Kategori: Bacheloropgaver

Men hvordan? Han vil i hvert fald have bedre fat i elevernes livsverden – eventuelt via en tværfaglig tilgang. Samtidig er inklusions- og motivations-aspekter centrale aspekter i Benjamins opgave. 

Benjamin Westerfalck er færdig som lærer fra Københavns Professionsskole, KP. Med sit emne om historiefaget i en tværfaglig sammenhæng er han ude i et relativt sjældent emneområde for en historiebachelor.

Opgavens problemformulering er:
Hvad er potentialet ved tværfaglighed i undervisningen, og hvordan kan man med udgangspunkt i elevernes livsverden skabe en inkluderende historieundervisning? Hvilke fordele og udfordringer er der ved, at gruppearbejdet tager afsæt i elevernes interesser?

Selve bacheloropgaven her.

“Museumsbesøget – om at flytte skolen ud af skolen” er den finurlige titel på bacheloropgaven her fra Københavns Professions-højskole. Stine Juellund Sejersten Jeppesen er forfatteren.

Da Stine i praktikken får chancen for at tage sin 8. klasse med på Nationalmuseet og arbejde med udstillingen “Stemmer fra kolonierne”, slår hun til. Hvordan vil danske kolonihistorier fungere i forhold til i forvejen engagerede og mindre engagerede elever?

Opgavens problemformulering er:
Hvordan og hvorfor kan udstillingen ’Stemmer fra kolonierne’ på Nationalmuseet udvikle elever i 8. klasses historiebevidsthed og dannelse i faget historie? Og på hvilken måde kan museumsbesøg understøtte elevers læring og udvikling?

Stine Jeppesens historiebacheloropgave.

Hvordan er samarbejdet mellem skole og eksterne læringsmiljøer? Og hvad sker der med lærerens faglighed i mødet med det eksterne? Det er underoverskrifterne på Cecilie Guldbrandsens bacheloropgave.

Østfyns Museer har udarbejdet og indgået en undervisningsaftale med kommunerne Nyborg og Kerteminde. Samarbejdsaftalen hedder Mit Østfyn, og Cecilie Guldbrandsen kigger nærmere på den i sin bacheloropgave.

Selve problemformuleringen er:
Hvad gør Nyborg slot som institution for at videreformidle deres viden? Hvilken rolle spiller lærerens faglighed i mødet med den eksterne organisation? Hvilket samarbejde opstår i mødet mellem skole og museum, og virker det?

Cecilies bacheloropgave her.

“Fortiden er her!” – siger Amalie la Cour i titlen på bacheloropgaven. Eller er den? – spørger hun efter mødet med eleverne. Dét er starten på et tænke æstetik & kreativitet ind i historieundervisningen.

 

Nu færdig som lærer fra VIA University College i Silkeborg – og i opgaven her afprøver Amalie Thau la Cour en lidt anderledes historieundervisning. Hun vil have, at eleverne i undervisningen får forskellige æstetiske oplevelser. Hun vil have, at eleverne skal sanse!

Opgavens problemformulering hedder:
Hvordan kan arbejdet med æstetiske og kreative arbejdsprocesser styrke og videreudvikle elevernes historiebevidsthed på mellemtrinnet?

Tjek Amalies bacheloropgave her.

Jonas Burlund Jensen & Rasmus Reimann Jensen fra Københavns Professions-højskole – KP – er klar over, at historiefaget i praksis har visse udfordringer. Derfor opstår tanken om at se nærmere på projekt-arbejdets potentialer.

 

Jonas & Rasmus griber blandt andet fat i de klassiske principper for projektarbejde, og undersøger mulighederne i en konkret 7. klasse.

Bacheloropgavens problemformulering er:
Hvorfor og hvordan kan projektorienteret undervisning på 7. klassetrin styrke elevernes historiske kompetencer, samt hvilke krav denne orientering stiller til historielæreren?

