Blog

Kristoffer Wigh-Poulsen tager livtag med motivation, kronologi og planlægning i historieundervisningen

Endnu en bacheloropgave fra København – Læreruddannelsen Zahle


Kristoffer Wigh-Poulsen er blevet færdig som lærer fra Læreruddannelsen Zahle, UCC, med en bacheloropgave om de udfordringer, der kan ligge i at få slavisk kronologi til at spille sammen med elevernes motivation.

Problemformuleringen er: Hvilke overvejelser kan historielæreren gøre sig i forbindelse med planlægning og gennemførelse af kronologiske forløb, der samtidig fremmer elevernes motivation?

Kristoffer Wigh-Poulsens bacheloropgave er den 18. opgave i årets konkurrence om historiebachelor-titlen.
Kristoffers BA-opgave

Jeanna Witte ser efter den sokratiske samtaleform i historieundervisningen

Årets sidste bachelorbidrag fra Læreruddannelsen Zahle, UCC.


Jeanna Irene Witte er færdiguddannet fra Læreruddannelsen Zahle i København. Hvis man blandt andet vil demokratisk dannelse i undervisningen og også vil sokratisk samtale – hvad så?

Jeanna Irene Witte omsætter sine intentioner i følgende problemformulering: Hvilke udfordringer kan læreren møde i forbindelse med historieundervisningen, der har til hensigt at styrke elevernes demokratiske dannelse?

Bacheloropgaven er sidste bidrag i konkurrencen om årets Bachelorpris i historie.
Jeanna Wittes bacheloropgave

Nationalt Videncenter for historie- og kulturarvsformidling i Jelling skal have chef nu

Pr. 1. januar 2014 går det nye videncenter igang.


Så er det alvor. Stillingen som chef for det nye nationale videncenter for historie og kulturarv skal besættes – og ansøgningsfristen en 19. november 2013.

Det er University College Lillebælt, der slår stillingen op. Tjek her selve jobopslaget.

Yderligere har Videncenteret allerede en en hjemmeside, hvor man også finder en en projektbeskrivelsefor den kommende chefs arbejde.

Optælling af antal mål i historieundervisningen

Jacob Christiansen tjekker spændingsfeltet mellem multikultur og en overvejende dansknational historiekanon

En historiebachelor fra Aarhus


Jacob Vind Christiansen er færdig som lærer fra Læreruddannelsen i Aarhus, VIA UC. Det blev han blandt andet med bacheloropgaven her i rygsækken.

Porblemformuleringen i opgaven er: Jeg vil undersøge og diskutere, hvordan man som kommende historielærer kan undervise ud fra et multikulturalistisk perspektiv på dannelse, når man samtidig skal forholde sig til historiekanonens store fokus på danske punkter.

Som alle bacheloropgaver her på HistorieWeb.dk indgår Jacob Vind Chrisitansens opgave i årets konkurrence om Bachelorprisen.
Jacob Christiansens bacheloropgave

Torben Hasling, København, tidligere Aarhus, skriver ind i krydsfeltet mellem identitet og flerkulturalitet

En historiebachelor om identitetsudvikling i skolen.


Et bidrag fra Læreruddannelsen i Aarhus, VIA UC, nemlig Torben Hasling Frandsens historiebachelor med titlen: "Identitet og kultur i den flerkulturelle skole".

Indholdsmæssigt tilhører Torben Hasling Frandsens opgave en relativ sjælden kategori, og selve problemformuleringen hedder: Hvilke udfordringer har historieundervisningen, når undervisningens mål er at styrke elevernes identitet og historiebevidsthed og undervisningen samtidig skal praktiseres i den flerkulturelle skole?

Opgaven indgår – som de andre i denne sæson, 2013, – i årets konkurrence på HistorieWeb.dk: Årets Historiebachelor.
Torben Haslings BA-opgave

Eva Berg bliver inspireret under et møde i Pædagogisk Råd på praktikskolen. Undervisningsdifferntiering?

