Kategori: Bacheloropgaver

Emil Keldmann bliver lidt Covid 19-begrænset i sin empiriindsamling, men det forhindrer ham ikke i, at gå efter de kreativt skabende metoder i historieundervisningen.

Mindre tekstarbejde, mindre læsning i historie. Elever skal gå på opdagelse i historien, dykke ned i den, føle den – og ikke bare læse om den, siger Emil Keldmann blandt andet. Derfor drøfter han empatisk udviklende, æstetiske læreprocesser. Det sker ud fra problemformuleringen:

Hvorfor skal man som historielærer benytte sig af æstetiske læreprocesser i undervisning, og hvilken betydning har æstetiske læreprocesser for elevens udvikling af historisk empati, viden om historiebrug samt scenariekompetencer?

Tjek Emil Keldmanns BA-opgave

Vi ved, at evaluerings-metoder kan have styrende effekt på undervis-ningen, men her er det en særlig før & efter-metode, Bjarke Kristensen efterprøver i praksis. Og i teorien.

I den københavnske museumsverden støder Bjarke Kristensen på evalueringsmetoden Personal Meaning Mapping. Det er denne metode, han analyserer, diskuterer – og endelig argumenterer for, hvordan den kan anvendes på tre forskellige måder.

Selve problemformuleringen hedder: Hvad skal eleverne i den danske folkeskole lære i historiefaget? Og hvordan kan man bruge evaluering som værktøj til at understøtte dette syn på faget?

Tjek Bjarkes bacheloropgave her

.

Spørgsmålstegnet i overskriften indikerer, at inklusionen netop er sat til diskussion i Betül Yasars historiebachelor. Men vikingetiden? Hvad har vikingetiden med minoritetsdiskussionen at gøre?

Betül Yasar har udarbejdet sin bachelor ved KP, Københavns Professionshøjskole (Campus Carlsberg). Selv om udgangspunktet i opgaven er, at inklusionen i historie ikke fungerer godt nok, så er det intentionen, at ‘minoriteter’ skal og kan inkluderes.

Problemformuleringen hedder:
Hvordan kan man som historielærer inkludere minoritetselever i historiefaget samt fremme elevernes interesse og motivation for faget?

Se Betül Yasars historiebachelor her.

Emma Wiskerchens titel på bacheloropgaven er ‘Historiske fortællinger i historieundervisningen’. Man skulle tro, at det var et helt almindeligt emne i en historiebachelor på læreruddannelsen. Men det er det mærkeligt nok ikke.

Emma Wiskerchen er blevet færdig i sommeren 2020 fra UCN, University College Nordjylland – campus Hjørring. Dermed er Hjørring og Vendsyssel utvivlsomt blevet en dygtig lærer rigere. Emma kommer varieret og nuanceret omkring den historiske fortællings potentialer og begrænsninger. Og hun perspektiverer til elevernes historiebevidsthed.

Opgavens problemformulering hedder:
Hvilke potentialer og udfordringer indeholder den historiske fortælling i undervisningen med henblik på elevernes læring og motivation, og hvordan kan jeg som underviser anvende fortællingen til at koble undervisningens indhold til elevernes livsverden og derigennem videreudvikle deres historiebevidsthed?

Emma Wiskerchens BA-opgave

Mens du skriver bacheloropgave, er det en vanvittigt uheldig situation, at professionshøjskolernes biblioteker er lukkede. Også alle andre studiebiblioteker samt folkebiblioteker er lukkede indtil videre. Hvad så?

Heldigvis har nogle af bibliotekerne etableret former for nødhjælp. Tak for det.
Her på sitet – HistorieWeb.dk – er der som bekendt en lang stribe rigtig gode bacheloropgaver i historie. De manglende referencesøgninger og referencetjek, som du ikke kan foretage på biblioteket, kan du eventuelt foretage i disse opgaver? Med respekt og seriøsitet, selvfølgelig. Blot en spinkel mulighed.
Du er velkommen. Held & lykke!

