Muligvis
er interessen for historie i udskolingen ikke, som den bør være – men vi har vel mulighed for at differentiere undervisningen, så alle bliver glade og vil deltage?
Dette er, hvad Søren Severinsen spørger sig selv om på et tidspunkt efter praktikken. Derfor er hans problemformulering:
Hvordan kan differentiering højne deltagelsen hos eleverne i historieundervisningen og dermed udvikle elevernes historiebevidsthed og gøre dem bevidste om deres demokratiske dannelse?
Det
Der ER i
Begreberne kreativitet og æstetiske læreprocesser er skrevet direkte ind i problemformuleringen, som hedder:
Hvad er kreativitet og æstetiske læreprocesser i skolesammenhæng? I hvilken udstrækning indtænkes kreativitet og æstetiske læreprocesser i lærernes praksis i historieundervisningen i udskolingen, og hvorledes kan arbejde med kreativitet og æstetiske læreprocesser i udskolingen styrke og kvalificere elevernes historiebevidsthed?
David A
Derfor spørger han: Hvilket formål og udbytte siges historiefaget at have, og kan læreren – i lyset af dette formål – gøre noget for at højne elevers syn på og prioritering af faget?
David Andersen må med andre ord forholde sig til spørgsmålet: Hvad skal eleverne egentlig bruge historiefaget til?
Midt i de stærk
Frederikke Schødts er blevet færdig som lærer fra University College Lillebælt i sommeren 2017. Hendes titel på opgaven er: “Historiefaglig kompetence og dannelse i en ikke-målstyret undervisning.”
Bacheloropgaven er blevet til i et samarbejde med Odense By Museer, hvis koncepter er sat i fokus for Frederikke Schødts undersøgelser. Problemformuleringen hedder: Hvilket udbytte tilegner eleverne sig i projektets undervisningskoncepter, og hvordan er dette udbytte foreneligt med kompetence og dannelse i historiefaget?
Ovenståen
Inas Abu Aisheh & Katrine Maria Drescher Salling er de glade bachelorskrivere, som i 2017 forlader UCC med en bestået bacheloropgave.
Problemformuleringen hedder:
Hvordan kan brugen af varieret undervisningsformer, i et undervisningsforløb om kvinders handlingsmuligheder, fremme elevernes deltagelse i undervisningen, samt skabe mulighed for demokratisk dannelse?
Det er ikke problemfrit, bare at køre ‘Start’ med filmene i undervisningen, men det er den situation Alexander Pedersen diskuterer i opgaven. Det sker med problemformuleringen her:
Hvilke udfordringer kan opstå ved brugen af historiske spillefilm i undervisningen, og kan disse opvejes af de faglige fordele? Og hvilken rolle spiller film i den forbindelse i forhold til elevernes motivation?
Også h
Julie Meile er nu færdig som lærer. Det er sket fra Campus Carlsberg i sommeren 2017. Og det er sket med en bacheloropgave, som har denne problemformulering:
Hvilken rolle tildeles æstetiske læreprocesser i historieundervisningen, og hvad kan ligge til grund for dette? Og hvilken betydning har æstetiske læreprocesser for elevens udvikling af historisk tænkning?
Simon Duving (th) & Jonas Andreas Vogel Willemoës fra København går efter dannelsen og historiebevidstheden – men i en digitaliseret ramme.
Selve problemformuleringen hedder: Hvilke potentialer og udfordringer medfører arbejdet med Historiefaget.dk 7.-9. for historielæreren, hvis undervisningen skal understøtte udviklingen af elevernes dannelse og historiebevidsthed?
Christian Ras
Den levendegørelse af fortiden, som finder sted i Den Gamle By i Aarhus, er omdrejningspunktet i Christian Thomsens bacheloropgave.
Problemformuleringen, som forfølges, er:
Hvilke muligheder og begrænsninger giver levendegørelse (living history) i udeskole i historieundervisningen med henblik på udvikling af elevernes historiebevidsthed og demokratiske dannelse?
