“Til modstand” hedder et af de undervisningsforløb, som Frihedsmuseet tilbyder udskolingselever. Det varer kun 1,5 time, men hvad med før og efter? Forberedelsen og efterbehandlingen? Og hvordan er materialet, som knytter sig til undervisningsforløbet? I hvilken udstrækning kan man genkende historiefagets aktuelle kompetenceområder i forløb og materiale? Det er nogle af de spørgsmål, som Cecilie Pedersen forfølger i sin bachelor.
Den brede og alligevel specifikke interesse udmønter sig i Cecilies undersøgelse i to særlige analyseområder: 1) En analyse af museets historieformidlingsstrategi med fokus på brug af empati og narrativitet. 2) En analyse af museets undervisningsmateriale til brug før, under og efter et undervisningsforløb samt eksempel på potentielle udviklingsmuligheder.
Dette temmelig sjældne spørgsmål stiller Kübra Saritas i sin bacheloropgave fra januar måned i år. Og hun vover sig yderligere ud i diskussioner af de tungere begreber som historie-bevidsthed og identitet. Kübra Saritas har skrevet sin opgave ved KP, Københavns Professionshøjskole.
Problemformuleringen i Kübras BA hedder: Hvilke oplevelser har minoritetselever med historiefaget, og hvordan planlægger lærere historieundervisningen i en multikulturel klasse, med henblik på at fremme elevernes historiebevidsthed?
Opgavens empiriske basis er et gruppeinterview med elever med tyrkisk og afghansk minoritetsbaggrund samt data fra to historielærere. Er du kun interesseret i selve konklusionen, så går du til side 24.
Diskussionen handler først og fremmest om inklusion i historie-faget, som faktisk er opgavens titel. Men deres opgave når langt bredere ud, end selve inklu- sionsbegrebet antyder.
Tobias Gaarden Jørgensen & Bente Lifland Kjær er lærer-bachelorer efter vellykket vintereksamen 2023 i UCN, University College Nordjylland – og det er de med et sjældent emne i historie, nemlig inklusionsspørgsmålet. Problemformuleringen viser dog, at opgaven behandler inklusionen i bredeste betydning, således også i didaktisk-metodiske sammenhænge.
Selve problemformuleringen hedder: Hvorfor er det væsentligt at arbejde med inklusion og relevans i historiefaget, og hvordan kan vi som historielærere igennem fællesskabende didaktikker med vægt på kildearbejde og dialogisk undervisning, planlægge en undervisning, der understøtter kvalitativ inklusion og faglig relevans?
Forlaget Gyldendal & Historieweb.dk har for 14. gang uddelt prisen for årets bedste bachelor i historie i lærer-uddannelsen. Martin Midtgaard Teglman & Martin Faurbye Belling Krontoft er de dygtige skribenter i år. De skriver super relevant om dialogisk undervisning i historiefaget. Kæmpe tillykke til Martin & Martin!
Martin & Martin skriver under bachelortitlen: “Dialogisk undervisning i historiefaget – redningskrans eller blylodder?”. Prisoverrækkelsen har netop fundet sted på Gyldendal, og udover hæder og ære – og bobler og blomster – følger der også 5.000 kroner med prisen.
Pressemeddelelsen fra Gyldendal fortæller kort om prisopgavens indhold, men man kan selvfølgelig også tjekke hele den prisvindende opgave her på sitet.
STORT TILLYKKE TIL MARTIN TEGLMAN & MARTIN KRONTOFT!
Men hvordan kan mere dannelse og handle-kompetence realiseres, når eleverne ikke virker specielt interesserede? Det er nogle mulige svar på dét spørsmål, Alexander går efter i sin bachelor. Det sker med erfaringer fra både prak-tikkerne og fra vikararbejde.
