Kategori: Bacheloropgaver

Opgaven bliver udarbejdet på Københavns Professions-højskole (= UCC & Metropol) i foråret 2018. Dét, som trigger Matilde Andersen, er de øjensynlige vanskeligheder med inklusionen i skolen. Hvad kan vi egentlig klare i historiefaget?

Problemformuleringen rummer således ikke kun en generel inklusionsdiskussion, men omfatter i høj grad også konkrete hvordan-aspekter:
Kan historiefaget bidrage til et mere inkluderende læringsmiljø? Og hvordan kan et fokus på klasseledelse, anerkendelse, multimodale læremidler og aktører bidrage til dette?

Det er interessant, at opgaven blandt andet konkluderer, at det er “et stort og rungende ja til at historiefaget kan bidrage til et mere inkluderende læringsmiljø.”

Matilde Juhl Raae Andersens BA

 

Anna Cecilie Olsen er modig og atypisk i sit emnevalg, når hun går tæt på “Kulturfagets fremtid i skolen”. Anna skal således forholde sig til historiefagets rolle i en tværfaglig sammenhæng.

Bacheloropgaven er udarbejdet til sommereksamen 2018 på VIA i Aarhus, hvorfra Anna Cecilie Olsen nu er lærer. Diskussionen af fagets status i tværfagligheden kobles i problemformuleringen til tunge emner som dannelse, motivation og historiebevidsthed:

Hvordan arbejder læreren med historiefaget som en del af et tværfagligt kulturfag, så man styrker elevernes almene dannelse, og hvad betyder kulturfagskonstruktionen for elevernes motivation for faget samt for udviklingen af deres individuelle historiebevidsthed?

Anja Olsens historiebachelor

Ja, fordi Andreas Johannessens bachelor bogstaveligt handler om de demokratiske dannelsesmuligheder (på mellemtrinnet). Nej, fordi opgaven vil påvise mulighederne via begreberne kildekritik og kausalitetsforståelse, hvilket er en sjældnere kobling.

Med bacheloropgaven er Andreas Johannessen i sommeren 2018 blevet færdig som lærer fra VIA i Aarhus. Opgavens problemformulering er:

Hvordan kan kildekritik og kausalitetsforståelse styrke elevernes demokratiske dannelse, og hvordan kan man som historielærer arbejde med kildekritik og kausalitet som redskaber til demokratisk dannelse på folkeskolens mellemtrin?

Andreas Johannessens bacheloropgave

Daværende UCC – nuværende Københavns Professionshøjskole (KP) – har tommelfingrene opad, da Nina E. Larsen gennemfører en temmelig omfattende spørgeskemaundersøgelse om eleverne som fortidsbrugere – set gennem etniske briller. Bruger vi faget godt nok?

Skal historiefaget eventuelt ændres til et medborgerskabsfag, som partiet Alternativet har formuleret det, eller fungerer faget faktisk efter hensigten i bred forstand? Det er en del af dét, som Nina Ettrup Larsen undersøger og diskuterer.

Problemformuleringen hedder: Hvordan oplever elever deres rolle som fortidsbrugere, herunder hvilke forskelle kan der identificeres i historiebrugen blandt elever med forskellig nationalhistorisk ballast, og i hvilke sammenhænge kan historiefaget fra et elevperspektiv ses som alment dannende?

Nina Ettrup Larsens BA-opgave

 

…fordi Betina Sigsgaard Fiskers bacheloropgave fra University College Nordjylland er aldeles relevant i den historiedidaktiske diskussion – med titlen: Er historiefaget stadig kedeligt?

Mest almindeligt vil svaret formentlig gå i retning af: Tja, historiefaget virker normalt lidt kedeligt for eleverne. Men Betina Sigsgaard Fisker vil undersøge det svar.

Med en stribe konkrete underspørgsmål hedder hendes overordnede problemformulering: Hvad er elevernes syn på historiefaget i 7.-9. klasse i folkeskolen, og hvordan har det udviklet sig siden Jens Aage Poulsens undersøgelse i 2009? Betinas bacheloropgave tager således udgangspunkt i en tidligere undersøgelse. Og hendes svar kan overraske.