Jonas & Rasmus’ bacheloropgave.

Katharina Telkamf Birch & Tobias Damhus Korsgaard er færdige fra KP – Københavns Professionshøjskole – med denne klassisk opbyggede bacheloropgave, som graver ned til fagets didaktiske rødder og spørger; hvorfor historie?

Katharina & Tobias stiller ikke kun tunge spørgsmål i jagten på et tydeligt formål med historiefaget. De giver også delvise svar. Blandt andet kommer historisk empati til at spille en central rolle.

Selve problemformuleringen hedder:
Hvad sker der når man i undervisningen, gennem forskellige læremidler, arbejder med historisk empati og inddragelse af elevernes livsverden?
Hvordan kan arbejdet med elevernes livsverden være med til at gøre faget tydeligt relevant, og hvilke problemstillinger kunne der være i dette?

Tobias og Katharinas bacheloropgave.

Mette Bendixen Viktor & Heidi Louise Svensson springer ud i det, når de vil skabe anderledes og sansende oplevelser for eleverne. De vil æstetiske læreprocesser, fordi det måske er en god vej til elevernes historieforståelse.

Igen en fin bacheloropgave fra VIA University College.
Tjek for eksempel Mette & Heidis referenceliste. Kan et besøg i Den Gamle By i Aarhus løfte historieundervisningen, så den reelt bliver spændende og undersøgende – og i sidste ende stimulerende for elevernes historiebevidsthed?

Problemformuleringen er:
Hvilke potentialer kan der være i at inddrage et besøg i ‘Den Gamle By’, når historielæreren igennem æstetiske læringsprocesser vil forsøge at stimulere elevernes forståelse af menneskers liv og
livsvilkår gennem tiden?

Mette & Heidis BA her.

Kan vi sætte eleverne i historiske dilemmaer, så det bliver en motivationel faktor i undervisningen? Dét er, hvad Nikolaj Florang kredser om samtidig med, at han er kompetencebevidst.

 

Nikolaj Florang Olsen er nu færdig som lærer fra Københavns Professionshøjskole, KP. Læg mærke til, at han i bacheloropgaven også inddrager scenariebegrebet.

Problemformuleringen: Hvordan kan dilemmaspillet bidrage til elevernes motivation og historiske tænkning? Og kan arbejdet med scenariebaseret undervisning styrke elevernes 21. århundredes kompetencer?

Her er Nikolajs bacheloropgave.

Det er nu ikke for billedernes egen skyld, at Jesper Theis Andersen kunne ønske flere fotos i undervisningen. Som det fremgår af problemformuleringen, er det et spørgsmål om den mulige sammenhæng mellem anvendelsen af fotos og elevernes deltagelse.

Jesper Theis Andersen fra UC Lillebælt har skrevet en dejlig bachelor, hvor han tydeligt er fokuseret hele vejen igennem. Nedenfor et link til opgaven.

Problemformuleringen i Jespers opgave er: Bidrager brug af fotos i historieundervisningen til større mundtlig deltagelse blandt eleverne i forhold til tekstbaseret undervisning?

Jespers historiebachelor.

Men hvad vil det egentlig sige, at man kan have en undersøgende og problemorienteret tilgang til historieundervisningen? Det siger Karoline og Lise noget om samtidig med, de foretager en komparativ analyse af udvalgte læremidler med hensyn til fagsynet.

Begge er nu færdige som lærere fra Absalon UC i Roskilde. Og deres opgave er båret af en stribe interessante arbejdshypoteser, som systematisk gennemarbejdes.

Karoline & Lises problemformulering lyder i sin helhed:
Hvorledes er den undersøgende og problemorienterede tilgang repræsenteret i udvalgte læremidler i historie i folkeskolen, og i hvilken udstrækning kan denne tilgang have medindflydelse på lærernes organisering af undervisningen, aktiviteterne samt elevernes
læringsudbytte?

Tjek selve BA-opgaven her.