Kategori: Bacheloropgaver

Hypotesen hos Uzuner er, at det faktisk kan nytte for både motivationen hos eleverne og for selve deres udbytte af undervisningen, at lokalområdet kommer på banen i indholdet.

 

Tugba Uzuner er her i sommeren 2020 blevet færdig fra Københavns Professionshøjskole, KP, Campus Carlsberg. Det er hun blevet med denne bacheloropgave, hvor hun bevidst får de historiske spor fra elevernes hverdag ind i (praktik)undervisningen. 

Problemformuleringen er: Hvordan kan lokalhistorie, i historieundervisningen, med henblik på folkeskolens lokalområde, motivere eleverne samt øge elevernes udbytte af undervisningen?

Læs Tugba Uzuners BA-opgave her. 

Peter Lund Madsen (tv) & Jonas Løchte Taylor udvælger tre grundbøger til begyndertrinnet – og tjekker dem grundigt på baggrund af sproglige kriterier.

Peter Lund Madsen & Jonas Løchte Taylor etablerer en model for en såkaldt tilgængelighedsanalyse – og anvender den systematisk og ‘nådesløst’ på de udvalgte analoge begyndermaterialer. Alt sammen i et forsøg på at anlægge et elevperspektiv på grundbøgerne.

Opgavens problemformulering hedder: Hvilke elementer i læremidlets tilgængelighed kan gøre det vanskeligt for eleverne i historie at skabe forståelse og mening ud fra et sprogbaseret udgangspunkt?

Tjek Peter & Jonas’ bacheloropgave her.

Det gælder elever med autisme spektrum for-styrrelse, også kaldet ASF. Opgaven afdækker, hvordan der undervises ift historiebevidsthed på en specialskole. Hvilke ud-fordringer har eleverne?

Rikke Eliasens opgave har særlig fokus på de vanskeligheder, som kaldes ‘central kohærens’ . Hun undersøger, hvordan lærerne støtter eleverne i deres udfordringer, og hun giver flere bud på, hvordan det kan gøres.

Selve problemformuleringen er: Hvordan kan jeg som lærer undervise i historie inden for specialområdet for elever med autismespektrum-forstyrrelser, således at elevernes historiebevidsthed øges?

BA-opgaven kan ses her.

Kristian Krogsgaard Larsen lader sig inspirere af et ganske særligt historielokale i den sidste af praktikkerne – hvad sker der med eleverne, når de faktisk anvender og er tættere på artefaktorer – mere end normalt?

Krisitan Krogsgaard Larsen er færdig fra Campus Frederiksberg, Københavns Professionshøjskole. I både teori og empiri lægger han i bacheloropgaven vægt på, at elevernes arbejde trækker i æstetisk retning – her altså i retning af kreative og skabende læreprocesser.

Problemformuleringen er: Hvordan kan æstetiske læreprocesser, med fokus på genstande, motivere og udvikle historiebevidstheden hos mellemtrinselever i folkeskolen?

Her er Kristians BA-opgave.

Makkerparret Tobias Pedersen (t.v.) og Jonathan Friis Hviid Løgstrup tager livtag med en klassisk diskussion om tværfaglighed – men gør den fagspecifik for historie.

Tobias Pedersen & Jonathan Friis Hviid Løgstups problemformulering er: Vi vil undersøge muligheder og udfordringer ved at tilrettelægge tværfaglig undervisning for at styrke elevers historiebevidsthed.

De når bredt ud med svaret på problemformuleringen – og de udarbejder tillige en didaktisk planlægningsmodel på baggrund af undersøgelseserfaringerne.

Bacheloropgaven kan læses her.

Anton Brun Møller & Karin Elisabeth Nielsen ser ikke kun historielærerne i kortene, men også museerne, som modtager eleverne.

Anton Brun Møller & Karin Elisabeth Nielsens problemformulering hedder: Hvilke potentialer og udfordringer ser lærerne i at benytte museernes tilbud i udviklingen af elevernes historiebevidsthed, og hvordan forholder et kulturhistorisk museum, som Arbejdermuseet, sig til lærernes hverdag i planlægning af deres undervisningstilbud?

Undersøgelsen i bacheloropgaven sker empirisk på baggrund af lærerinterviews og et interview med den undervisningsansvarlige på Arbejdermuseet i København – samt analyse af et forløb på museet.

Tjek BA-opgaven her.

Caroline Pontoppidan Vest er færdig som lærer fra VIA i Aarhus, og i bacheloropgaven vover hun et øje ved sagligt og seriøst at tjekke historie-lærernes bevidsthed.

Dét, som hypotetisk rumsterer hos Caroline Pontoppidan Vest er, at historielæreres bevidsthed formentlig har mere eller mindre direkte betydning for deres elevers udvikling af historiebevidsthed. Men hvilken betydning?

Selve problemformuleringen: Jeg vil undersøge historielæreres holdninger til historiefaget og undervisningen, med henblik på at diskutere, hvilke betydninger disse har for elevers udvikling af historiebevidsthed.

Selve bacheloropgaven.

Titlen på Emils bacheloropgave er “Potentialer og udfordringer ved BiU-aktiviteter i historieundervisning” – helt dækkende for opgaven.

Emil Elias Kjærgaard Gørløv sejler direkte ind i farvandet, hvor vi ser historiefaget som bogligt og stillesiddende og ser på, om bevægelsesaktiviteter kan skabe positiv energi – set med lærerøjne.

Problemformuleringen er:
Hvordan oplever historielærere i folkeskolens 4. – 9. klasser potentialer og udfordringer i relation til at integrere bevægelse i historieundervisningen?

Emils bacheloropgave kan læses her.

Bacheloropgaven er en undersøgelse af, om direkte medindflydelse på historieundervisningens indhold i Sifs 5. klasse rykker ved nogen eller noget rent motivationsmæssigt?

Sif Thingvad Olsen ved, at det kan knibe med elevernes interesse for historieundervisningen – og samtidig lader hun sig positivt provokere af begrebet ‘medansvar’ i skolens formålsparagraf.

Derfor undersøger hun medindflydelsens muligheder med denne problemformulering:
Hvilke fordele og ulemper er der ved, at elever i en 5. klasse får medindflydelse på indhold i historieundervisningen? Og hvorledes vil 5. klasses elever håndtere direkte medindflydelse på indhold?

Læse Sif Thingvad Olsens bacheloropgave her.

Dennis Yetik har tydeligvis på fornemmelsen, at læreren er central i spørgsmålet om en vellykket interkulturalitet i historieundervisningen – hvor både minoritetselever og majoritetselever skal blive styrket.

Hvad skal der til, for at interkulturaliteten bliver styrket? Og hvor er læreren henne i det spørgsmål? Dennis Yetiks konkrete problemformulering er:
Hvordan forstås og implementeres interkulturel didaktik hos historielæreren i folkeskolen og hvorvidt oplever læreren dette påvirker elevernes kulturelle forståelse af hinanden?

Opgaven påvirker også Yetik selv, så han eksplicit kan reflektere over sin kommende rolle som ikke-monokulturel skolelærer.

Her er Dennis Yetiks bacheloropgave.