Christopher Dissing har afsluttet lærereksamen fra Aalborg med en historiebachelor om kronologiens rolle i undervisningen

Dissing tager udfordringen med den absolutte kronologi op.


Hensigten med denne opgave er at undersøge – skriver Chirstopher Dissing i sin opgave – hvordan en hybrid af begge fagsyn, kombineret med John Hatties teorier om effektiv feedback og synlige mål i undervisningen, kan styrke elevens sammenhængsforståelse, handlekompetence og kronologiske overblik af historien.

Selve problemformuleringen i bacheloropgavenhedder:
Kan læreren, med afsæt i den feedback han modtager fra eleverne gennemføre undervisningen i historie, således at eleverne tilegner sig et relativt såvel som et absolut kronologisk overblik i relation til historiefagets formålsparagraf?


Christophers bacheloropgave.

Camilla Vestbjerg er færdig som lærer med en bacheloropgave om undervisningsdifferentiering

Igen en opgave fra Læreruddannelsen i Skive – VIA Universty College.


Camilla Kock Vestbjerg forbinder sin konkrete historieundervisning i skolen med en diskussion om effekten af undervisningsdifferentiering. Undervisningen er på mellemtrinnet, og det foregår i 4.årspraktikken på en meget lille skole.

Problemformuleringen er: Med udgangspunkt i mit undervisningsforløb i historie på hold 3, vil jeg undersøge hvilken betydning undervisningsdifferentiering har for udviklingen af elevernes historiebevidsthed og hvilken betydning det har i et dannelsesperspektiv?


Camillas bacheloropgave.

Louise Martens er færdiguddannet fra Skive – og hun vil have både motivation, differentiering og kvalitatitvt gruppearbejde

Historieundervisningen skal ikke være kedelig men motiverende og berigende, siger Louise.


Louise Amalie Martens – professionshøjskolen VIA, Læreruddannelsen i Skive – husker og finder stadig kedelig historieundervisning, som eleverne ikke bliver klogere af. Men hvad skal der til? Kan kvalitativt gruppearbejde være en god, differentierende og motiverende vej?

Hvilken effekt har gruppearbejde på elevernes motivation i faget historie, samt er gruppearbejdet med til at øge elevernes historiebevidsthed?…spørger Louise Martens derfor om i sin bacheloropgave.

Louises bacheloropgave

Claus Sørensen Møller fra Skive skriver bachelor om udfordringer med stille elever og klasser

Hvordan skabe engagement via god klasseledelse?


Claus Sørensen Møller er netop blevet færdig med lærerstudiet fra Læreruddannelsen i Skive – VIA Aarhus.

I sin bacheloropgave lader han sig udfordre af praksiserfaringerne, som fortæller om store forskelligheder blandt eleverne.

Det bliver til problemformuleringen:
Hvilken form for undervisning skal jeg lave som vil kunne fungere i en klasse, hvor klassekulturen er meget stille og inaktiv? Hvilken form for undervisning kan jeg lave der motiverer til at acceptere det at være anderledes, engagerer og skaber deltagelse i timen på tværs af fagligt niveau, og hvilke krav stiller det til min klasseledelse?

Claus S. Møllers BA-opgave

Linda Olsen koncentrerer sig om at diskutere noget så sjældent som lektier i historieundervisning

En af årets BA-bidrag fra Læreruddannelsen i Skive.


Ja, det er sjældent, at HistorieWeb.dk kan formidle en bacheloropgave om elevernes arbejde med lektier som en del af skolearbejdet, men det sker her med Linda Olsens opgave fra VIA, Læreruddannelsen i Skive.

Problemformuleringen hedder: Hvordan begrunder vi vores anvendelse af lektier i folkeskolen? Og hvordan kan vi hjælpe eleverne til at få et større udbytte af lektierne i historiefaget?

Linda Olsens opgave indgår i årets konkurrence om bachelorprisen.

Lindas bacheloropgave

Rikke Weng-Ludvigsen er i sin bachelor optaget af den lokale pløjemark som læringsramme i historie

Interessant opgave fra University College Syddanmark.


