Kategori: Bacheloropgaver

Verdenshistorie i Folkeskolen – hvad, hvorfor og hvordan? Det er titlen på Philip Olesens historiebachelor, som han bliver lærer med fra professions-højskolen Metropol i sommeren 2017.

Det er ikke mindst en bekymring for historieundervisningens indhold, som driver Philip Olesen i opgaven. Er det nok i disse tider, at vi især “kender til vores egen baggård?”.

Det kommer der en hel bacheloropgave ud af – med følgende problemformulering:

Philips bacheloropgave

Mikkel Frede Kristensen, færdig i sommeren 2017 fra VIA, læreruddannelsen i Silkeborg, er blevet optaget af filmmediet i undervisningen – og benytter bacheloropgaven til at undersøge sagen.

Alt omkring os er multimodalt, og derfor er det også i stigende grad almindeligt, at bacheloropgaverne, som Mikkel Kristensens her er et eksempel på, beskæftiger sig de multimodale, interessante vinkler.

Mikkel Kristensens BA-opgave

Måske er diskussionen om kreativitet i historiefaget mere fremme, end den tidligere har været? Rasmus Sponholtz spørger i hvert fald til forklaringen. Og han spørger til potentialerne i begrebet.

Med opgaven her er Rasmus Sponholtz blevet færdig fra Campus Roskilde, UC Absalon. Men bliver undervejs fanget ind af denne særlige dimension i faget; kreativiteten. Problemformuleringen hedder:

Rasmus’ BA-opgave 

Mias BA-titel er lang men præcis: Bevægelse integreret i undervisningen på historiefaglige museer – et historiefagligt forskningsprojekt for Laboratorium for Børnekulturformidling

Mia Dybdahl Andersen bliver koblet til det projekt, som Odense By Museer kører, og dér forfølger hun §15-kravet i skoleloven, nemlig at vi skal have bevægelse i skolehverdagen.

BA-opgaven svarer derfor på problemformuleringen: Hvordan hænger Laboratorium for Børnekulturformidlings projektsyn sammen med den nye folkeskoles krav om bevægelse i undervisningen?

Søstrene BROUW – Marie Brouw Askov og Mette Brouw Jensen – stiller skarpt på læsningen i historiefaget – de tager den faglige læsnings briller på.

Mette (tv) og Marie når langt omkring i bacheloropgaven men med fokus på den faglige læsning, når der står historie på skemaet. Problemformuleringen lyder:

Muligvis er interessen for historie i udskolingen ikke, som den bør være – men vi har vel mulighed for at differentiere undervisningen, så alle bliver glade og vil deltage?

Dette er, hvad Søren Severinsen spørger sig selv om på et tidspunkt efter praktikken. Derfor er hans problemformulering:

Hvordan kan differentiering højne deltagelsen hos eleverne i historieundervisningen og dermed udvikle elevernes historiebevidsthed og gøre dem bevidste om deres demokratiske dannelse?

Sørens bacheloropgave

Det er Mads Aabo Møller fra professionshøjskolen Absalon i Roskilde, der står for denne ganske specifikke BA. Han forfølger en bestemt tegneserie, og tjekker den med historiebriller på.

Mads’ bacheloropgave

Der ER ikke mange af dem; opgaver om de æstetiske læreprocesser i historiefaget – men her er altså endnu en, nemlig Ellen Skøtt Jensens  BA fra Abasalon.

Begreberne kreativitet og æstetiske læreprocesser er skrevet direkte ind i problemformuleringen, som hedder:

Hvad er kreativitet og æstetiske læreprocesser i skolesammenhæng? I hvilken udstrækning indtænkes kreativitet og æstetiske læreprocesser i lærernes praksis i historieundervisningen i udskolingen, og hvorledes kan arbejde med kreativitet og æstetiske læreprocesser i udskolingen styrke og kvalificere elevernes historiebevidsthed?

Ellen Jensens BA-opgave

David Andersen, fra Metropol i København, registrerer – som mange andre – elevernes manglende interesse for historiefaget, men han vil videre end denne konstatering.

Derfor spørger han: Hvilket formål og udbytte siges historiefaget at have, og kan læreren – i lyset af dette formål – gøre noget for at højne elevers syn på og prioritering af faget?

David Andersen må med andre ord forholde sig til spørgsmålet: Hvad skal eleverne egentlig bruge historiefaget til?

 Davids BA-opgave

Midt i de stærkt målstyrede tider går Frederikke Schødts – Odense – den modsatte vej for at tjekke, om den ikke-målstyrede undervisning alligevel kan bære hjem.

Frederikke Schødts er blevet færdig som lærer fra University College Lillebælt i sommeren 2017. Hendes titel på opgaven er: “Historiefaglig kompetence og dannelse i en ikke-målstyret undervisning.”

Bacheloropgaven er blevet til i et samarbejde med Odense By Museer, hvis koncepter er sat i fokus for Frederikke Schødts undersøgelser. Problemformuleringen hedder: Hvilket udbytte tilegner eleverne sig i projektets undervisningskoncepter, og hvordan er dette udbytte foreneligt med kompetence og dannelse i historiefaget?

Frederikkes bacheloropgave