står for denne ganske specifikke BA. Han forfølger en bestemt tegneserie, og tjekker den med historiebriller på.

Hvilket potentiale har tegneserien ”Maus” af Art Spiegelman som ressource i
historieundervisningen i udskolingen? – spørger Mads Aabo Møller kort og godt om i bacheloropgaven.


Mads’ bacheloropgave

 

Ellen Skøtt Jensen er nu lærer fra Roskilde – og skriver sig ind i rækken af relativt sjældne BA-opgaver

Der ER ikke mange af dem; opgaver om de æstetiske læreprocesser i historiefaget – men her er altså endnu en, nemlig Ellen Skøtt Jensens  BA fra Abasalon.

Begreberne kreativitet og æstetiske læreprocesser er skrevet direkte ind i problemformuleringen, som hedder:

Hvad er kreativitet og æstetiske læreprocesser i skolesammenhæng? I hvilken udstrækning indtænkes kreativitet og æstetiske læreprocesser i lærernes praksis i historieundervisningen i udskolingen, og hvorledes kan arbejde med kreativitet og æstetiske læreprocesser i udskolingen styrke og kvalificere elevernes historiebevidsthed?

Ellen Jensens BA-opgave

 

David Andersen er på jagt efter de muligheder, læreren har, for at udvikle elevernes historieinteresse

David Andersen, fra Metropol i København, registrerer – som mange andre – elevernes manglende interesse for historiefaget, men han vil videre end denne konstatering.

Derfor spørger han: Hvilket formål og udbytte siges historiefaget at have, og kan læreren – i lyset af dette formål – gøre noget for at højne elevers syn på og prioritering af faget?

David Andersen må med andre ord forholde sig til spørgsmålet: Hvad skal eleverne egentlig bruge historiefaget til?

 Davids BA-opgave

 

Frederikke Schødts ser bevidst positivt og prøvende på en ikke-målstyret undervisning

Midt i de stærkt målstyrede tider går Frederikke Schødts – Odense – den modsatte vej for at tjekke, om den ikke-målstyrede undervisning alligevel kan bære hjem.

Frederikke Schødts er blevet færdig som lærer fra University College Lillebælt i sommeren 2017. Hendes titel på opgaven er: “Historiefaglig kompetence og dannelse i en ikke-målstyret undervisning.”

Bacheloropgaven er blevet til i et samarbejde med Odense By Museer, hvis koncepter er sat i fokus for Frederikke Schødts undersøgelser. Problemformuleringen hedder: Hvilket udbytte tilegner eleverne sig i projektets undervisningskoncepter, og hvordan er dette udbytte foreneligt med kompetence og dannelse i historiefaget?

Frederikkes bacheloropgave

 

 

Deltagelse og demokratisk dannelse i historiefaget gennem varierede arbejdsformer?

Ovenstående er faktisk titlen på bacheloropgaven her. Det er ikke så meget indholdet som måderne, man arbejder på, der er i centrum i opgaven.

Inas Abu Aisheh & Katrine Maria Drescher Salling er de glade bachelorskrivere, som i 2017 forlader UCC med en bestået bacheloropgave.

Problemformuleringen hedder:
Hvordan kan brugen af varieret undervisningsformer, i et undervisningsforløb om kvinders handlingsmuligheder, fremme elevernes deltagelse i undervisningen, samt skabe mulighed for demokratisk dannelse?

Bilag 1, 2   og 5

 

Alexander Ratzeburg Pedersen ser film i historieundervisningen

Titlen på Alexander Ratzeburg Pedersens historiebachelor er helt enkelt “Spillefilm i  historieundervisningen”. En opgave fra UCC i København.

Det er ikke problemfrit, bare at køre ‘Start’ med filmene i undervisningen, men det er den situation Alexander Pedersen diskuterer i opgaven. Det sker med problemformuleringen her:

Hvilke udfordringer kan opstå ved brugen af historiske spillefilm i undervisningen, og kan disse opvejes af de faglige fordele? Og hvilken rolle spiller film i den forbindelse i forhold til elevernes motivation?

Selve bacheloropgaven

 

“Æstetiske læreprocesser: en invitation til historisk tænkning”, siger Julie

Også her en sjælden opgave i BA-sammenhænge i historie, hvor Julie Rønne Meile fra København, UCC, undersøger æstetiske læreprocessers rolle og betydning i historieundervisningen.

Julie Meile er nu færdig som lærer. Det er sket fra Campus Carlsberg i sommeren 2017. Og det er sket med en bacheloropgave, som har denne problemformulering:

Hvilken rolle tildeles æstetiske læreprocesser i historieundervisningen, og hvad kan ligge til grund for dette? Og hvilken betydning har æstetiske læreprocesser for elevens udvikling af historisk tænkning?

Julies BA-opgave

Centralt bilag til opgaven

 

 

 

 

Det er om fredagen. Endda til 15.30. Men det er gratis: RUC indbyder til spændende seminar.

Fredag den 17. november 2017 i tidsrummet
10.00-15.30 er der et spændende seminar for alle interesserede. Titlen på semi-naret er “Danmarkshistorier i 2017 – hvorfor og hvordan”.

Tjek linket med indbydelsen til RUC-seminaret. Det er et forrygende godt tilbud, når man er interesseret i erindrings- og identitetspolitik i forhold til formidling af fortiden.

RUC-seminar om Danmarks-historier

 

Så er der en kritisk undersøgelse af digitaliseringen i historieundervisningen

I bachelor-opgaven her fra UCC, Campus Carlsberg, er der en kritisk undersøgende tilgang til platformen Historiefaget.dk fra Clio Online.

Simon Duving (th) & Jonas Andreas Vogel Willemoës fra København går efter dannelsen og historiebevidstheden – men i en digitaliseret ramme.

Selve problemformuleringen hedder: Hvilke potentialer og udfordringer medfører arbejdet med Historiefaget.dk 7.-9. for historielæreren, hvis undervisningen skal understøtte udviklingen af elevernes dannelse og historiebevidsthed?

Jonas & Simons BA-opgave

Bilag til opgaven

 

Hvad kan levendegørelse i historieundervisningen bruges til, spørger Christian Thomsen

Christian Rasmus Thomsen kan se, at de kan noget i formidlingen i Den Gamle By i Aarhus, som han selv har vanskeligt ved i sin egen praktikundervisning. Dét undersøger han.

Den levendegørelse af fortiden, som finder sted i Den Gamle By i Aarhus, er omdrejningspunktet i Christian Thomsens bacheloropgave.

Problemformuleringen, som forfølges, er:
Hvilke muligheder og begrænsninger giver levendegørelse (living history) i udeskole i historieundervisningen med henblik på udvikling af elevernes historiebevidsthed og demokratiske dannelse?

Christians BA-opgav

Bilag til opgaven