En bacheloropgave fra Læreruddannelsen i Aarhus, VIA UC.


"Hvordan kan historielæreren styrke historiebevidstheden, identitetsudviklingen og den demokratiske dannelse hos elever i folkeskolens ældste klasser? Hvilken betydning har undervisningsdifferentiering i denne sammenhæng?"

Dette er problemformuleringen i Eva Bøttern Bergs historiebachelor.
Bemærk, at undervisningsdifferentiering er koblet til problemformuleringens dyre og tunge begreber og spiller en markant rolle i opgaven.

Yderligere indeholder Eva Bøttern Bergs bachelor en temmelig omfattende empiri.

Eva Bergs BA-opgave

J.Aa. Poulsen har kontakt til det nationale og kommende Videncenter i Jelling

Nyt fra etableringen af Nationalt Videncenter for kulturarv


Den politiske vedtagelse af, at der i Jelling skal etableres et nationalt videncenter for historieformidling og kulturarv, er så småt ved at få ben at gå på. En projektbeskrivelse er undervejs.

HistoieWeb.dk vil bringe projektbeskrivelsen, så snart den foreligger.

Her et forskræp til selve rammesætningen for centeret. Jens Aage Poulsen, lektor i Jelling, er pennefører i beskrivelsen af forudsætningerne for centeret.

Info om det nye videnscenter i Jelling

Nye Faghæfter skal på bordet nu – også historiefaghæftet fornys i 2014

Andreas Rasch-Christensen er en af de centrale kræfter i Undervisningsministeriets rammesætning for arbejdet.


Andreas Rasch-Christensen er forsknings- og udviklingschef i Aarhus på VIA, University College. Han er med i den såkaldte Mastergruppe, som i Undervisningsministeriet har fået til opgave at udarbejde et udkast til retningslinjer for det forestående ændringsarbejde af samtlige Fælles Mål-faghæfter. Herunder histoire.

Mastergruppens arbejde, som er afleveret til politisk vurdering, har titlen "Master for forenkling af Fælles Mål". Se retningslinjerne i den vedhæftede fil.

I løbet af efteråret 2013 går arbejdet igang for dansk og matematik – og hefter følger forenklingsarbejdet for de øvrige fag i skolen.

Principperne for forenklingen af Fælles Mål

Tilde Østbjerg har skrevet en af de sjældnere BA-opgaver – nemlig om udeskole i historieundervisningen

Et stadig mere påtrængende begreb; udeskole.


Tilde Østbjerg Jørgensen er blevet professionsbachelor fra Læreruddannelsen på Frederiksberg, Professionshøjskolen Metropol, med denne opgave om udeskole. Opgavens titel er "Udeundervisning som arbejdsform i historie".

Tilde Østbjerg Jørgensens analyse bunder i både det teoretiske og praktisk-pædagogiske med problemformuleringen:

Hvordan kan uderummet inddrages som læringsrum i historiefaget indenfor de strukturelle rammer folkeskolen stiller til rådighed i dag, og hvilke konsekvenser får inddragelsen af uderummet for historieundervisningen. Herunder en undersøgelse af, hvilke udfordringer lærerne oplever ved at praktisere udeskole i folkeskolen.

Tildes BA-opgave

Tobias Thomsen fra Hjørring forsøger at tage et fugleperspektiv på historiefagets aktuelle udfordringer

En overblikspræget bacheloropgave.


Tobias Thomsens historiebachelor er fra april måned 2013 – skrevet ved Læreruddannelsen i Hjørring, det vil sige UCN, University College Nordjylland.

Tobias Thomsen skriver om historiefagets forandringsprocesser, som også er opgavens titel, mens selve problemformuleringen er:
Hvordan kan jeg forstå de forandringsprocesser, der sker på historiefagets område? Og hvilke udfordringer stiller det mig overfor som lærer i historiefaget?

Tobias Thomsens BA-opgave