Så blev årets prisvinder fundet, og det er Amalie Thau la Cour med en opgave om det æstetiske perspektivs muligheder i historieundervisningen. Kæmpe tillykke til Amalie, som udover hæder og ære også modtager 6.000 kroner i præmie fra forlaget Gyldendal!

 

Amalie Thau la Cour er færdig som lærer fra læreruddannelsen i Silkeborg – Professionshøjskolen VIA – i sommeren 2019. Og nu er hun løbet med prisen som årets bedste historiebachelor! 

Ved en reception på Gyldendal den 4. december 2019 blev Amalie hædret, og en pressemeddelelse fulgte op begivenheden med en omtale af opgavens indhold. Selve opgaven ligger på HistorieWeb.dk. 

Journalist Andreas Brøns Riise har omtalt receptionen og Amalies tanker på Folkeskolen.dk. 

Kæmpe tillykke, Amalie!

Faktisk har Anja Kirke-gaard – fra University College Lillebælt – en hypotese om tegningers positive effekt i historie – og benytter bacheloropgaven til at efterprøve hypotesen. På mellemtrinnet.

Overordnet er opgavens titel: En æstetisk tilgang til historiefaget.
Elevens selvproducerede tegning. Anja vil reelt styrke elevernes refleksionsniveau i et historiefag, som er – eller bør være – mindre faktaorienteret. Kan hun med tegningerne og diskussionen af dem skabe større indlevelse, forståelse og erkendelse?

Bacheloropgavens problemformulering hedder:
Hvordan kan man styrke elevers kompetencer i historiefaget gennem en æstetisk tilgang med fokus på selvproducerede tegninger?

Anja K.K. Kirkegaaards bacheloropgave.

Men hvilken del af undervisningens praksis handler det om? På sin vis noget temmelig fundamentalt; hvordan er undervisningen indholdsmæssigt struktureret?

Theis Rønn Nørgaard ser sin bacheloropgave som en slags pilotundersøgelse af lærernes intentioner og praksis i historie, og han spørger, om denne virkelighed – med større udbytte – kunne struktureres anderledes?

Theis’ problemformulering:
Kan elevernes historiebevidsthed styrkes ved at arbejde temabaseret med historie og gennemgå disse temaer på flere taksonomiske niveauer gennem elevernes skolegang?

Her er selve bacheloropgaven.

Mathilde Reimer Østergaard er færdig fra Københavns Professions-højskole med denne BA-opgave, hvor fokus især er på diskussionen af relevante bevægelses-aktiviteter i historie-undervisningen på mellemtrinnet.

Bevægelse i grundskolen er som bekendt et lovkrav jævnfør §15 i Folkeskoleloven. Også i historie. Mathildes praktikerfaringer åbner hendes øjne for den begrænsede indsigt på området.

Derfor kommer problemformuleringen til at hedde:
Hvorfor integrere faglige bevægelsesaktiviteter i historieundervisningen på mellemtrinnet, og hvordan kan disse didaktiske tiltag tilgodese elevernes forskellige læringsforudsætninger og fremme elevernes alsidige udvikling?

Mathildes bacheloropgave er her.

Det er Jonas og Sebastians mål, at eleverne ‘samtaler historie’ og ‘snakker historie’, mens de arbejder på klassen eller i grupperne. Men kan de det? Og kan man i givet fald måle på det?

For eksempel er det en absolut interessant og relevant diskussion, i hvilken udstrækning den faglige begrebsverden reelt har gennemslagskraft i elevernes mundtlighed? Anvender eleverne de faglige begreber?

Jonas’ og Sebastians problemfelt er dog bredere:
• Hvilke undersøgelser kan man lave, for at måle elevernes læringsudbytte i undervisning med fagsprogligt fokus?
• Hvordan kan vi understøtte elevernes læring gennem arbejdet med den sproglige dimension i historieundervisningen, i klasser med læsevanskeligheder?
• Hvorfor kan Olga Dysthe’s artikel om det flerstemmige og dialogiske klasserum, alene, ikke fyldestgørende understøtte historieundervisningens læringspotentiale?

Selve bacheloropgaven.