Det
er Mads Aabo Møller fra professionshøjskolen Absalon i Roskilde, der står for denne ganske specifikke BA. Han forfølger en bestemt tegneserie, og tjekker den med historiebriller på.
Det
er Mads Aabo Møller fra professionshøjskolen Absalon i Roskilde, der står for denne ganske specifikke BA. Han forfølger en bestemt tegneserie, og tjekker den med historiebriller på.
Der ER i
kke mange af dem; opgaver om de æstetiske læreprocesser i historiefaget – men her er altså endnu en, nemlig Ellen Skøtt Jensens BA fra Abasalon.
Begreberne kreativitet og æstetiske læreprocesser er skrevet direkte ind i problemformuleringen, som hedder:
Hvad er kreativitet og æstetiske læreprocesser i skolesammenhæng? I hvilken udstrækning indtænkes kreativitet og æstetiske læreprocesser i lærernes praksis i historieundervisningen i udskolingen, og hvorledes kan arbejde med kreativitet og æstetiske læreprocesser i udskolingen styrke og kvalificere elevernes historiebevidsthed?
David A
ndersen, fra Metropol i København, registrerer – som mange andre – elevernes manglende interesse for historiefaget, men han vil videre end denne konstatering.
Derfor spørger han: Hvilket formål og udbytte siges historiefaget at have, og kan læreren – i lyset af dette formål – gøre noget for at højne elevers syn på og prioritering af faget?
David Andersen må med andre ord forholde sig til spørgsmålet: Hvad skal eleverne egentlig bruge historiefaget til?
Midt i de stærk
t målstyrede tider går Frederikke Schødts – Odense – den modsatte vej for at tjekke, om den ikke-målstyrede undervisning alligevel kan bære hjem.
Frederikke Schødts er blevet færdig som lærer fra University College Lillebælt i sommeren 2017. Hendes titel på opgaven er: “Historiefaglig kompetence og dannelse i en ikke-målstyret undervisning.”
Bacheloropgaven er blevet til i et samarbejde med Odense By Museer, hvis koncepter er sat i fokus for Frederikke Schødts undersøgelser. Problemformuleringen hedder: Hvilket udbytte tilegner eleverne sig i projektets undervisningskoncepter, og hvordan er dette udbytte foreneligt med kompetence og dannelse i historiefaget?
Ovenståen
de er faktisk titlen på bacheloropgaven her. Det er ikke så meget indholdet som måderne, man arbejder på, der er i centrum i opgaven.
Inas Abu Aisheh & Katrine Maria Drescher Salling er de glade bachelorskrivere, som i 2017 forlader UCC med en bestået bacheloropgave.
Problemformuleringen hedder:
Hvordan kan brugen af varieret undervisningsformer, i et undervisningsforløb om kvinders handlingsmuligheder, fremme elevernes deltagelse i undervisningen, samt skabe mulighed for demokratisk dannelse?
Titlen på Alexander Ratzeburg Pedersens historiebachelor er helt enkelt “Spillefilm i historieundervisningen”. En opgave fra UCC i København.
Det er ikke problemfrit, bare at køre ‘Start’ med filmene i undervisningen, men det er den situation Alexander Pedersen diskuterer i opgaven. Det sker med problemformuleringen her:
Hvilke udfordringer kan opstå ved brugen af historiske spillefilm i undervisningen, og kan disse opvejes af de faglige fordele? Og hvilken rolle spiller film i den forbindelse i forhold til elevernes motivation?
Også h
er en sjælden opgave i BA-sammenhænge i historie, hvor Julie Rønne Meile fra København, UCC, undersøger æstetiske læreprocessers rolle og betydning i historieundervisningen.
Julie Meile er nu færdig som lærer. Det er sket fra Campus Carlsberg i sommeren 2017. Og det er sket med en bacheloropgave, som har denne problemformulering:
Hvilken rolle tildeles æstetiske læreprocesser i historieundervisningen, og hvad kan ligge til grund for dette? Og hvilken betydning har æstetiske læreprocesser for elevens udvikling af historisk tænkning?
Fredag den
17. november 2017 i tidsrummet
10.00-15.30 er der et spændende seminar for alle interesserede. Titlen på semi-naret er “Danmarkshistorier i 2017 – hvorfor og hvordan”.
Tjek linket med indbydelsen til RUC-seminaret. Det er et forrygende godt tilbud, når man er interesseret i erindrings- og identitetspolitik i forhold til formidling af fortiden.
RUC-seminar om Danmarks-historier
I bachelor-opgaven her fra UCC, Campus Carlsberg, er der en kritisk undersøgende tilgang til platformen Historiefaget.dk fra Clio Online.
Simon Duving (th) & Jonas Andreas Vogel Willemoës fra København går efter dannelsen og historiebevidstheden – men i en digitaliseret ramme.
Selve problemformuleringen hedder: Hvilke potentialer og udfordringer medfører arbejdet med Historiefaget.dk 7.-9. for historielæreren, hvis undervisningen skal understøtte udviklingen af elevernes dannelse og historiebevidsthed?
Christian Ras
mus Thomsen kan se, at de kan noget i formidlingen i Den Gamle By i Aarhus, som han selv har vanskeligt ved i sin egen praktikundervisning. Dét undersøger han.
Den levendegørelse af fortiden, som finder sted i Den Gamle By i Aarhus, er omdrejningspunktet i Christian Thomsens bacheloropgave.
Problemformuleringen, som forfølges, er:
Hvilke muligheder og begrænsninger giver levendegørelse (living history) i udeskole i historieundervisningen med henblik på udvikling af elevernes historiebevidsthed og demokratiske dannelse?