Kategori: Bacheloropgaver

Den særlige vinkling, som Nanna Grooss giver sin bacheloropgave, er tværfagligheden set ‘inde’ fra undervisningen i historie; hvad sker der så – er det principielle spørgsmål.

Nanna Grooss har gjort lærerstudiet færdigt fra UCSj., Campus Roskilde – i bacheloropgaven ser hun efter elevernes eventuelle udvikling af handlekompetence i forhold til, at hun gør historieundervisningen tværfaglig. Dét er interessefeltet.

Problemformuleringen er således: “I hvilken grad ses brugen af tværfaglighed i den danske folkeskole, og hvordan kan man arbejde tværfagligt i historie, med henblik på udvikling af elevernes handlekompetence?”

Nannas bacheloropgave

 

Færdig som lærer fra professions-højskolen Metropol på Frederiksberg – med denne BA-opgave i bagagen: Kildearbejdet i undervisningen vinkles ud fra anvendelsen af film.

Der er mange aktuelle tilbud om historiske spillefilm. Nettet har yderligere forøget mulighederne ganske betragteligt. Dette er Malte Barslunds undersøgelsesfelt.

Han spørger overordnet: Hvilket potentiale har film som historiske kilder og hvordan kan de være med til at fremme elevernes kildekritiske kompetencer?

Malte Barslunds bacheloropgave

I bacheloropgaverne i denne sæson må de første analyser og diskussioner om målstyringen komme. Her springer Juliane H.B. Arrild flot ud i det og sætter historie og målstyring på dagsordenen.

Juliane Arrild er fra Læreruddannelsen MetroPol på Frederiksberg i København, og hendes BA-bidrag er et af de første om målstyringsparadigmet. Opgaven har titlen: Historie – en del af en målstyret hverdag.

Selve problemformuleringen er: I hvilken grad kvalificeres elevernes historiebevidsthed gennem brugen af konkrete læringsmål og selvregulering?

Juliane Arrilds BA-opgave

 

Line E.A. Kjær er lige nu ved at gøre sig færdig med lærerstudiet fra MetroPol på Frederiksberg i København – men går samtidig på HistorieWeb.dk med sin historiebachelor om DIGITALE LÆRINGSSPIL.

Hovedfokus i Line Kjærs historiebachelor er at undersøge digitale læringsspils potentialer – jf. problemformuleringen. Og analysen sker især med udgangspunkt i det seriøse spil Playing History 2: Slavehandel, i opgaven kaldet Slave Trade.

Problemformuleringen i opgaven hedder: Hvordan kan digitale læringsspil bidrage til at kvalificere elevernes historiebevidsthed – potentialer og udfordringer.

Line Kjærs BA-opgave

 

 

David Svinth Jakobsen løb med palmerne som Årets Historiebachelor for en fremragende opgave om begrebet historiebrug. Opgavens empiridel er i særklasse.

Ved en nytårsreception på forlaget Gyldendal blev vinderprisen i januar overrakt til David Svinth Jakobsen, som er nyuddannet lærer fra VIA UC, Læreruddannelsen i Aarhus.

Davids BA-opgave indgik i konkurrencen, hvor der i år i alt var 30 historiebacheloropgaver i feltet. Alle opgaver er tilgængelige på HistorieWeb.dk, og Davids opgave ligger her. Forlaget Gyldendal afholder hvert år vinderreceptionen og overrækker et flot gavekort på 5.000 kroner. Se forlagets pressemeddelelse nederst.

Stor tak til alle bidragsydere for året 2015, der er mange glimrende opgaver imellem. Og ikke mindst et stort tillykke til David Svinth Jakobsen!

Prisuddeling på Gyldendal 15 januar 2016

Med denne bacheloropgave afsluttes årets konkurrence om bedste historiebachelor. Det er udeskole, det handler om.

Camilla Schou Holm Hansen fra København, UCC, giver sin opgave en lang titel: “Udeskole og motivation i historiefaget. Skoletjenestens rolle i udviklingen af elevernes historiebevidsthed”. Og dette er opgavens problemformulering:

Hvilke overvejelser skal læreren gøre sig i inddragelsen af uderummet i undervisningen og kan netop dette være med til at skabe og vedligeholde motivationen hos elever i historiefaget? Herunder en undersøgelse af skoletjenestens rolle i udviklingen af elevernes motivation for faget og deres historiebevidsthed.

Camillas BA-opgave

Det globaliserede, flerkulturelle samfund er forståelsesgrundlaget for opgavens diskussion af historieundervisningens interkulturelle potentialer.

Sara Brander Skovsted analyserer og diskuterer et emne, som ofte ses i sprog-bacheloropgaver men sjældnere i historiebacheloropgaver. Problemformuleringen er:

Hvilke didaktiske udfordringer står man som historielærer overfor, når intentionen er at styrke elevernes kulturforståelse og interkulturelle kompetencer med udgangspunkt i et flerkulturelt dannelsesideal?

Saras BA-opgave

Emil Egegaard Hennild er nu lærer fra Læreruddannelsen Zahle i København, og det blev han med denne opgave om rollespil i historieundervisningen.

Bacheloropgavens problemformulering har næsten karakter af en lille indholdsfortegnelse:

Hvordan kan inddragelse af Rollespil i historieundervisningen, i udskolingen, bidrage til motivation blandt elever. Med specielt fokus på:
– Hvordan motivation skal forklares? Hvordan skabes den? og hvad skyldes mangel på samme i historiefaget?
– Hvad siger mine erfaringer om Rollespil i undervisningen? Hvordan bruges det og kan rollespil bidrage til motivation, ved stimulering af klasseværelsets mange intelligenser?

Emils BA-opgave

Rasmus Fahrendorff er nu lærer fra Læreruddannelsen Zahle (UCC) i København, og det er han med denne BA-opgave med analyse af indholdet i historie.

Det er selve emnerne i historieundervisningen, der er i fokus hos Rasmus Fahrendorff, når han kigger kritisk ind i overbygningen med denne problemformulering:

Hvilken betydning har valg af undervisningsemner for drenge og pigers forståelse af og deltagelse i historieundervisningen i udskolingen?

Rasmus’ BA-opgave

Dannelse er på programmet hos Sebastian Nyholm Knudsen – men begrebet kobles til en analyse og diskussion af den såkaldte ‘Living History’.

Living History er et importeret fænomen fra USA, hvor levendegørelsen af fortiden fx sker via dramatiseret rekonstruktion. Sebastian Nyholms problemformulering er:

Hvilke dannelsesmæssige mål står historiefaget i Folkeskolen overfor, og hvordan kan Living History være et element til at opnå dette?

Sebastians BA-opgave