Kategori: Bacheloropgaver

Cecilie Scheel Hincke & Louise Lorensen boltrer sig med diskussioner om en legende tilgang i et ellers trængt historiefag i skolen. Hvad er rammer og potentialer i en legende tilgang? “Leg som opløft-ning af historiefaget?” hedder opgaven.

Cecilie Scheel Hincke & Louise Lorensen vil ikke slække på de faglige krav og forventninger i historieundervisningen, når legene åbner for nye læringsveje og motivationer. Men kan man det? 

I hvert fald hedder problemformuleringen: Hvordan kan vi gennem en legende tilgang til historieundervisningen, øge elevernes motivation for at deltage, og samtidig undgå at gå på kompromis med læringsudbyttet

Tjek Cecilie & Louises bacheloropgave her.

Janni N.P. Larsen & Lars-Ole Hansen er nu læreruddan-nede fra Køben-havns Profes-sionshøjskole med opgaven her – som har titlen “Rigsfællesskabet i en identitetsskabende kontekst”. Aldrig før set på Historieweb.dk.

Janni N.P. Larsen & Lars-Ole Hansen lader sig styre af denne problemformulering:

I hvilken udstrækning kan vi medvirke til, at historie-undervisningen i folkeskolen lever op til Folkeskolens formåls-paragraf § 1, med hensyn til dannelseskravet om at gøre eleverne ”fortrolige med dansk kultur og historie…” – især i forhold til håndteringen af Grønland før og nu?

Undersøgelsen i opgaven kommer især omkring styredokumenterne og – hvad der kaldes – “danmarkshistoriens mindre gloværdige sider”. Men også spørgsmålet om undervisningsmidler til det konkrete arbejde i skolen diskuteres. 

Tjek Janni & Lars-Oles opgave her.

Josefine Wagner (th) & Kathrine Brunsgaard er færdige som lærere fra Københavns Professionshøjskole, KP, med denne opgave om dilemmaer i historieundervisningen. Er historiefaget faktisk opdateret i forhold til, at vi er et multikulturelt samfund?

Josefine Wagner og Kathrine Brunsgaard ser en selvmodsigelse i skolens styredokumenter – her skolens formål og historiefagets formål – i hvert fald når vi tager de flerkulturelle briller på. Opgaven afdækker således interessante diskussioner, men ser også på, hvad der reelt sker i den konkrete undervisning.

Opgavens styrende problemformulering er: Hvordan oplever minoritetsdanske elever historieundervisning, og hvordan organiserer lærere historieundervisning i et flerkulturelt klasselokale?

Tjek Josefine & Kathrines BA-opgave. 

Er vi mere udfordret i historiefaget end i så mange andre fag, når vi snakker om bevægelse i undervisningen? Dette er spørgsmålet, som pirrer Camilla, mens hun er i praktik som lærerstuderende fra UC Nordjylland, Hjørring. Måske er der ikke noget entydigt svar?

Vi får her en grundig og metodisk varieret behandling af bevægelseskravet i undervisningen. Men er forventningen om bevægelse ikke bare en tidsrøver i praksis? Den slags spørgsmål tager Camilla op i opgaven.

Selve problemformuleringen hedder: Hvordan kan bevægelse i historiefaget forstås, og hvilke potentialer og udfordringer ligger der i at gøre bevægelse til en integreret del af de didaktiske overvejelser, når fokus rettes mod at kvalificere elevernes historiske bevidsthed?

Camilla Ovisborg Jensens bacheloropgave.

Rasmus Ernst Eriksson er færdig som lærer fra Københavns Professionshøjskole i januar i år. Og afslutningsvist i studiet har han med denne bacheloropgave koncentreret sig om elevernes motivation og engagement i historiefaget.

Men det er ikke blot motivation og engagement som sådan, der er i centrum. Det er historielærerens betydning, der er det centrale. Se problemformuleringen:

Hvilken betydning har lærerens læringssyn og undervisningsmetoder for elevernes motivation og engagement i historiefaget og for udviklingen af elevernes historiebevidsthed?
Både kritisk og interessant bliver det, når Rasmus i konklusionen blandt andet skriver, at “Der må ændres på lærernes tilgang til undervisningen…”.

Rasmus Erikssons BA-opgave.

Selve titlen på bacheloropgaven er: ‘Faglig Læsning i Historie: Er det nok at undervise eleverne i fagbegreber i historietimerne?’ – men som nedenstående problemformulering antyder, så når Allan faktisk bredere ud, end titlen antyder…

Problemformuleringen hedder nemlig:

Hvordan stilladserer historielærere den faglige læsning i deres fag for eleverne, og hvilken betydning kan andre metoder til stilladsering have for elevernes forståelse af fagets tekster?

Allans udgangspunkt i opgaven er historiefagets karakter af at være teksttungt kombineret med vores viden om elevers læseudfordringer og -kompetencer. 

Allan Dixons bacheloropgave 
Bilag til opgaven

Under vintereksamen på Københavns Professionshøjskole, KP, har Maria Roed Eriksen fuldendt sin lærereksamen med en historiebachelor. Hun undersøger kulturforståelserne i historiefaget under titlen; Multikulturel undervisning i historie.

Det er interessante, nuancerede og godt afdækkede diskussioner, Marie kommer omkring i denne opgave om multikulturelle aspekter i historie. Ikke mindst den obligatoriske kanon bliver konfronteret med forventningen om multikulturalitet. Men også lærernes praksis og holdninger er på dagsordenen. 

Følgende overordnede problemformulering styrer opgaven:

Hvordan imødekommer den danske historiekanon det multikulturelle klasserum, og hvordan tilgår lærerne den multikulturelle dimension i historieundervisningen?

Maria Roed Eriksens bacheloropgaver.

Så er det fordi, eleverne i historie koncentrerer sig om genstande i undervisningen. Men hvad er det, disse artefakter kan?

Malene Schaadt-Leismann (tv) & Mamiy Hedvig Benni Olin Skou undersøger grundigt, hvad man kan nå, og hvor langt man kan nå, hvis man i historie kobler en undersøgende tilgang med anvendelse af artefakter? Elevernes sansninger og erfaringer kommer i spil. Malene & Mamiy opstiller endda en model for ‘Genstands-undervisning’.

Opgavens problemformulering: Hvilken rolle kan artefakter spille i en æstetisk undervisning med særlig fokus på, at eleverne arbejder undersøgende- og problemorienteret?
Derudover undersøges det også, om eleverne faktisk bliver mere bevidste om deres egen historiebevidsthed? Interessant.

Malenes & Mamiys bacheloropgave er her.

Frederik (tv) og Sebastian kommer langt omkring i deres bachelor i jagten på og argumentationen for indelevelse og empati i historieundervisningen.

Frederik Mourier Bohn Prüsse & Sebastian John Stefansen inddrager blandt andet erfaringer med selvproducerede spil i diskussionen – og henter eksempelvis teoretiske vinklinger fra to – næsten – dugfriske Ph.d.-afhandlinger. Læs, hvorfor de mener, at der burde være mere fokus på empati og indlevelse i Fælles Mål.

Problemformuleringen er: Hvordan kan arbejdet med empati og indlevelse i historieundervisningen styrke elevernes historiebevidsthed i udskolingen? Og på hvilken måde kan læreren bruge undervisningsmateriale/læremidler til at støtte og motivere eleverne i denne læring?

Frederik & Sebastians bacheloropgave her.