Hjertelig tillykke til vinderen af Gyldendals og HistorieWeb.dk's årspris i historie

Jens Andersen-Mølgaard blev den fortjente prisvinder i bachelorkonkurrencen!


Jens Andersen-Mølgaard blev den glade vinder af "HistorieWebbens Årsbachelor – for lærerstuderende".
Prisen uddeles hvert år i et samarbejde mellem forlaget Gyldendal og HistorieWeb.dk.

Selve prisoverrækkelsen fandt sted den 18. december 2013 på Gyldendal – midt i København. Med prisen følger et gavekort på 5.000 kroner fra forlaget.

Jens Andersen-Mølgaard er færdig- og nyuddannet lærer fra University College Lillebælt og nu it-studerende ved Aarhus Universitet. Hans vinderopgave er tidligere offentliggjort her på sitet, og den har titlen "It-didaktisk design i historieundervisningen".

Det er i øvrigt 5. gang, at HistorieWeb.dk og Gyldendal uddeler prisen.
Hjertelig tillykke til Jens Andersen-Mølgaard!
Pressemeddelelsen fra Gyldendal

Kristoffer Wigh-Poulsen tager livtag med motivation, kronologi og planlægning i historieundervisningen

Endnu en bacheloropgave fra København – Læreruddannelsen Zahle


Kristoffer Wigh-Poulsen er blevet færdig som lærer fra Læreruddannelsen Zahle, UCC, med en bacheloropgave om de udfordringer, der kan ligge i at få slavisk kronologi til at spille sammen med elevernes motivation.

Problemformuleringen er: Hvilke overvejelser kan historielæreren gøre sig i forbindelse med planlægning og gennemførelse af kronologiske forløb, der samtidig fremmer elevernes motivation?

Kristoffer Wigh-Poulsens bacheloropgave er den 18. opgave i årets konkurrence om historiebachelor-titlen.
Kristoffers BA-opgave

Jeanna Witte ser efter den sokratiske samtaleform i historieundervisningen

Årets sidste bachelorbidrag fra Læreruddannelsen Zahle, UCC.


Jeanna Irene Witte er færdiguddannet fra Læreruddannelsen Zahle i København. Hvis man blandt andet vil demokratisk dannelse i undervisningen og også vil sokratisk samtale – hvad så?

Jeanna Irene Witte omsætter sine intentioner i følgende problemformulering: Hvilke udfordringer kan læreren møde i forbindelse med historieundervisningen, der har til hensigt at styrke elevernes demokratiske dannelse?

Bacheloropgaven er sidste bidrag i konkurrencen om årets Bachelorpris i historie.
Jeanna Wittes bacheloropgave

Jacob Christiansen tjekker spændingsfeltet mellem multikultur og en overvejende dansknational historiekanon

En historiebachelor fra Aarhus


Jacob Vind Christiansen er færdig som lærer fra Læreruddannelsen i Aarhus, VIA UC. Det blev han blandt andet med bacheloropgaven her i rygsækken.

Porblemformuleringen i opgaven er: Jeg vil undersøge og diskutere, hvordan man som kommende historielærer kan undervise ud fra et multikulturalistisk perspektiv på dannelse, når man samtidig skal forholde sig til historiekanonens store fokus på danske punkter.

Som alle bacheloropgaver her på HistorieWeb.dk indgår Jacob Vind Chrisitansens opgave i årets konkurrence om Bachelorprisen.
Jacob Christiansens bacheloropgave

Torben Hasling, København, tidligere Aarhus, skriver ind i krydsfeltet mellem identitet og flerkulturalitet

En historiebachelor om identitetsudvikling i skolen.


Et bidrag fra Læreruddannelsen i Aarhus, VIA UC, nemlig Torben Hasling Frandsens historiebachelor med titlen: "Identitet og kultur i den flerkulturelle skole".

Indholdsmæssigt tilhører Torben Hasling Frandsens opgave en relativ sjælden kategori, og selve problemformuleringen hedder: Hvilke udfordringer har historieundervisningen, når undervisningens mål er at styrke elevernes identitet og historiebevidsthed og undervisningen samtidig skal praktiseres i den flerkulturelle skole?

