Andreas Henry Kruse bliver lidt rystet i de første vaskeægte historietimer i skolen

Man kan spille død, kæmpe eller flygte. Andreas kæmper – og det handler hans BA om.

Andreas Kruse forsøger i den konkrete undervisning at sadle om. Hans problemformulering er:
Hvilke muligheder ligger der i den narrative tilgang til historieundervisningen i forhold til opfyldelse af forenklede fælles mål for faget historie 3.–4. klasse, og hvad betyder udgangspunktet i den nære, identitetsskabende undervisningsmetode for elevernes faglige udbytte?

Andreas Kruse har udarbejdet sin bacheloropgave på Læreruddannelsen Zahle, UCC.

Andreas’ BA-opgave

Connie Gorell Nielsen forfølger i sin bacheloropgave elevernes lyst til historiefaget…

Connie Gorell er nu færdig fra professionshøjskolen UCSj, Campus Roskildes læreruddannelse.

I opgaven koncentrerer Connie Gorell sig blandt andet om begreberne motivation og lærerrolle – og samtidig gør hun sine bud på en mere animerende historieundervisning konkrete via et emne om Den kold Krig.

Problemformuleringen hedder:
Hvorfor er det så svært at skabe interesse for historiefaget i udskolingen? Hvordan laver man et undervisningsforløb, der skaber lysten samt udvikler folkeskolens mål hos elever i 7. klasse gennem undervisning i “den kolde krig”?

Connies BA-opgave

Hvorfor fordamper elevernes motivation for historiefaget – spørger Jannick Thorøe

Jannick Thorø er nu lærer fra læreruddannelsen Blaagaard/KDAS – UCC

Hvilke årsager ligger der til grund for, at elever i udskolingen mister motivationen for historiefaget og hvilken rolle spiller materiale og metoder i dette problem? Hvordan kan jeg som kommende historielærer forhindre eleverne i at miste motivationen til historiefaget?

Dette er selve problemformuleringen i Thorøs bacheloropgave, hvor han diskuterer og belyser den klassiske udfordring i historieundervisningen.

Jannicks BA-opgave

Anne Conrad-Petersen er ny historiebachelor fra Zahle – med et ganske særligt emne på programmet

En histoirebachelor fra UCC – University College Capital – i København.


Anne Conrad-Petersen lader sig inspirere – eller udfordre – af eleverne, som klart udtrykker, at historie er et kedeligt fag. Hvis det ikke er eleverne, som er forkerte på den, er det så formålet med faget? Eller er det måden, vi underviser på?

Problemformuleringen hedder:
1. Hvad er min opfattelse af formålet med historieundervisningen i folkeskolen?
2. Hvorfor bør man prioritere dybde frem for bredde?
3. Hvordan kan man evaluere elevernes udbytte af en dybdegående undervisning?

Anne Conrad-Petersens bacheloropgave er ikke klassisk struktureret.
Annes BA-opgave

Amanda Nihøj er med sin dugfriske historiebachelor stdieårets første bidrag til den store bachelorkonkurrence

Et sjældent bidrag om realtionerne mellem udeskole og begrebet om historiebevidsthed.


Amanda Mücke Nihøj – i maj måned 2015 bachelor fra Læreruddannelsen Zahle, UCC – er interesseret i at finde ud af, hvorfor udeskole generelt er en god ide? Specifikt bliver diskussionen set i forhold til historiebevidsthedsbegrebet.

Problemformuleringen er derfor: Hvorfor skal vi undervise eleverne uden for? Hvordan kan udeskolen bruges i arbejdet med lokalhistorie til at fremme elevernes historiebevidsthed? Og hvad er lærerens rolle?!

Amandas opgave er klassisk opbygget.

Amandas BA-opgave

Henriette Enevoldsen er 2014-årets vinder i HistorieWebbens bachelorkonkurrence – STORT TILLYKKE

Igen en vinderopgave fra UCL, Professionshøjskolen Lillebælt.


