Kategori: Bacheloropgaver

“Jeg har aldrig forstået hvorfor, historie er så vigtigt. Det handler jo bare om ting, der skete for mange år siden! Jeg vil hellere koncentrere mig om at leve i nuet” – siger Christians fysioterapeut en dag til ham. Det bliver hovedet på sømmet. Han vil undersøge, om historie overhovedet kan bidrage til og udvikle elevernes identitets-dannelse via brugen af lokalområdet.

Via – blandt andet – et undervisningsforløb på 6. klassetrin vil Christian Thomsen undersøge om tesen holder: Mit fag duer til noget rent identitetsmæssigt, hvis jeg aktivt inddrager lokalområdet! Se problemformuleringen:

Hvordan kan brugen af lokale begivenheder og omgivelser i historieundervisningen bidrage til elevernes
identitetsdannelse?

Vær også opmærksom på forrige BA-opgave om lokalhistorie. Og benyt yderligere søgefunktionen.

Her er Christians bacheloropgave.

Nicklas vil have motivation i undervisningen, og det skal måske ske ved hjælp af mere bevægelse i fysisk forstand? Inddragelse af det lokale – altså en styrkelse af arbejdet i nærområdet – er derfor en naturlig tanke. Den efterprøves i en 6. klasse på Københavns Vestegn.

Nicklas’ problemformulering har følgende ordlyd:

“Hvordan kan jeg som lærer gennem implementering af bevægelse øge elevernes motivation og læring for historiefaget?”

Vær opmærksom på, at både denne opgave og den næste BA, som er lagt op her, har nærområdet eller lokalområdet som omdrejningspunkt.
Nicklas FH Funkes BA-opgave her.

Martin Bundgaard & Andreas Finne fører os igennem beskrivelser, analyser og vurderinger af mulighederne for at skabe et deltagende og aktivt rum på museet. Det sker med en 8. klasse, og det sker på Arbejdermuseet i København.

Det er både det inkluderende og det deltagende, som Martin & Andreas går efter i undersøgelsen, hvor de observerer en 8. klasse under et udvalgt undervisningsforløb på Arbejdermuseet. Metodisk supplerer de observationerne med interviews.

Problemformuleringen hedder: Hvordan kan Arbejdermuseets undervisningstilbud anvendes som en ressource i et forløb i en 8. klasse, med særligt henblik på at fremme deltagelsesmulighederne for klassens stille elever?

Tjek BA-opgaven her.

Morten Christiansen & Thomas Grønvall vil udvikle kildekritiske metoder og elevernes kritiske tænkning i det hele taget gennem arbejdet med konspirationsteorier.

Måske mere relevant end nogensinde at få konspirationsteorier, fake news, populisme osv. på banen i historieundervisningen. I Morten & Thomas’ bacheloropgave er konspirationerne i centrum. Det gør de med problem-formuleringen:

Hvorfor og hvordan skal elever i folkeskolen beskæftige sig med emnet konspirationsteorier, med henblik på kildekritisk arbejde og kritisk tænkning?

Metodisk etablerer Morten & Thomas især et empirisk grundlag via interviews med lærere fra forskellige uddannelsesområder. Undervejs får vi blandt andet indsigt i, hvorfor det kan være en god idé, at introducere eleverne i skolen for “videnskabsteoretiske tommelfingerregler”!

Læs bacheloropgaven her.

Med offentliggørelsen her er Martin & Martins historiebachelor automatisk med i årets konkurrence om årets bedste bachelor i historie. Deres opgave er præcis så diskuterende, som titlen lægger op til: “Dialogisk undervisning i historiefaget. Redningskrans eller blylodder?”

Det trænger sig uden tvivl på at få diskuteret, hvad dialogisk undervisning kan eller ikke kan i historie? BA-opgavens emne er derfor velvalgt. Martin & Martin går metodisk både kvalitativt og kvantitativt til værks, når de undersøger nedenstående problemformulering:

Hvordan kan dialogisk undervisning i historiefaget i 4 klasse øge elevers engagement og samtidig tydeliggøre relevansen af historiefaget for eleverne? Og hvilke vanskeligheder eller muligheder er forbundet med dialogisk undervisning?

Tjek opgaven her.

