Blog

Nanna Maria Appel Grooss koncentrerer sig om tværfaglighed og handlekompetence

nanna-30-ucsjDen særlige vinkling, som Nanna Grooss giver sin bacheloropgave, er tværfagligheden set ‘inde’ fra undervisningen i historie; hvad sker der så – er det principielle spørgsmål.

Nanna Grooss har gjort lærerstudiet færdigt fra UCSj., Campus Roskilde – i bacheloropgaven ser hun efter elevernes eventuelle udvikling af handlekompetence i forhold til, at hun gør historieundervisningen tværfaglig. Dét er interessefeltet.

Problemformuleringen er således: “I hvilken grad ses brugen af tværfaglighed i den danske folkeskole, og hvordan kan man arbejde tværfagligt i historie, med henblik på udvikling af elevernes handlekompetence?”

Nannas bacheloropgave

 

Malte Barslund skriver om film som historiske kilder i undervisningen

????????????????????????????????????Færdig som lærer fra professions-højskolen Metropol på Frederiksberg – med denne BA-opgave i bagagen: Kildearbejdet i undervisningen vinkles ud fra anvendelsen af film.

Der er mange aktuelle tilbud om historiske spillefilm. Nettet har yderligere forøget mulighederne ganske betragteligt. Dette er Malte Barslunds undersøgelsesfelt.

Han spørger overordnet: Hvilket potentiale har film som historiske kilder og hvordan kan de være med til at fremme elevernes kildekritiske kompetencer?

Malte Barslunds bacheloropgave

Juliane Helle Bødker Arrild tager tyren ved hornene i forhold til historie & målstyring

Juliane, metropol

I bacheloropgaverne i denne sæson må de første analyser og diskussioner om målstyringen komme. Her springer Juliane H.B. Arrild flot ud i det og sætter historie og målstyring på dagsordenen.

Juliane Arrild er fra Læreruddannelsen MetroPol på Frederiksberg i København, og hendes BA-bidrag er et af de første om målstyringsparadigmet. Opgaven har titlen: Historie – en del af en målstyret hverdag.

Selve problemformuleringen er: I hvilken grad kvalificeres elevernes historiebevidsthed gennem brugen af konkrete læringsmål og selvregulering?

Juliane Arrilds BA-opgave

 

Line Erika Ahrenkiel Kjær leverer sæsonens første bidrag til Bachelorkonkurrencen

Line, metropolLine E.A. Kjær er lige nu ved at gøre sig færdig med lærerstudiet fra MetroPol på Frederiksberg i København – men går samtidig på HistorieWeb.dk med sin historiebachelor om DIGITALE LÆRINGSSPIL.

Hovedfokus i Line Kjærs historiebachelor er at undersøge digitale læringsspils potentialer – jf. problemformuleringen. Og analysen sker især med udgangspunkt i det seriøse spil Playing History 2: Slavehandel, i opgaven kaldet Slave Trade.

Problemformuleringen i opgaven hedder: Hvordan kan digitale læringsspil bidrage til at kvalificere elevernes historiebevidsthed – potentialer og udfordringer.

Line Kjærs BA-opgave

 

 

Ole Gade (1) om sin skoletid på 1950’ernes Østerbro i København

Ole 1Der er en verden til forskel – i forhold til i dag – når Ole Gade fortæller om sin skoletid på Øster Farimagsgade Skole, som var hans skole i årene 1948-1958.
Ole Gade er blandt andet tidsskriftsredaktør i foreningen Unge Pædagoger – og tidligere lærer i skolen og lektor i læreruddannelsen.

Det er sjove og interessante erindringer, Ole Gade har sat på print. Og han vandt 2. præmie med dem, da Københavns Stadsarkiv markerede 1814-skolejubilæet for et par år siden med konkurrencen “Husker du din skoletid?”

Læs erindringerne her: Skoleerindringerne fra Østerbro
– eller gå ind på Stadsarkivets egen erindringsside, hvor Gades bidrag også ligger.