Opgaven indgår – som de andre i denne sæson, 2013, – i årets konkurrence på HistorieWeb.dk: Årets Historiebachelor.
Torben Haslings BA-opgave

Eva Berg bliver inspireret under et møde i Pædagogisk Råd på praktikskolen. Undervisningsdifferntiering?

En bacheloropgave fra Læreruddannelsen i Aarhus, VIA UC.


"Hvordan kan historielæreren styrke historiebevidstheden, identitetsudviklingen og den demokratiske dannelse hos elever i folkeskolens ældste klasser? Hvilken betydning har undervisningsdifferentiering i denne sammenhæng?"

Dette er problemformuleringen i Eva Bøttern Bergs historiebachelor.
Bemærk, at undervisningsdifferentiering er koblet til problemformuleringens dyre og tunge begreber og spiller en markant rolle i opgaven.

Yderligere indeholder Eva Bøttern Bergs bachelor en temmelig omfattende empiri.

Eva Bergs BA-opgave

Tilde Østbjerg har skrevet en af de sjældnere BA-opgaver – nemlig om udeskole i historieundervisningen

Et stadig mere påtrængende begreb; udeskole.


Tilde Østbjerg Jørgensen er blevet professionsbachelor fra Læreruddannelsen på Frederiksberg, Professionshøjskolen Metropol, med denne opgave om udeskole. Opgavens titel er "Udeundervisning som arbejdsform i historie".

Tilde Østbjerg Jørgensens analyse bunder i både det teoretiske og praktisk-pædagogiske med problemformuleringen:

Hvordan kan uderummet inddrages som læringsrum i historiefaget indenfor de strukturelle rammer folkeskolen stiller til rådighed i dag, og hvilke konsekvenser får inddragelsen af uderummet for historieundervisningen. Herunder en undersøgelse af, hvilke udfordringer lærerne oplever ved at praktisere udeskole i folkeskolen.

Tildes BA-opgave

Tobias Thomsen fra Hjørring forsøger at tage et fugleperspektiv på historiefagets aktuelle udfordringer

En overblikspræget bacheloropgave.


Tobias Thomsens historiebachelor er fra april måned 2013 – skrevet ved Læreruddannelsen i Hjørring, det vil sige UCN, University College Nordjylland.

Tobias Thomsen skriver om historiefagets forandringsprocesser, som også er opgavens titel, mens selve problemformuleringen er:
Hvordan kan jeg forstå de forandringsprocesser, der sker på historiefagets område? Og hvilke udfordringer stiller det mig overfor som lærer i historiefaget?

Tobias Thomsens BA-opgave

Morten Foss fra Frederiksberg vil ikke bøje sig for elevernes generelle fravær af interesse for fortiden

En bacheloropgave om historiebevidsthedsbegrebet.


Morten Foss er færdig som lærer fra Læreruddannelsen på Frederiksberg, Metropol.
HistorieWeb.dk bringer hans bacheloropgave, som klassisk handler om historiebevidsthedsbegrebet, men som har friske vinkler på diskussionen.

Problemformuleringen er enkel: Hvad er historiebevidsthed og hvordan kan jeg understøtte, styrke & videreudvikle denne proces hos eleven? Morten Foss giver blandt andet et narrativt og et psykologisk perspektiv på bevidsthedsbegrebet.

Morten Foss' BA-opgave

Morten Søndergård fra Hjørring forsøger at indramme dilemmaet mellem kanon og vedkommende undervsning

En bacheloropgave om forandringsprocesser i og omkring historiefaget.


HistorieWeb.dk bringer her Morten Søndergårds bacheloropgave fra sommeren 2013.

Morten Søndergårds hoveddiskussion er om de eventuelle modsætninger, der kan være mellem en kanonhistorie og en undervisning, der vil udvikling af elevernes historiebevidsthed.

Problemformuleringen er: Hvordan kan jeg forstå de nuværende forandringsprocesser i historiefaget, og hvilke udfordringer har jeg som lærer, når rammerne er sat med kanon, og perspektivet samtidigt også er at kvalificere elevernes historiebevidsthed?

Morten Søndergård er fra Læreruddannelsen i Hjørring, University College Nordjylland, UCN.
Morten Søndergårds BA-opgave