Forlaget Gyldendal & Historieweb.dk har for 13. gang uddelt prisen for årets bedste historiebachelor i læreruddannelsen. Mads Kieler er løbet med prisen, og skriver om “Lokalhistorie, historiebevidsthed og den meningsfulde historieundervisning”. Kæmpe tillykke til Mads!

Fortjent hæder og ære til Mads Kieler, ja – men også 5.000 kroner i præmie. Prisoverrækkelsen har netop fundet sted på Gyldendal og i år heldigvis under fysiske omstændigheder.
Coronaen har ellers sat sit præg både på vinderopgaven og alle andre bacheloropgaver i år. Det har været hårde odds for de studerende.

Pressemeddelelsen fortæller kort om prisopgavens indhold, men man kan også tjekke hele Mads’ opgave her på sitet. Journalist Andreas Brøns Riise har på Folkeskolen.dk skrevet en fin artikel om årets prisvindende opgave.

STORT TILLYKKE TIL MADS KIELER!-:)

Kristine Skrubbeltrang Christensen & Tau Guldmann Kristensen tager fat i både styre-dokumenter, elever og lærere, når de jagter beskrivelser og forstå-elser af faget og dets formål. Også konkrete praksisser inddrages direkte i analyserne og diskussionerne.

Hvor er der overensstemmelser? Og hvor er der modsætninger? Det er de interessante spørgsmål. Undervejs viser det sig, at eleverne måske slet ikke er så uinteresserede, som vi generelt tror?

Bacheloropgavens styrende problemformulering er:

Hvordan beskriver historielærere historiefagets formål, og hvordan arbejdes der i praksis for at opnå dette formål? Samt, hvordan beskriver eleverne historiefagets formål og lærerens arbejde hen mod dette?

Tjek Kirstine & Taus bacheloropgave her.

 

Emil Thyrring står lidt sløret her til højre, men det gør han ikke i sin bacheloropgave fra VIA i Aarhus. Her står han tværtimod skarpt med sin analyse og diskussion om rollespillets muligheder for at formindske modsætninger i historiefaget.

Det er kun lærerne, der kan løfte opgaven. Dette er Thyrrings udgangspunkt. Og han ser ikke rollespillet som kun en motivationsfaktor  – også som en faktor i udviklingen af elevernes faglige kompetencer. Det bygger han ind i et eksemplarisk undervisningsforløb.

Problemformuleringen er: 
Hvordan kan man gennem brug af rollespil øge elevernes engagement og deltagelse i historiefaget i udskolingen og samtidig styrke både deres historiske empati, deres kildekritiske færdigheder, deres kausalitetsforståelse og deres individuelle historiebevidsthed?

Emil Thyrrings bacheloropgave. 

Tesen om det narratives betydning griber Sarah Ben-Dahman ikke ud af den blå luft. Sarah anvender erfaringer fra indskolingsniveauet i praktikken – og fra undervisningen på sit eget historiehold på uddannelsen.

Mon ikke motivationen bliver aktiveret i 3. klassen, hvis fortælleformen anvendes direkte? I hvert falder erfarer Sarah Ben-Dahman, at klassesamtalen åbner for personlige erfaringer, oplevelser og nysgerrighed. 

Problemformuleringen hedder: 
Hvilken betydning har narrative fortællinger for elevernes motivation i historieundervisningen i indskolingen, og hvordan er den med til at styrke elevernes indlevelse, identifikation og forestillingsevne?

Læs Sarahs bacheloropgave her. 

Katja Jesses bachelor-opgave hedder da også ‘En narrativ tilgang til hi-storieundervisningen’ og under indtryk af pan-demien vil Katja blandt andet vide mere om narrativitetens mulige effekt under disse særlige omstændigheder.

Men også generelt er narrativiteten interessant for Katja Jesse. Tesen er, at en fantasiorienteret, legende og narrativ tilgang trækker i retning af bedre motivation og større deltagelse.

Vi er på 7. klassetrin – og med denne problemformulering:
Hvad kan en narrativ tilgang til historieundervisningen betyde for motivationen i historiefaget hos eleverne, i en periode med onlineundervisning, og hvordan kan en narrativ tilgang øge elevernes deltagelsesmuligheder?

Katja Jesses BA-opgave er klar her.