Betina Fiskers bacheloropgave

“Kildekritiske elever – demokratiske borgere” er bacheloropgavens titel. Kasper F. Eriksen & Rasmus B. Jensen ser kritisk på skolens kildekritiske tilgange men fastholder muligheden for relationerne til elevernes demokratiske dannelse.

Bacheloropgavens udgangspunkt er, at der er brug for kildekritisk arbejde i undervisningen, måske mere end nogensinde før. Men det er ikke uden udfordringer i praksis. Og måske skal begrebet ‘kildekritik’ helt droppes og erstattes med ‘kildebrug’? I hvert fald skal der ske en form for revitalisering af historiefaget, hvis undervisningen skal have gennemslagskraft.

Problemformuleringen er:
Hvordan kan historieundervisningen i folkeskolen understøtte elevernes tilegnelse af kildekritiske kompetencer på en måde, der muliggør, at disse kompetencer også kan bruges i elevernes livsverden og dermed styrke deres demokratiske dannelse?

Rasmus & Kaspers bacheloropgave

 

Bacheloropgavens charmerende forside antyder, at vi skal ud i nærmiljøet for at blive klogere på, hvad det egentlig kan, når snakken handler om udvikling af elevernes historiebevidsthed?

Katrine Møller Christoffersen deltager i en professionelt guided byvandring i Odense for at blive klogere på nærmiljøets potentialer. 4. b, som det handler om, besøger også det lokale Jernbanemuseum. Herefter udvikler Katrine sin egen analysemodel for i sidste ende at kunne vurdere potentialerne.

Opgavens problemformulering er: Hvordan kan nærmiljøet som læremiddel bidrage til udvikling af elevers historiebevidsthed? Hvilke sammenhænge er der mellem elevers læreprocesser og udvikling af historiebevidsthed?

Katrine Christoffersens bacheloropgave

 

 

 

Der er en direkte linje til opgavens emneområde fra Julies klassekammerat tilbage i 4. klasse – han vælter uheldigvis en hellig figur i vandet under et besøg i Forsøgscentret i Lejre. Øjeblikkelig begynder det at regne!

Med dramatiseret museumsformidling mener Julie Holmqvist Rud først og fremmest en formidling på et museum, hvor eleverne indgår “som en aktiv del af læringen igennem et drama, der ikke på forhånd er skrevet…”

Problemformuleringen i opgaven hedder: Hvilken påvirkning kan dramatiseret museumsformidling have på elevernes muligheder for kvalificering af deres historiebevidsthed?

Julie Ruds historiebachelor

Vi kommer langt omkring i bacheloropgaven her, måske fordi Nadja Honoré Køtter har baggrund i både dansk, billedkunst og historie. Det gør ikke analysetilgangen mindre ambitiøs – tværtimod.

Bacheloropgavens problemformulering er:
Hvilke potentialer har billeder i historieundervisningen, og hvordan kan læreren arbejde med dette i praksis, så det fremmer elevernes kildekritiske kompetencer og historiebevidsthed i indskolingen og på mellemtrinnet?

Nadja Honoré Køtter er på flere planer personligt optaget af ‘billeder’ – i opgaven her i form af malerier, karikaturer, plakater, portrætter, fotografier m.m – og interessen bunder også i, at kommunikation og generering af viden i høj grad i samfundet i dag sker visuelt, som det siges i opgaven.

Nadja Køtters historie-BA

Sebastian N. Konradsens historiebachelor har titlen: “Bevægelse som didaktisk redskab på vejen mod inklusion og trivsel i historieunder-visningen” – et ambitiøst projekt.

Hvordan kan bevægelse i historieundervisningen benyttes som didaktisk redskab til at skabe varierede læringssituationer, – spørger Sebastian N. Konradsen i sin problemformulering – samt medvirke til en inkluderende og trivselsfremmende praksis.

Indholdsmæssigt er det en relativ sjælden vinkling, der ligger her i opgaven.

Sebastians bacheloropgave

[[KP – Københavns Professionshøjskole – er det nye uddannelsessted for lærerstuderende i Københavnsområdet, idet der i 2018 er sket en fusion mellem UCC og Metropol.]]