Henriette Aaby Enevoldsen har færdiggjort sin læreruddannelse fra Læreruddannelsen i Jelling og arbejder til daglig på Juelsminde Skole.
Med bacheloropgaven i historie gik Henriette i mål som suveræn vinder af årets bachelorpris, som hun fik overrakt på forlaget Gyldendal den 27. november i år. Se Gyldendals pressemeddelelse.

Der var i konkurrencen i år en lang stribe meget kvalificerede BA-opgaver, såopløbet var reelt hårdt. Se
HistorieWeb.dks tidligere omtale af Henriette Aaby Enevoldsens bacheloropgave. Se også Folkeskolen.dks omtale af Henriettes bachelorsejr – og Lærerprofessionen.dks resumé af selve opgaven.

Hjertelig tillykke fra HistorieWeb.dk!
2014-vinderopgaven
Forlaget GYLDENDALs pressemeddelelse om Årets Historiebachelor

Lene Larsen har selv været der – og ser nu lokalhistorie som et stort uudnyttet potentiale i undervisningen

Endnu en historiebachelor fra Læreruddannelsen Zahle, UCC.


Lene Snedker Hedegaard Larsen kan konstatere, efter telefoninterview med 37 historielærere, at brugen af lokalhistorie i historieundervisningen er uhyre sjælden. For ikke at sige ikke-eksisterende. Men hvorfor er det sådan, når lokalhistorie formentlig kan løfte elevernes engagement?

Det undersøger Lene S.H. Larsen nærmere med baggrund i denne problemformulering:
Hvordan kan man i arbejdet med lokalhistorie i udskolingen fremme kvalificeringen af elevernes historiebevidsthed?
Lena BA-opgave

Yasemine Tuncel tager fat i et tabuområde nemlig emnevalg i forhold til etnicitet

Kan man tillade sig at gå uden om bestemte emner?


Yasemine C.T. Tuncel er lærer fra Læreruddannelsen Zahle, UCC i København. Bacheloropgaven er blevet færdig med titlen: Forforståelser og identitet i historiefaget.

I opgaven forsøger Yasemine C.T. Tuncel blandt andet at diskutere, i hvilken udstrækning det kan være diskutabelt at fravælge bestemte emner og bestemt stof på grund af hensyntagen til mindretalsetnicitet?

Selve problemformuleringen lyder:
Hvor stor en rolle spiller elevernes forskellige forforståelser i forhold til lærerens udformning af historieundervisningen og hvordan kan historiefaget bidrage til at fremme elevens identitetsudvikling?
Yasemins BA-opgave

Kim Johansen holder krudtet tørt og tungen lige i munden mens han diskuterer fagets kanon

En bacheloropgave fra Læreruddannelsen i Hjørring, UCN.


Kim Johansen er udfordret af historiekanonens eksistens i historieundervisningen – og han benytter sin bacheloropgave til at undersøge udfordringens karakter i forhold til begrebet demokratisk dannelse. Opgaven har titlen: Historiekanon – en nitte eller en gevinst for demokratiet?

Derfor er Kim Johansens problemformulering: Med udgangspunkt i en diskussion af hensigten i historiekanonen vil denne opgave analysere og vurdere fordele og ulemper ved at arbejde med historiekanon med henblik på at udvikle elevernes historiebevidsthed og demokratiske dannelse.
Kims Bacheloropgave

Susann Mørch må efter 4.års-praktikken opsøge en historielærer for at høre, hvad der egentlig skal til?

I selve praktikken kom der nemlig ikke historieinteresse på banen hos eleverne.


Susann Mørch er nu færdig som lærer fra UCC, Læreruddannelsen Zahle midt i København – det er sket med denne bacheloropgave med titlen Motivation, læring og historisk fortælling.

Efter praktikken forsøger Susann Mørch at finde ud af, hvad de i praktikgruppen måske skulle have gjort, mens praktikken stod på. Den historiske fortælling som didaktisk metode kommer til at stå centralt i overvejelserne.

Problemformuleringen lyder: Hvordan kan læreren tilrettelægge undervisningen i historiske fortællinger sådan, at denne i høj eller nogen grad fremmer elevernes motivation og læring?
Susanns BA-opgave