Alexanders empiriske grundlag for analyse og diskussion – parallelt med teorien – er gode undervisningserfaringer, observationer og interviews med elever og lærere. Selve problemformuleringen:
“Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Hvordan kan historiefaget, gennem historiebevidsthed og arbejde med historisk empati, styrke elevernes handlekompetencer som borgere i et moderne demokratisk samfund. Er disse begreber til stede i historieundervisningen og hvilke problemstillinger kunne der være?”
Josefine Ane Stubkjær Immersen & Amal Messaoudi har i virkeligehden knyttet deres BA til faget samfundsfag – men deres analyse og diskussion af ‘udenomsfaglig computerbrug’ = digital støj i undervisningen er relevant i alle fag. Derfor også her på HistorieWeb.dk.
Josefine & Amal interesserer sig ikke mindst for, om vi i praksis kan profitere af samarbejdet mod digital støj – eller om det må forblive et individuelt læreranliggende. Den konkrete problemformulering hedder:
“Hvad er udvalgte læreres oplevelse af, håndtering af og syn på digital støj i undervisningen anno 2022, og hvilken rolle kan læreres samarbejde spille for begrænsningen af digital støj?”
Med overskriften mener Nanna Bramming Bech & Amne Jihad Younes, at samar-bejdet med de kulturhistoriske museer formentlig kan blive et endnu større aktiv i forskellige retninger, end tilfældet er nu.
Nanna & Amne prøver derfor – her på 3. klassetrin – at undersøge om konkrete museumsbesøg faktisk gør det hele mere vedkommende for eleverne og samtidig sætter sig igennem i historiebevidstheden. Problemformuleringen er:
Hvordan kan læreren bruge museumsbesøg som en ressource i historieundervisningen til at kvalificere elevernes historiebevidsthed?
“Under mine praktikker er jeg gang på gang blevet mødt af sukken og negative kommen-tarer fra eleverne, når man kom ind til historieundervisning”, skriver Hope i et afsnit om elevernes fordomme. Med interviews, spørgeskemaer og gruppeinterviews (metoderne må modificeres i coronatiden) følger hun ‘sukkene’ og tager dem således seriøst.
Hopes forestilling er, at der formentlig er en klar forbindelse mellem det meningsfulde og elevernes livsverden. Derfor ser den konkrete problemformulering sådan ud:
Hvordan kan et afsæt i elevernes livsverden og historiebevidsthed være med til at give eleverne en mere meningsfyldt og motiverende historieundervisning? Og hvordan understøtter eller demotiverer læremidlerne elevernes oplevelse af fagets meningsfuldhed?
Den kan godt være, at Benjamins fokus er noget andet i begyndelsen af processen, men centralt i sidste ende bliver i hvert fald to forhold: Dels lærerens rolle i undervisningen (tilrettelæggelsen), og dels elevernes interesse for fortiden og interesse i at blive dygtigere.
Det er således ikke kun selve elevernes potentialer og konkrete læring, det handler om, men også rummet, hvor historiefaget er i spil, det drejer sig om. Problemformuleringen er:
Hvordan kan man undervise i samspillet mellem historiske begivenheder, som middel til at styrke elevernes forståelse af fortiden og påvirkning af nutiden, samt hvordan kan man tilrettelægge undervisning der vækker interesse for elevens forståelse af fortiden?
Det er især to områder af historisk tænkning, som Andreas interes-serer sig for i sin bacheloropgave: Dels det historiske perspektiv som sådan, og dels ‘historisk betydnings-fuldhed’. Bliver disse perspektiver udviklet tilstrækkeligt i skolens historieundervisning? Hvad kan der i givet fald gøres?
Andreas går reelt tæt på eleverne i den empiriske del af sit projekt, for – teoretisk velfunderet – ønsker han at få sit arbejde så praksisgjort som muligt. Derfor ser problemformuleringen ud, som den gør:
Hvordan tænker elever historisk når de skal organisere større mængder af førsteordensviden over et langt tidsforløb til overordnede historiske fremstillinger og hvad illustrerer denne tænkning ved historiefaget i grundskolens praksis?
