Kategori: Bacheloropgaver

Andreas Sforzini Graugaard og Katrine Lea Westfall lader sig inspirere af et undervisningsforløb fra Arbejdermuseets udstilling STOP SLAVERI! Er det den vej, vi kan eller bør gå?

De interkulturelle kompetencer hos eleverne – eller manglen på samme – er et centralt interessefelt i historiedidaktikken. Det er den diskussion Andreas Graugaard og Katrine Westfall forfølger med problemformuleringen:

På hvilke måder kan undervisningsforløbet Stop slaveri!’s historiebrug danne ramme for en kvalificering af elevernes interkulturelle kompetencer? Og hvordan kan vi som historielærere skabe de bedste forudsætninger for en interkulturel
historieundervisning, der også skal tage hensyn til et centralt styret curriculum?

Katrine og Andreas’ BA-opgave

Lea Lisette Nielsen & Mette Mathilde Kofod er færdige fra VIA i Aarhus i sommeren 2017 med opgaven her om udeskolens muligheder.

Der kan være langt mellem teori og praksis – også når vi snakker udeundervisning. Det er Lea & Mette helt opmærksomme på. Nuancerne er bygget ind i problemformuleringen:

Hvilke muligheder og udfordringer giver udeundervisning i historiefaget, når man arbejder med temaet landbrug, og hvorledes kan denne undervisning udvikle elevers demokratiske dannelse?

Mette & Leas bacheloropgave

Stivie Dan Dalgaard Christensen er nu lærer fra VIA Silkeborg – med denne opgave om historieunder-visning og flipped classroom.

 

 

Selve titlen på Stivie Christensens  opgave er: Flipped classroom og it-værktøjer i historieundervisningen.

Men problemformuleringen snævrer feltet ind til motivation og læring: Hvordan kan man igennem Flipped Classroom og andre it-værktøjer styrke elevernes motivation og læring i faget historie?

Stivies bacheloropgave

 

 

Ved en hyggelig og afslappet højtidelighed på forlaget Gyldendal i dag – den 25. januar 2017 – blev Matilde Fiil Hjorth udråbt som årets vinder af bachelorkon-kurrencen i historie på læreruddannelsen.

Matildes prisvindende opgave har deltaget i 2016-feltet her på sitet. Og igen i år har konkurrencen været hård. Se Gyldendals pressemeddelelse nedenfor.

Vinderopgaven handler om udeundervisning i historiefaget, og det konkrete eksempel på udeundervisning foregår i Den Gamle By i Aarhus. Stor tak til Matilde Fiil Hjorth for hendes indsats – og stor tak til alle årets bidragsydere til BA-konkurrencen.

Prisuddeling på Gyldendal 25. januar 2017

Så venter vi blot på årets vinder i HistorieWeb.dks bachelorkonkurrence. Med Frederik Jepsens opgave lukker vi konkurrencen. Vinderen offentliggøres i januar, 2017!

Her er Frederik Jepsens problemformulering:
Hvorfor og hvordan kan folkeskolens historiefag i forhold til folkeskolens formålsparagraf, fagets fagformål og læseplan samt ifølge udvalgte historielæreres vurdering medvirke til at kvalificere og understøtte udviklingen af elevernes dannelse?

Med et udpræget metaperspektiv forfølger Frederik Jepsen dannelsespotentialerne i historiefaget.

Frederiks BA-opgave

 

Ja, opgaven er klassisk i den forstand, at den tager fat på nogle af de gode, gamle teorifædre, når vi diskuterer dannelse i (også) historie – men dannelsen bliver så konfronteret med fagets helt aktuelle kompetencebegreb.

Men denne problemformulering:

I hvilken udstrækning har folkeskolen bevæget sig fra en almendannende til en kompetencestyret undervisning? Og hvilke muligheder og begrænsninger giver denne udvikling, dannelses-aspektet i historieundervisningen?

…samt interview af historielærere, analyserer og diskuterer Anders Tybirk Nielsen sig frem til en nuanceret konklusion i opgaven.

Anders’ bacheloropgave

Teksterne i historie kan være som en by i Rusland eller en landsby i Afrika for mange elever. Og det er netop ikke kun dansklærerens ansvar at gøre tekster og begrebsverden tilgængelige for eleverne, understreger Serkan Polat i sin BA-opgave.

‘Faglig læsning’ er den disciplin, som kan hjælpe historielæreren på vej med teksterne i historiefaget. Disciplinen er for alle – ikke kun læsesvage elever. Serkan Polats problemformulering er:

Hvorfor er faglig læsning relevant for undervisningen i historiefaget? Hvordan kan man som historielærer integrere faglig læsnings i historieundervisningen, så eleverne kan få et bedre udbytte heraf?

Serkans bacheloropgave

 

Jakob Dyrbye oplever for ofte, at historielærerne i skolen ikke er tilstrækkeligt engagerede i faget som undervisningsfag, og meget tyder på, at det stadig mange steder kniber med historielærernes faktiske kompetencer.

Hvis dét er rigtigt, så er det måske ikke mærkeligt, at det også kan knibe med elevernes motivation og engagement i historieundervisningen? Jacob Dyrbyes problemformulering er:

Jeg vil undersøge sammenhængen mellem historielæreres undervisningskompetencer, deres brug af tydelige mål, herunder FFM, i undervisningen og valg af læremidler samt elevernes oplevelser af forskellige læremidlers motivation til at lære af historiefaget?

Jakobs bacheloropgave

Opgaven er fra det hedengange Blaagaard/KDAS (2016) – nu Campus Carlsberg – og Jesper Jensen diskuterer mulighederne for at blæse liv i kravet om bevægelse i undervisningen.

”Hvordan kan læreren gennem implementering af bevægelse i historiefaget få eleverne i udskolingsklasserne til at opnå øget læring og større motivation?” – sådan lyder problemformuleringen i bacheloropgaven.

Der er i opgaven massiv empiri-indsamling på 8. klassetrin, og det er ikke mindst blandt de ældste elever, at Jesper Jensen har oplevet alt for lav motivation for historieundervisningen. Derfor satset på ‘bevægelse’.

Jespers BA-opgave

I hvert fald er “Den åbne skole i historiefaget” titlen på Louise Lindgren Papadakis’ bacheloropgave – jævnfør skolereformens terminologi om den åbne skole.

Begrebet ‘den åbne skole’ har næppe fundet sine mulige praksisformer endnu – men her forsøger Louise Lindgren Papadakis at didaktisere begrebet – med problemformuleringen:

Hvad kan den åbne skole bidrage med til historiefagets undervisning samt elevernes læring? Hvorfor bør man som lærer bruge den åbne skole i historiefagets undervisning, og hvordan kan den åbne skole bruges?

Louises bacheloropgave