Den sidste praktik i uddannelsen for Peter Egeløkke finder sted i Odder kommune, hvor man er i gang med et omfattende udviklingsprojekt med iPads i undervisningen.
Det stimulerer Peter Egeløkke Christensen – fra Via UC i Aarhus – til at foretage en kompetent analyse og diskussion af denne problemformulering:
Hvordan kan iPadden blive et didaktisk redskab til at styrke og kvalificere elevernes historiebevidsthed og identitetsdannelse i folkeskolens historieundervisning?
Med overblik og gå på mod springer Sebastian K. Olesen ud i det med følgende problemformulering som udgangspunkt:
Historiebevidsthed og kildekritik er to hjørnesten i folkeskolens historieundervisning. Men hvad er historiebevidsthed og god kildekritik? Og hvordan tilrettelægger man en historieundervisning, som styrker elevers historiebevidsthed og kildekritiske sans, og vil dette gøre elever bedre i stand til at forstå historiens rolle i nutidens samfund?
Grundige diskussioner om begrebet handle-kompetence er et centralt element i denne bacheloropgave, som i øvrigt fastholder en stor kompleksitet. Problemformuleringen hedder:
Hvordan kan jeg som historielærer inddrage udeskole i historieundervisningen og skabe et undervisningsforløb gennem en før–under–efter–struktur, der udvikler handlekompetence hos elever?
Carolines BA-opgave
I Lasse Petersens opgave er det koblingen fra anvendelsen af den historiske fortælling til konsekvenserne i praksis, det handler om. Derfor lyder problemformuleringen:
Hvordan og hvorfor kan den historiske fortælling skabe læring og motivation hos eleverne i udskolingen?
Paradoksalt nok er det sjældent, at historie og udeskole kobles direkte, men det sker her i opgaven, hvor Malene Skov Norup gennemanalyserer forløbet “Soldat for en dag” – Københavns Befæstning – for at se, hvad det kan motivationelt i forhold til eleverne. Problemformuleringen er:
Hvad er udeskole og hvorfor arbejde med dette i historieundervisningen? Hvordan kan forløbet “Soldat for en dag” bidrage til at styrke motivation for læring i historie hos elever på mellemtrinnet, og hvilke komponenter i forløbet har størst betydning for elevernes motivation? Herunder en undersøgelse af historielærerens rolle. Hvilke læringsmål knytter sig til forløbet?
Anne Andreasen spørger derfor i sin bacheloropgave: Hvorfor falder motivationen for historiefaget ofte som eleverne bliver ældre? Hvordan skaber vi en undervisning der dels er motiverende, og dels styrker elevernes historiebevidsthed. Og kan den historiske fortælling hjælpe med dette?
Der er selvfølgelig ikke grydeklare svar i bacheloropgaven, men der er en diskussion. Tjek opgaven herunder.
Christian Møller Jensen har færdiggjort sin historiebachelor ved Læreruddannelsen Zahle, UCC i København. Han er optaget af udviklingen af elevernes handlekompetence og deres muligheder for at ‘forholde sig’ til realiteterne. Opgavens problemformulering er:
Hvordan kan historielæreren undervisningsdifferentiere og motivere elever gennem undervisning omhandlende krig? Og hvordan kan arbejdet med historisk fortælling styrke elevernes historiebevidsthed og være med til at skabe rammer for elevernes muligheder og baggrund for at tage stilling og handle?
Dét, som har været nødvendigt for Lars Madsen at få styr på, er spørgsmålet: Hvad kan man egentlig bruge historie til?
Historie handler ikke kun om begivenheder og årstal men om noget langt bredere, vurderer Lars Peter Nørmark Madsen. Historie handler blandt andet om elevernes (nødvendige) refleksionsevne.
Koblet til den didaktiske kategori ‘evaluering’ spørger Lars derfor: Hvorfor og hvordan kan evaluering i historiefaget, på mellemtrinnet, medvirke til at kvalificere elevernes refleksionsevne i det senmoderne samfund?
Vagn Brinckmanns problemformulering hedder: Arbejder undervisningsmaterialer i historie med den kontrafaktiske fortælling, og i hvilket omfang gør de det?
Da Vagn Brinckmann ser en klar sammenhæng mellem elevernes udvikling af fantasi og kreativ tænkning via spørgsmålet “hvad nu hvis..?”, leder han efter den kontrafaktiske fortælling i tre forskellige bogsystemer.
I den alternative praktik på 3. årgang får Deliane Lefevre lejlighed til at arbejde på Nationalmuseet – og iagttage skoleklasser på besøg.
Derfor opstår tanken meget direkte; hvad er det egentlig, det alternative læringsrum kan tilbyde eleverne i forhold til det sædvanlige klasselokale, altså i forhold til det formelle læringsmiljø?
Selve problemformuleringen bliver således:
Hvilke dannelses- og læringspotentialer fremmer det alternative læringsrum, når det bruges i historieundervisningen i den danske folkeskole?