Knud Romer uddeler tørre tæsk til kulturministerens kultursyn

romerKulturminister Bertel Haarder er øjensynlig igen tæt på at træde i karakter som initiativtager til en ny dansk kulturkanon. Mange kommentatorer er allerede faldet på halen. Men ikke Knud Romer.

Under overskriften “Kanonkongen Bertel Haarder er blevet kustode på et folkemindemuseum” bringer dagbladet POLITIKEN lørdag den 23. januar 2016 et debatindlæg af forfatter Knud Romer.

Romer argumenterer for, at kulturministeren med sit seneste kanoninitiativ er kulturforældet og essentialistisk.

Knud Romers debatindlæg

Reenactment er over os! Måske.

fortiderOgså i Danmark bliver der nu skrevet om og forsket i det amerikansk inspirerede fænomen ‘reenactment’, hvor vi dykker ned i et stykke fortid og levendegør det. En fritidsleg.

Den første bog om reenactment er udkommet på dansk på forlaget Samfundslitteratur. På forlagets hjemmeside kan du tjekke indholdsfortegnelsen og digitalt bladre lidt i bogen. “Fortider – tur/retur” er redigeret af Tove Kruse & Anette Warring og har således basis i RUC, Roskilde Universitet.

Pernille Stensgaard har anmeldt bogen i Weekendavisen den 15. januar 2016 under overskriften “Fortidsturister” med mellemrubrikken: Tidsrejser. Amatører stræber efter det magiske øjeblik, hvor overskridelsen mellem nutid og fortid finder sted, og man simpelthen er jernalderkvinde, viking, ridder – eller tysk soldat.

 

 

HistorieWeb.dk ønsker hjertelig tillykke til årets bachelorvinder i historie!

????????????????????????????????????David Svinth Jakobsen løb med palmerne som Årets Historiebachelor for en fremragende opgave om begrebet historiebrug. Opgavens empiridel er i særklasse.

Ved en nytårsreception på forlaget Gyldendal blev vinderprisen i januar overrakt til David Svinth Jakobsen, som er nyuddannet lærer fra VIA UC, Læreruddannelsen i Aarhus.

Davids BA-opgave indgik i konkurrencen, hvor der i år i alt var 30 historiebacheloropgaver i feltet. Alle opgaver er tilgængelige på HistorieWeb.dk, og Davids opgave ligger her. Forlaget Gyldendal afholder hvert år vinderreceptionen og overrækker et flot gavekort på 5.000 kroner. Se forlagets pressemeddelelse nederst.

Stor tak til alle bidragsydere for året 2015, der er mange glimrende opgaver imellem. Og ikke mindst et stort tillykke til David Svinth Jakobsen!

Prisuddeling på Gyldendal 15 januar 2016

Carsten Tag Nielsen fra RUC med artikel om historiefaget og konkurrencestaten

 

carstenCarsten Tage Nielsen sætter i artiklen ‘fokus på historiefaget i den danske grundskole set i konkurrencestatens perspektiv’ – som det hedder i starten.

Carsten Tage Nielsen er ph.d. i historie og ekstern lektor ved Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet. Artiklen er netop bragt i det videnskabelige tidsskrift Nordidactica – 3:2015.

Konkurrencestat og globalisering? Hvad har det med historiefaget at gøre? Læs med her. Frit download.

Carsten Tage Nielsens artikel

Ulrik Dahlin fra dagbladet INFORMATION vil have mere ‘historie’ på banen i sin journalistik

Ulrik Dahlin og Anton Geist, journalister p Dagbladet Information. Ulrik Dahlin er fra 1955, i den faste stok på INFORMATION, og i øvrigt Cavlingbelønnet sammen med en kollega i 2011. Han vil have fortids-historier ind i nutids-historierne.

Dahlin fortæller om sine nye journalistiske intentioner under en lille, uformel sammenkomst i huset INFORMATION midt i København søndag den 17. januar 2016.

Se mere om arrangementet via linket, hvor der også kan ske tilmelding.