Allerede med Rikke Weng-Ludvigsens titel på sin bacheloropgave får man indtryk af noget anderledes: Kontekster i elevernes livsverden, som afsæt for læring.

Indholdet af opgaven rammes ind af problemformuleringen, som hedder:
Hvordan kan forskellige kontekster få betydning for elevens læring i forbindelse med kanonpunktet ”Ertebøllekulturen” i historie? Specielt vil der blive set på mulighederne, som en lokal pløjemark kan give en 5. klasse og hvad en lokal strand direkte ved vadehavet kan give eleverne i 2. klasse, hvis målet med undervisningen retter fokus på konteksters betydning for læring med fagtekster om stenalderredskaber som specifikt indhold.

Rikke Weng-Ludvigsens BA-opgave indgår i årets historie-bachelorkonkurrence.

Rikkes bacheloropgave

Andreas Brink er i sin bacheloropgave optaget af, hvordan film i historieundervisningen kan bruges fornuftigt

Endnu en bacheloropgave fra Professionshøjskolen Metropol.


Andreas Brink Larsen er ved at være færdig som lærer fra Professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg i København.
Her er hans bachelorprojekt om "Brugen af film i historieundervisningen" fra begyndelsen af 2014.

Opgavens ambitiøse problemformulering er: Hvordan bruges filmmediet fyldestgørende i historieundervisningen, og som læringsmiddel – og hvordan kan det være med til at skærpe elevernes kritiske sans samt historiebevidsthed?

Bacheloropgaven indgår i årets konkurrence om bedste historiebachelor!
Andreas' bacheloropgave i historie

Mia Gregersen er ved at gøre sig færdig som lærer fra Zahle – og skriver BA om visuelle læremidler

Motivation, visuelle læremidler – og historiebevidsthed er på programmet i bacheloropgaven her.


HistorieWeb.dk bringer her en frisk BA-opgave om motivation i historieundervisningen – skabt via visuelle læremidler. Det er Mia Gregersens bacheloropgave, Læreruddannelsen Zahle (UCC), fra maj måned 2014.

Problemformuleringen hedder: Kan historielæreren fremme elevernes motivation gennem visuelle læremidler og samtidig kvalificere deres historiebevidsthed i undervisningen?
Mias bacheloropgave

Stefanie-og-Malene har skrevet bacheloropgave sammen – om historiebevidsthed og faglig skrivning i historie

Opgaven beskriver et såkaldt Matchpolprojekt med Arbejdermuseet i København.


Stefanie Simonsen (tv) & Malene Hjortboe Andersen er ved at gøre deres læreruddannelse ved Professionshøjskolen Metropol færdig. De har skrevet bacheloropgaven i fællesskab – og er gået til eksamen hver for sig.

Et matchpol-projekt er et særligt projekt, som Metropol på Frederiksberg tilbyder sine studerende. Her har Stefanie Simonsen og Malene Hjortboe Andersen arbejdet snævert sammen med Arbejdermuseet.

Bacheloropgavens problemformulering er: Hvordan kan elevernes historiebevidsthed styrkes gennem faglig skrivning i historieundervisningen med museet som kontekst?

Også bacheloropgaven her indgår i årets HistorieWeb.dk-konkurrence om titlen som årets bedste BA-bud.

Pigernes fælles BA-opgave

Christopher Haim spiller ud som sæsonens første deltager i bachelorkonkurrencen med en BA om rollespil og simulering

Christopher Haim er studerende på Frederiksberg i København.


Sæsonen 2014 på HistorieWeb.dk åbner med Christopher Haim Jakobsens historiebachelor af den lidt mere sjældne karakter; rollespil og simulering i historieundervisningen.

Problemformuleringen er: I hvilke omfang kan brugen af rollespil og simulering styrke elevernes læring og forståelse for historiske begivenheder og kan dette kvalificeres som en brugbar metode i historieforståelse og tilegnelse?

Christopher Haim læser ved Institut for Skole og Læring på Professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg.
Christopher Haim Jakobsens BA-opgave